Medicingennemgang hos polyfarmacipatienter i almen praksis
Medicingennemgang hos polyfarmacipatienter i almen praksis
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 31. august 2006
BR 483/06
Medicingennemgang hos polyfarmacipatienter i almen praksis
Medicingennemgang hos polyfarmacipatienter i almen
praksis
Indstilling om,
at
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen bemyndiges til at indgå en 3-årig aftale med
de praktiserende læger om en lægelig systematisk medicingennemgang af ældre over
65 år, der får mere end 4 lægemidler dagligt,
at udgiften
til honorering, kursus og kompensation for kursusdeltagelse, i alt 1.133.132
kr.,
afholdes på det efterspørgselsstyrede område 4.70, hvor der forventes en
besparelse på et højere beløb på udgifterne til medicin, samt
at
indstillingen efterfølgende forelægges for Forberedelsesudvalget i Region Hovedstaden
med henblik på godkendelse der.
Det bemærkes, at kronisk syge uanset alder omfattes.
Det bemærkes endvidere, at udgiften til kurser og lægehonorar i 2006 kan finansieres af besparelsen på sygesikringsudgiften til medicin. Udgiften afholdes derfor indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets samlede budgetramme, jf. vedlagte notat. Som det fremgår af indstillingen er der ikke finansiering til en videreførsel af projektet i 2007, da området overgår til regionen.
(Sundheds- og Omsorgsudvalget)
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen bemyndiges til at indgå en 3-årig aftale med de
praktiserende læger om en lægelig systematisk medicingennemgang
af ældre over 65 år, der får mere end 4 lægemidler dagligt,
at udgiften til honorering, kursus
og kompensation for kursusdeltagelse, i alt 1.862.556 kr., afholdes på det
efterspørgselsstyrede område 4.70, hvor der forventes en besparelse på et
højere beløb på udgifterne til medicin,
at indstillingen efterfølgende
forelægges for Forberedelsesudvalget i Region Hovedstaden med henblik på
godkendelse der.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2006
Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at kronisk syge uanset alder omfattes.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen, idet Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har oplyst, at udgiften til kurser og lægehonorar i 2006 kan finansieres af besparelsen på sygesikringsudgiften til medicin. Udgiften afholdes derfor indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets samlede budgetramme, jf. vedlagte notat. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har oplyst, at udgiften udgør 1.133.132 kr. i 2006 og afholdes på bevillingen praksissektoren, efterspørgselsstyrede overførsler, funktion 4.70, hvilket afløser indstillingens andet at-punkt. Besparelsen vil være på samme bevilling og funktion. Som det fremgår af indstillingen er der ikke finansiering til en videreførsel af projektet i 2007, da området overgår til regionen".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2006
Anbefalet.
RESUME
Det stigende medicinforbrug i Danmark betyder et stigende antal
borgere, der er i behandling med flere lægemidler samtidig, kaldet polyfarmaci.
Det er især de ældre, der er udsat for polyfarmaci. Resultatet kan være flere
bivirkninger og ringere efterlevelse af den medicinske behandling.
Projekter fra tre amter viser, at den medicinske behandling kan
optimeres og en del lægemidler helt fjernes ved en medicingennemgang. For hvert
lægemiddel der kan undværes, kan der opnås en besparelse for sygesikringen
mellem 400 – 1.200 kr. årligt. Desuden sparer den ældre gennemsnitligt ca. 600
kr. om året. Dertil kommer færre indlæggelsesdage som følge af medicinproblemer
samt forbedret behandlingsefterlevelse.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler,
- At der indgås en aftale med de praktiserende læger om en medicingennemgang efter en defineret standard, hvor også borgeren eller dennes stedfortræder deltager.
- At kommunen/Ragion Hovedstaden etablerer et kursus i polyfarmaci for de praktiserende læger.
- At der aftales registrering og evaluering af resultater og effekt af aftalen.
- At indstillingen forelægges i Region Hovedstaden, der overtager den økonomiske forpligtelse for projektet efter 1. januar 2007.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Medicinforbruget stiger fortsat i Danmark. Flere tager medicin og den enkelte tager flere lægemidler. Medicinforbruget stiger med alderen. Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at næsten 65 % af de ældre over 64 år fik i 2001 mere end 3 lægemidler dagligt, mens 10 – 15 % af de 65 – 74 årlige fik mere end 10 forskellige lægemidler dagligt. En beregning på baggrund af et repræsentativt udsnit af beboere på plejehjem i Københavns Kommune i 2006 viser, at 74 % er i behandling med mere end 4 lægemidler dagligt. En undersøgelse fra Fyns Amt har vist, at hver 10. indlæggelse på medicinsk afdeling skyldes lægemiddelrelaterede hændelser såsom bivirkninger eller manglende efterlevelse af den medicinske behandling. Flere undersøgelser viser, at borgerens efterlevelse af medicinordinationen nedsættes ved behandling med mere end 3 lægemidler.
Hvad er polyfarmaci
Polyfarmaci betyder indtagelse af flere lægemidler daglig, men almindeligvis sættes grænsen ved mere end 3 eller 5 lægemidler dagligt.
Man inddeler polyfarmaci i nødvendig polyfarmaci, hvor undersøgelser viser, at en kombination af flere lægemidler er gavnlig for patienten, og unødvendig polyfarmaci, der er et absolut onde og koster såvel det offentlige som borgerne mange penge. Resultatet kan blive medicinrelaterede sygdomme og bivirkninger.
Andre amters erfaring med medicinprojekter for ældre
Nyere
projekter fra starten af 2005 i henholdsvis Viborg, Københavns og Nordjyllands
Amter viser, at der er såvel økonomiske som helbredsmæssige gevinster ved en
medicingennemgang hos polyfarmacipatienter.
I Viborg
og Københavns Amter har pilotprojekter vist, at hver 8. lægemiddelordination
var uhensigtsmæssig eller uden indikation.
I
Nordjyllands Amt har et pilotprojekt vist, at ca. 90 % af borgerne med
polyfarmaci kan opnå forbedringer i den medicinske behandling. Der er beregnet
potentielle besparelser i de tre projekter på mellem 400 og 1200 kroner årligt
pr. borger. Hertil kommer besparelser som følge af færre indlæggelser og
forbedret medicinefterlevelse. Der er desuden en afledt gevinst for borgerne i
form af øget viden og tilfredshed omkring den medicinske behandling.
På
baggrund af resultaterne fra pilotprojektet i Viborg Amt er der indgået en
et-årig forsøgsaftale om systematisk medicingennemgang af polyfarmacipatienter
mellem Viborg Amt, og Praksisudvalget (lokal afdeling af Praktiserende Lægers
Organisation).
Medicingennemgang, projektforslag i Københavns Kommune
I Københavns Kommune har Sundheds- og Omsorgsudvalget i mødet den 15. januar 2004 tilsluttet sig Sundheds- og Omsorgsforvaltningens målsætning for arbejdet med at påvirke lægemiddelforbruget,
·
at påvirke forbruget af lægemidler ved at
principperne for rationel farmakoterapi indgår som en naturlig overvejelse ved
enhver ordination af medicin til borgere i Københavns Kommune.
Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse, at en indsats, der nedbringer omfanget af polyfarmaci, er i overensstemmelse med målsætningen.
For at vurdere om det er muligt at nedbringe mængden af medicin hos den enkelte borger, vurderer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at det er nødvendigt at gennemføre individuel lægefaglig gennemgang af den enkelte borger og den medicinske behandling. Landsoverenskomsten om almen lægegerning indeholder ikke mulighed for særlig honorering af medicingennemgang hos polyfarmacipatienter.
Forekomsten af polyfarmaci stiger med alderen, og det
er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forventning, at en aftale med de
praktiserende læger om honorering af en lægelig systematisk medicingennemgang
af ældre over 65 år, vil betyde en bedre kvalitet i medicineringen af de ældre.
Beboere på plejehjem er i høj grad udsat for polyfarmaci, og muligheden for
medicingennemgange forventes at forbedre den medicinske behandling på kommunens
plejehjem. Desuden forventes en økonomisk besparelse for såvel borgeren som
sygesikringen, da erfaringer viser, at medicingennemgange fører til reduktion i
antallet af lægemidler.
En del af besparelsen skal i de første år finansiere etablering og afvikling af et kursus i polyfarmaci for alle læger, samt projektadministration og evaluering. Efterfølgende forventes det, at projektet kan indgå i driften, være udgiftsneutralt og give en bedre kvalitet i medicineringen af de ældre over 65 år.
Da projektet forløber længere end til 1. januar 2007 skal projektforslaget forelægges i Region Hovedstaden, idet regionen overtager den økonomiske forpligtelse for projektet efter denne dato.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Beregningseksempel:
< p class=MsoNormal>Den gennemsnitlige udgift pr. lægemiddel til et års behandling af en borger over 64 år var 1.543 kr. i 2005 i Københavns Kommune. Heraf udgjorde Sygesikringens tilskudsandel 1.175 kr. For hvert lægemiddel, der kan fjernes ved en medicingennemgang, vil den gennemsnitlige årlige besparelse således være 1.175 kr.Fratrækkes den forventede udgift Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår på 240,10 kr. til honorering af den praktiserende læge for ydelsen "medicingennemgang", vil besparelsen pr. lægemiddel være ca. 943 kr. årligt for sygesikringen, mens den ældre sparer ca. 368 kr. årligt.
Et estimeret skøn over den samlede besparelse pr. år skal vurderes ud fra det forventede antal medicingennemgange hos de over 65 årige.
Skønsmæssigt 25% af borgerne over 65 år er i behandling med polyfarmaci, hvilket svarer til 13.212 borgere i Københavns Kommune. Erfaringer fra Københavns Amt viser, at ca. 30% af patienterne ikke ønsker at deltage i medicingennemgangen. Overført på Københavns Kommune betyder det, at ca. 9.200 polyfarmacipatienter kan inkluderes i projektet.
Det forventes at ca. 70 % af de praktiserende læger vil tilslutte sig aftalen, svarende til ca. 230 læger. Det er omtrent det samme antal læger, der normalt deltager i temadage og andre arrangementer fra Enheden for Rationel Farmakoterapi. Det betyder, at der skønsmæssigt vil kunne foretages 6440 medicingennemgange årligt. Da antallet af polyfarmacipatienter er ulige fordelt på de praktiserende læger, vil dette tal dog variere i praksis.
Hvis indstillingen imødekommes vil de økonomiske konsekvenser være følgende:
Udgifter 1. år:
Honorar for medicingennemgang(240,10 kr.x 6440) 1.546.244,00 kr.
Udgifter til polyfarmacikursus (720,31 kr. x4x10 kurser) 28.812,40 kr
Kursusdeltagelse for 230 læger (1250 kr. x 230 læger) 287.500,00 kr
Udgifter i alt 1.862.556,40 kr
Besparelser 1. år:
Det skønnes, at der ved hver gennemgang kan opnås en besparelse for sygesikringen på mellem 400 – 1.200 kr.
Et estimeret skøn er, at der kan gennemføres ca. 6440 medicingennemgange årligt.
Minimum besparelse (6.440 x 400 kr.) 2.576.000 kr. årligt.
Maksimal besparelse (6.440 x 1.200 kr.) 7.728.000 kr. årligt.
I de efterfølgende år forventes udgifterne til undervisning og kursusdeltagelse at falde betydeligt.
Ved projektets afslutning må påregnes udgifter til opgørelse og evaluering.
Da projektet forløber længere end 1. januar 2007 skal projektforslaget forelægges i Region Hovedstaden, idet regionen overtager den økonomiske forpligtelse for projektet efter denne dato. Det er en forudsætning for aftalens ikrafttræden, at aftalen godkendes i Region Hovedstaden.
HØRING
Der skal gennemføres høring af ældrerådene. Høringen gennemføres således, at høringssvaret foreligger ved forelæggelsen i Økonomiudvalget.
BILAG
Bilag 1: Høringsvar af 3. august 2006 fra Ældre Sagen.
Bilag 2 : Høringssvar af 28. juni 2006 fra Ældrerådene.
Ib Haurum
/Frank V. Poulsen