Mødedato: 31.08.2006, kl. 17:30

Forslag til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen

Se alle bilag

Forslag til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 31. august 2006

 

 

BR 447/06

Forslag til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen

Forslag til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen

 

 

Indstilling om,

at forslag til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen godkendes, samt

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget høres om et fagudvalgs budgetforslag efter udvalgets vedtag else, med henblik på afgivelse af bemærkninger til budgettet før endelig vedtagelse.

                                            (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det i indstillingen beskrevne forslag til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen anvendes.

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget høres om et fagudvalgs budgetforslag efter udvalgets vedtagelse, med henblik på afgivelse af bemærkninger til budgettet før endelig vedtagelse.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2006

Tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at forslaget til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen godkendes i den foreliggende form"

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets erklæring skal jf. Københavns Kommunes vedtægter indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens integrationsindsats.

En procedure for høring af indstillinger der har betydning for integrationsindsatsen har været drøftet med Økonomiforvaltningen, BR-sekretariatet.

Det foreslås at proceduren for høring bliver som følger:

·        Det enkelte udvalg afgiver høringsanmoding.

·        Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejder udkast til indstilling der alene forholder sig til integrationsvinklen i en given sag.

·        Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forholder sig til indstillingen.

 

I forhold til budgetprocessen anvendes særskilt procedure, hvor Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar afgives efter det enkelte fagudvalgs beslutning om budget, men før Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens endelige godkendelse.

Forslaget til procedure har været i høring hos øvrige fagudvalg og Økonomiudvalget. Forslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed.

Proceduren evalueres primo 2007.

 

SAGSBESKRIVELSE

Jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 20 har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget:

·        "Stk. 4. Udvalget har ansvaret for den tværgående integrationsindsats. Udvalgets erklæring skal derfor indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens integrationsindsats".

 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har på den baggrund udarbejdet forslag til procedure, der har været i høring hos fagudvalgene, Økonomiudvalget og Integrationsrådet.

På baggrund af høringen er indeværende forslag til procedure udarbejdet. 

 

Forslag til procedure for høring

Anmodningen om høring

Det er det enkelte udvalg, der har ansvaret for, at en indstilling med betydning for integrations­indsatsen høres.

Udvalget træffer beslutning om afgivelse af indstillingen til høring i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen modtager indstil­lingen til behandling.

 


Udarbejdelse af indstilling til Beskæftigelses- og Integrations­udvalget

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen behandler indkomne indstil­­linger i forhold til Københavns Kommunes Integrations­politik.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejder på baggrund af behandlingen af den modtagne i ndstilling til høring, en indstilling til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om den modtagne indstillings betydning for integrationsindsatsen, herunder udkast til høringssvar. 

Dvs. at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indstillinger alene forholder sig til integrationsvinklen i en given sag. Der udarbejdes et paradigme for høringssvar, hvori disse forudsætninger indgår som standard. 

Alle modtagne indstillinger om høring, der skal behandles på et givent møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, samles normalt i en enkelt indstilling til forelæggelse for Beskæftigelses- og Integrations­udvalget.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets behandling af indsti­l­lingen i høring

Beskæftigelses- og Integrations­udvalget forholder sig til:

·        Hvorvidt indstillingen er i overensstemmelse med den politisk vedtagne vision og mål for Københavns Kommunes Integrationspolitik. Revideret politik forventes behandlet i Borgerrepræsentationen den 15. juni 2006 og er behandlet i Beskæftigelsesudvalget den 29. maj 2006 (BIU 97/2006) og Økonomiudvalget 30. maj 2006 (ØU 216/2006).

·        Hvorvidt indstillingen er i overensstemmelse med tidligere trufne politiske beslutninger med konsekvens for Københavns Kommunes Integrationspolitik.

·        Hvorvidt indstillingens integrationsaktiviteter i tilstrækkelig grad er koordineret med andre aktiviteter med betydning for integrationsindsatsen.

·        Hvorvidt det i tilstrækkelig grad er sikret, at indstillingen (aktiviteten, indsatsen, projektet etc.) følges op af aktivitets-, resultats- og effektmål for integrationsaspektet og krav for disse.

·        Komme med evt. anbefaling(er) for indstillingen, der kan fremme succesfuld forfølgelse af Københavns Kommunes Integrationspolitik.

 

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ikke vurderer, at der er grundlag for bemærkninger i henhold til ovenstående, afgives der høringssvar om at Beskæftigelses- og Integrations­udvalget ikke har bemærkninger til indstillingen.

 

Særskilt om høring af budgetforslag

Den foreslåede procedure betyder, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høring af et udvalgs budgetforslag sker efter vedtagelse af udvalgets budgetforslag.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil udarbejde udkast til høringssvar, således at Økonomiudvalget og Borger­repræsen­tationen får mulighed for at tage stilling til integrationsaspekter i udvalgenes budgetforslag. Det indebærer bl.a. en vurdering af, hvorvidt budgetforslaget er i overensstemmelse med mål og vision i Københavns Kommunes integrationspolitik, bagud- og fremadrettet.

 

Om evt. bagatelgrænse for Beskæftigelses- og Integrations­udvalgets høring

Da § 20 stk. 4 forudsætter, udvalgets erklæring skal indhentes i alle sager, der vedrører kommunens integrationsindsats. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan dog senere beslutte at reducere antallet af konkrete indstillinger i høring i udvalget ved at fastlægge kriterier for sager af mindre betydning og delegere kompetencen til at afgive høringssvar for disse sager til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 

Den beskrevne procedure vil - under forudsætning af godkendelse - blive evalueret primo 2007, herunder med henblik på at vurdere, om Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker at delegere kompetencen til at afgive høringssvar i visse typer af sager til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrations­forvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Der er foretaget høring. Høringen har givet anledning til indeværende indstilling. Høringerne er gennemgået i vedlagte bilag.

 

BILAG (publiceret på nettet)

·        < span style='mso-bidi-font-size:12.5pt'>Gennemgang af høringssvar til "Forslag til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen".

 

Morten Binder   /

                                Kaj Ove Christiansen.

 

Til top