Fornyelse af Folkets Park
Fornyelse af Folkets Park
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 31. august 2006
Nr. 23 BR 481/06. Fornyelse af Folkets Park
Indstilling om,
at Folkets Park fornyes
som beskrevet i nærværende projektforslag udarbejdet af Algren & Bruun
Landskabsarkitekter,
at der gives en
anlægsbevilling på 5,6 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme konto 0.21.3
(Parker og legepladser) til fornyelsen af Folkets Park finansieret af Vej &
Parks anlægsramme, samt
at ovenstående
anlægsbevilling suppleres med en bevilling på 1,5 mio. kr. på Vej & Parks
anlægsramme konto 0.21.3 (Parker og legepladser) til ombygning af Griffenfeldsgade
ud for Folkets Park finansieret af Vej & Parks anlægsramme.
Det præciseres, at anlægsbevillingerne til Folkets Park på i alt 7,1 mio.kr. finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsramme, funktion 0.21.3 (parker og legepladser) i 2006.
Endvidere forudsættes det, at evt. merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Winnie Berndtson (løsgænger) ønskede at videreføre følgende protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
"Enhedslisten, SF og Winnie
Berndtson kan godt støtte det fremlagte projekt, men havde hellere set et
projekt, der også omfatter Stengade og det grønne område på den anden side, i
overensstemmelse med de projekter, der blev fremlagt, da der blev afholdt en
lokal konkurrence om områdets fremtidige udseende og anvendelse."