Indsats for unge kriminelle, med særlig fokus på unge under 15 år
Indsats for unge kriminelle, med særlig fokus på unge under 15 år
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 31. august 2006
BR 471/06
Indsats for unge kriminelle, med særlig fokus på unge under 15 år
Indsats for unge kriminelle, med særlig fokus på
unge under 15 år
Indstilling om,
at initiativerne overfor kriminalitetstruede unge, som
beskrives i indstillingen, godkendes,
at finansiering af merudgifterne af initiativerne, som
beskrives i indstillingen, indgår i budgetforhandlingerne for 2007, samt
at nedenstående indgår som en del af drøftelserne om budget
2007:
at
at
Det bemærkes, at der indskrives en formulering omkring selve
formålet med socialt arbejde og at familien skal inddrages.
Det bemærkes endvidere at følgende sætning tilføjes: "Det
skal understreges, at der arbejdes familieorienteret. Dvs. at familien skal
inddrages i de beskrevne initiativer på områder, som er tilpasset de enkelte
niveauer i initiativerne." Sætningen tilføjes i såvel resume som
sagsbeskrivelse på s. 2 efter afsnittet, der begynder: "Indsatsområderne
er niveaudelte, forstået på den måde, at ............"
(Børne- og
Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen,
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller, at
Økonomiudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget overfor
Borgerrepræsentationen anbefaler,
At initiativerne overfor kriminalitetstruede unge, som beskrives i
indstillingen, godkendes.
At finansiering af merudgifterne af initiativerne, som beskrives i
indstillingen, indgår i budgetforhandlingerne for 2007.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2006
Administrerende direktør Grethe Munk orienterede kort om SSP.
Kontorchef Steinar Eggen Kristensen deltog under punktets behandling
Indstillingen blev tiltrådt af et enigt udvalg med den tilføjelse, at der indskrives en formulering omkring selve formålet med socialt arbejde og at familien skal inddrages.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006
Indstillingen blev godkendt, idet
udvalget tilsluttede sig følgende forslag om tilføjelse fra Socialudvalgets
møde den 31. maj 2006: "Det skal understreges, at der arbejdes
familieorienteret. Dvs. at familien skal inddrages i de beskrevne initiativer
på områder, som er tilpasset de enkelte niveauer i initiativerne." Sætningen
tilføjes i såvel resume som
sagsbeskrivelse på s. 2 efter
afsnittet, der begynder: "Indsatsområderne er niveaudelte, forstået på den
måde, at ............"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006
Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre stillede følgende ændringsforslag om tilføjelser til indstillingen:
"At nedenstående indgår som en del af drøftelserne om budget 2007:
1. At Københavns Kommune opretter en hot-line, hvortil personale i kommunale institutioner, frivillige i foreningslivet m.v. kan rette henvendelse til i tilfælde af uro, uhensigtsmæssig adfærd m.v. Personalet i hot-linen har direkte adgang til personale i Socialforvaltningen.
2. At Københavns Kommune opruster det sociale arbejde på gadeplan. Der skal afsættes flere ressourcer til gadeplansmedarbejdere. Herunder ikke mindst flere gadeplansmedarbejdere i nattelivet.
3. At Københavns Kommune afsætter flere midler (penge) til tvangsfjernelser af kriminalitetstruede unge.
4. At Københavns Kommune inddrager civilsamfundet – eksempelvis Natteravnene – i det kriminalitetsforebyggende arbejde."
Der blev stemt om ændringsforslag nr. 1 og nr. 3
Ændringsforslag nr. 1:
For stemte 3 medlemmer: C, O og V
Imod stemte 10 medlemmer: A, B, F og Ø
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Ændringsforslag nr. 3:
For stemte 3 medlemmer: C, O og V
Imod stemte 10 medlemmer: A, B, F og Ø
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Ændringsforslag nr. 2 og nr. 4 blev anbefalet uden afstemning.
De af Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget foreslåede tilføjelser blev anbefalet uden afstemning.
Den således ændrede indstilling blev herefter anbefalet uden afstemning.
RESUME
Nærværende indstilling fremlægger en række initiativer
vedrørende en styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Initiativerne retter sig
særligt mod unge under 15 år.
Initiativerne er fordelt på følgende 5 indsatsområder:
1.
Et styrket og
intensiveret SSP samarbejde. SSP samarbejdet skal være konkret forpligtigende i
forhold til den enkelte unge med skriftlig afrapportering og opfølgning på de
konkrete tiltag.
2.
Styrket social
indsats på skolerne, herunder
o
Konflikthåndtering
på alle skoler
o
Klasseledelse
3.
Unge der
unddrager sig undervisningen, eller af anden grund ikke modtager undervisning,
herunder
o
Effektivisering
af procedure for registrering af elever uden kendt skolegang
o
Opsøgende
vejlederteam
o
Second
Chance/11.klasse
o
Nye
undervisningstilbud
4.
"Den korte snor";
En intensiv udrednings- og kontaktpersonsindsats overfor uroskabende unge.
5.
En
døgninstitution for unge, der begår personfarlig kriminalitet.
Indsatsområderne er niveaudelt, forstået på
den måde, at forslagene retter sig mod forskellige grupper af unge, alt efter i
hvilken grad målgruppen er involveret i kriminalitet. Således omfatter den
samlede indsats både de unge, som er i farezonen for at blive kriminelle og de
unge som i mere eller mindre grad er kriminelle.
Finansieringen af de forslag som medfører merudgifter,
bør indgå i forhandlingerne om budget 2007.
SAGSBESKRIVELSE
Nærværende indstilling fremlægger en række initiativer
vedrørende en styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Initiativerne retter sig
særligt mod unge under 15 år.
Initiativerne er fordelt på følgende 5 indsatsområder:
1.
Et styrket og
intensiveret SSP samarbejde. SSP samarbejdet skal være konkret forpligtigende i
forhold til den enkelte unge med skriftlig afrapportering og opfølgning på de
konkrete tiltag.
2.
Styrket social
indsats på skolerne
3.
Unge der
unddrager sig undervisningen, eller af anden grund ikke modtager undervisning
4.
"Den korte snor";
En intensiv udrednings- og kontaktpersonsindsats overfor uroskabende unge.
5.
En
døgninstitution for unge, der begår personfarlig kriminalitet.
Indsatsområderne er niveaudelt, forstået på
den måde, at forslagene retter sig mod forskellige grupper af unge, alt efter i
hvilken grad målgruppen er involveret i kriminalitet. Således omfatter den
samlede indsats både de unge, som er i farezonen for at blive kriminelle og de
unge som i mere eller mindre grad er kriminelle.
Den forstærkede
– niveaudelte - indsats overfor unge under 15 år, som optræder truende eller
uroskabende kan grafisk fremstilles på denne måde:
På tværs
af niveauer - SSP tager
fat på enkeltsagerne (Forslag 1) Handling: Ledergrupperne i distriktet
Modellen illustrerer en optrapning af indsatsen alt
efter problemets karakter. Størrelsen af de enkelte bjælker illustrerer hvor
mange børn og unge der vil være i målgruppen.
Det bemærkes, at de ovenstående forslag ikke erstatter
men supplerer det store arbejde Københavns Kommune allerede i dag udfører i
forhold til kriminelle og kriminalitetstruede unge i bl.a. fritidslivet, i
klubberne, i gadeplansarbejdet i skoleregi og på socialcentrene.
1. SSP tager fat på enkeltsagerne – især for
unge under 15 år.
SSP-samarbejdet er en afgørende faktor i bekæmpelsen af
ungdomskriminalitet. Her kan de kommunale parter fra Københavns Kommune,
Børneforvaltningen, Socialforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen
mødes med Københavns Politi, som er den statslige instans. Og i et konkret
samarbejde om problemer i gadebilledet, problemer i bestemte byområder,
problemer med grupper af unge og også problemer med enkelte unge. Efter en
reorganisering af SSP-arbejdet, har SSP København styrket sin indsats, har
f.eks. fået Den Europæiske Kriminalpræventive pris.
I København er SSP-samarbejdet organiseret med en styregruppe, som
består af Direktørerne fra de respektive forvaltninger i Københavns kommune og
Politidirektøren.
På lokalt plan er der 15 ledergrupper, som har ansvaret for
prioriteringen af de lokale opgaver og et tilsvarende antal SSP-grupper, som
står for den konkrete koordinering og indsats.
Den lokale indsats handler om
1. Det lokalt forebyggende arbejde, hvis
vigtigste redskab er Årsplanen.
2. Beredskab i forhold til akut opståede
situationer, eks. bilafbrændinger på Nørrebro.
3. Enkeltsager. SSP-samarbejdet mellem de
forskellige instanser om den enkelte unge.
a.
Vi satser på ledergrupperne
Indhold
Det foreslås, at der sker en skærpelse af de lokale ledergruppers og
SSP-gruppers arbejde. Skærpelsen består i, at SSP-arbejdet bliver konkret
forpligtende i forhold til den enkelte unge; at der indføres skriftlig afrapportering
i forhold til den enkelte unge, og at der følges op på konkrete tiltag.
Ledergruppernes ansvar skærpes, således at ledergrupperne ikke blot er
ansvarlige for den generelle SSP-indsats men også for indsatsen i forhold til
den enkelte unge og den konkrete indsats for denne, dvs., at den enkelte unge
knyttes op på én ledergruppe.
Ledergruppen har til opgave, at beslutte konkrete indsatser. For at
sikre beslutningernes gennemslagskraft skal ledergruppen tage til referat, hvad
målet med beslutningen er, hvem der har ansvaret for hvilke dele af gennemførelsen,
hvornår beslutningen påregnes gennemført i forhold til målet, hvornår og på
hvilken måder der skal følges op.
Der skal satses på ledergrupperne, så
ansvaret for indsatsen overfor den enkelte unge knyttes direkte op på én
ledergruppe.
Arbejdet i både ledergrupperne og SSP-grupperne skal indebære mere skriftlighed,
klar ansvarlighed, en højere grad af formalisering og en skærpet præcision.
·
Der
tages skriftligt beslutningsreferat på SSP-ledermødet.
·
SSP-ledermødet
beslutter konkrete indsatser.
·
Det skal
fremgå, hvad målet med beslutningen er.
·
Det skal
fremgå, hvem der har ansvaret for gennemførelse af hvilke dele af beslutningen.
·
Det skal
fremgå, hvornår beslutningen forventes gennemført.
·
Det skal
fremgå, hvordan der skal følges op.
Enkeltsager skal have en formel behandling, så der ikke er tvivl om,
hvilken instans der er ansvarlig for hvad.
Underretninger om enkelte unges kriminalitet må foreligge skriftligt
med de nødvendige oplysninger.
Socialforvaltningen/teamchefen er ansvarlig for at tage den konkrete
sag, og give en orientering om sagens status til de øvrige professionelle
aktører (typisk skole og politi) med respekt for reglerne om tavshedspligt
senest 1 mdr. efter underretning. Socialforvaltningen opstiller i øvrigt mål
for og følger op på, om der på centerniveau reageres i de enkelte sager, og
hvor hurtigt dette sker.
Det skal være mulighed for at trække på relevante nøglepersoner som har
kontakt til barnet, f.eks. medarbejdere fra lokalområdets skoler,
institutioner, ungdomsskole, socialcenter og politi, mv.
SSP-samarbejdet koordinerer stadig de forskellige instansers indsats,
men det aftales klart, hvem der er ansvarlig for hvad, og denne
ansvarsfordeling fremgår af ledergruppernes skriftlige referater.
Hvis der opstår bekymring, utilfredshed, frustration om indsatsen i
forhold til konkrete unge, skal denne formuleres skriftligt med en
tydeliggørelse af de forventninger den pågældende instans har haft til den
anden parts indsats. Den instans der har det formelle ansvar, må skriftligt og
præcist redegøre for sin vurdering.
Det er vigtigt at Socialforvaltningen giver sine samarbejdsparter
meldinger tilbage, således at disse er orienterede om, at de sociale
myndigheder er i gang med at arbejde med sagen, og hvilken retning løsningerne
går i. F.eks. vi arbejder hen imod frivillig anbringelse, vi har givet
hjemme-hos-støtte, kontaktperson m.v.
SSP-organisationen er ansvarlig for at implementere forslaget, således
at alle ledergrupper og SSP-grupper er fortrolige med de nye skærpede
procedurer. Dette gøres blandt andet ved afholdes af en konference herom i
SSP-regi for ledergrupperne.
Økonomi
Forslaget vurderes ikke at medføre merudgifter.
2.
Styrket social indsats på skolerne
Skolen skal være et sted hvor både børn og forældre
oplever, at de kan få hjælp i udsatte situationer, f.eks. når barnet havner i
en konfliktsituation, i situationer hvor et barn har eksisterende eller
begyndende problemer med stofmisbrug, kriminalitet, mv.
a.
Konflikthåndtering på alle skoler
Målgruppe
Unge, som er involveret i forskellig former for
konflikter – chikane mindre sammenstød etc. – i skolen eller andre steder, hvor
de unge færdes sammen uden, at der er tale om mere dybtgående sociale
problemer.
Indhold
Som den første kommune i Danmark har
København i 2005 søsat et større konfliktløsningsprogram, hvor samtlige lærere
på den deltagende skole lærer at løse konflikter, og mæglingsmetoden anvendes i
små og store hverdagskonflikter på skolen.[1]
Konfliktmægling er en metode, hvor en neutral
tredjeperson hjælper stridende parter med selv at forhandle sig frem til en
tilfredsstillende løsning på deres konflikt, hvilket har vist sig at give mere
holdbare løsninger. Hvor dette implementeres i skolen, har det også vist sig at
fremme et trygt læringsmiljø.
Ved årsskiftet 06/07 har en fjerdedel af kommunens
lærere gennemgået kursus i konflikthåndtering, og der er uddannede og
fungerende konfliktmæglere (både børn og voksne) på 19 skoler.
I Faglighed for alle indgår, at projektet
over en treårig periode udrulles til samtlige byens skoler.
Økonomi
Udgiften svarer til 2,1 mill. kr. i 2007. Ved fuld indfasning af
initiativet stiger den årlige udgift til 5 mill. kr.
b. Klasseledelse
Målgruppe
Indsatsen vedr.
klasseledelse omfatter lærere for alle klasser i folkeskolen. Således udgør
målgruppen unge mellem 7-16 år.
Indhold
Behovet for
planlægning, struktur og ledelse af undervisningen stiger i takt med at
undervisningen bliver mere differentieret i forhold til den enkelte elev. Klasseledelse
handler om lærernes kompetencer i forhold til de nødvendige relationer mellem effektiv
undervisning, klasse- eller adfærdsledelse, disciplin og kollegial støtte. Målet er grundlæggende at hjælpe det enkelte
barn med at få kontrol over sin adfærd. Skolen indgår i det lokale arbejde med
at udvikle klasseledelse ved at lærere fra andre skoler kan komme på besøg og
lære af denne skoles erfaringer.
Med baggrund i den i
2006 igangsatte kompetenceudvikling omkring klasseledelse er det i Forliget
Faglighed for alle aftalt to initiativer.
·
Over en
treårig periode afsættes ressourcer til, at en skole i hvert distrikt opbygger
særlig ekspertise i klasseledelse.
·
Supervisionsgrupper
for nyansatte lærere: Nye lærere kommer på 12 timers supervisionsgruppe/kursus
under overskriften: "Kunsten at lede en klasse". Skoleledere kan også vælge at
henvise mere erfarne lærere til dette forløb, hvis det skønnes gavnligt.
Økonomi
Forventet udgift svarer til 0,9 mill. kr. i 2007 og
2,1 mill. kr. fra 2008 og frem.
3. Unge
der unddrager sig undervisningen eller af anden grund ikke modtager
undervisning
Det er behov for en tydelig ansvarsfordeling! Ansvaret for
undervisningspligtige elever skal være entydigt placeret hos lederen af den
folkeskole som er omfattet af elevernes bopæl.
Skolelederen skal ligeledes have ansvaret for indberetning af samtlige
elever i distriktet som unddrager sig undervisning til de sociale myndigheder.
Statistikken viser et bekymrende højt fravær, både med hensyn til
fravær i længere tid eller jævnligt, kortere fravær med eller uden
grund. Registreringen af bekymrende fravær anses som et væsentligt redskab
til at styrke og koordinere den fælles indsats i forhold til børn, der har
sociale og skolemæssige problemer.
a. Effektivisering af procedure
for registrering af elever uden kendt skolegang
Målgruppe
Unge under 15 år, der unddrager sig undervisningen, eller af anden
grund ikke modtager undervisning.
Indhold
Børne- og Ungdomsforvaltningen har ved gennemgang af elevdata
konstateret, at der fandtes en del elever med bopæl i Københavns kommune, som
stod registreret uden kendt skolegang. De dataoplysninger som foreligger i dag
er imidlertid forbundet med en stor usikkerhed, hvorfor der er behov for en i
dybdegående analyse af det reelle antal af unge som ikke modtager undervisning.
Som følge af det formodede høje antal elever som ikke modtager
undervisning, arbejder Børne- og Ungdomsforvaltningen p.t. med en
effektivisering af proceduren, i forhold til at afklare de enkelte sager. Det
opstrammende arbejde sker bl.a. ved tættere samarbejde med lokalcentrene i
Socialforvaltningen (Børnefamilieteamcheferne) og Pædagogisk
Psykologisk Rådgivning (PPR). De nye procedurer har allerede givet
resultater i form af færre elever med ukendt skolegang.
Økonomi
Initiativet forventes ikke at medføre merudgifter.
b. Opsøgende vejlederteam i
forhold til marginaliseringstruede unge
Målgruppe
Initiativet vedrører undervisningspligtige unge i 8. – 9. klasse, der
ikke er kontakt til.
Indhold
Ungdommens Uddannelsesvejledning har taget initiativ til oprettelse af
et særligt opsøgende vejlederteam til at varetage vejledningsindsatsen i
forhold til marginaliseringstruede unge.
Teamet består af 4 vejledere, som bl.a. skal være opsøgende i forhold
til undervisningspligtige unge i 8. – 9. klasse, der ikke er kontakt til.
Økonomi
Initiativet forventes ikke at medføre væsentlige merudgifter.
Eventuelle merudgifter afholdes indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets ramme.
c. Second chance for unge der
ikke har lært nok
Målgruppe
Initiativet vedrører unge der er droppet ud af folkeskolen uden 9.
klasseprøve.
Indhold
Unge som er droppet ud af folkeskolen skal have en ny chance for at
tilegne sig faglige, sociale og sproglige kompetencer, og at få en
folkeskoleeksamen. Dette skal ske gennem oprettelse af en særlig klasse i
ungdomsskolens regi. Eleverne visiteres gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Økonomi
Den årlige udgift udgør ca. 800 t. kr.
d. Nye undervisningstilbud
Målgruppe
Unge, som har afsluttet 9. klasse og enten ikke har påbegyndt en
ungdomsuddannelse, eller er faldet fra en ungdomsuddannelse.
Indhold
For de unge, som ikke påbegynder en ungdomsuddannelse eller falder fra
en påbegyndt ungdomsuddannelse, forpligter Ungdomsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning
sig til i samarbejde med KVUC at udarbejde nye undervisningstilbud med
integrerede mentorordninger.
Økonomi
Udviklingsarbejdet forventes ikke at medføre merudgifter.
4. "Den
korte snor" (Målrettet hurtigt udredningsarbejde kombineret med kontaktperson
mv.)
Målgruppe
Unge under den kriminelle lavalder (12 – 14 år), som
udviser truende eller uroskabende adfærd i lokalområderne. Der kan være tale om
kriminelle handlinger, men ikke nødvendigvis. Her adresseres de sociale problemer
ved et hurtigt målrettet udredningsarbejde kombineret med konkret handling
overfor den unge og familien i form af kontaktperson ("mandsopdækning".)
De 25 mest uroskabende børn og unge i København
identificeres i et samarbejde mellem Børnefamilieteamene, Den Sociale Døgnvagt,
SOF's gadeplansinstitutioner, projekt unge i dommervagten og politiet.
Indhold
Der gennemføres løbende et særlig grundigt,
systematisk og hurtigt udredningsarbejde med henblik på at iværksætte "den
rigtige" indsats for den enkelte unge. Den nødvendige hurtighed og grundighed
sikres ved et dobbeltgreb: Udredningsfunktionen i Børnefamilieteamene styrkes
samtidig med at Socialf
orvaltningens institution "Spydspidsen" tilbyder konkret
direkte og daglig støtte til Børnefamilieteamene til gennemførelse af
udredningsarbejdet i forhold til den enkelte unge.
En væsentlig foranstaltning i forhold til disse unge
er tildeling af en kontaktperson. I de sværeste sager kan det være vanskeligt
at finde en egnet person. Spydspidsen tilbyder derfor også Børnefamilieteamene
konkret og direkte løbende hjælp med udredningsarbejdet samt hjælp med at finde
den rigtige kontaktperson til de svære børn og unge. Spydspidsen tilbyder også
Børne- familieteamet hjælp med at coache kontaktpersonen med henblik på at få
den størst mulige effekt i arbejdet med den enkelte unge.
Der arbejdes med stramme tidsrammer for udredning mv.:
Første hjemmebesøg inden 3 dage, foreløbig handleplan indenfor 1 uge og rigtig
handleplan indenfor 3 uger efter at den unge er blevet udpeget til deltagelse i
projektet.
Økonomi
Socialforvaltningen skønner, at behovet ift. "Den
korte snor" samlet set er på ca. 50 børn og unge, hvor en indsats svarende til
behovet vil koste i alt 3,2 mill. kr.
Socialudvalget besluttede den 27. marts 2006 at
iværksætte "Den korte snor" for halv kraft (1,6 mill. kr. årligt) inden for
rammen af puljen på 4,7 mill. kr. til kriminalitetsforebyggende tiltag blandt
unge. Der er afsat midler for indsatsen til 2006 og 2007.
I første omgang iværksættes initiativet på halv kraft,
hvorefter de første resultater vil give mulighed for at vurdere nødvendigheden
af en udvidelse af initiativet.
5.
Etablering af en døgninstitution til 6 unge under den kriminelle lavalder, der
begår personfarlig kriminalitet.
Målgruppe
I 2004 udgjorde vold og røveri i alt 8,3 pct. af
sigtelserne mod unge under 18 år eller i tal 305 sigtelser. Unge under 15 år
tegnede sig for ca. 60 af disse sigtelser.
I nogle få af disse tilfælde – på årsplan færre end 10
– vil der være tale om så alvorlige kriminelle handlinger og så massiv sociale
og psykiske problemer, at der er behov for længerevarende socialpædagogisk
behandling. Kommunen står med det problem at disse få børn løbende skal
anbringes, men der eksisterer ikke i dag en døgninstitution, som er målrettet
til at løse opgaven, og som magter den, hvilket indebærer særdeles vanskelige
og afbrudte forløb.
Indhold
Det foreslås derfor at der etableres en døgninstitution
for 6 unge fra den ganske lille gruppe unge under den kriminelle lavalder (12 –
14 år), som begår personfarlig kriminalitet af en karakter som gør det påkrævet
straks at fjerne dem fra gadebilledet.
Det er samtidig unge, som har brug for en længerevarende,
struktureret socialpædagogisk behandling indenfor faste institutionsmæssige
rammer for at ændre adfærd, selvopfattelse og opfattelse af andre.
Den foreslåede døgninstitution til 6 unge
i målgruppen skal sikre at der kan reageres prompte, relevant og hensigtsmæssigt.
Institutionen skal kunne rumme og
fastholde målgruppen. Institutionen skal have en tilstrækkelig personalenormering
til at sikre, at de unge ikke rømmer, og at de tilbydes en struktureret og
meningsfuld hverdag med et højt aktivitetsniveau.
Den pædagogiske praksis tager afsæt i de
erfaringer, der er indhøstet med "Akademiet" (Københavns Kommunes institution
til gennemførelse af fase 2 af "Ungdomssanktionen")
Med etableringen af denne institution vil
der være eta
bleret en faseopdelt sammenhængende kæde for behandling af de
vanskeligste unge under den kriminelle lavalder, som er parallel til det
trefasede forløb, som "Ungdomssanktionen" består af.
For de unge under den kriminelle lavalder
består kæden af følgende elementer: Pædagogisk observation på en sikret
afdeling og/eller Individuelt tilrettelagte kortvarige døgnforløb (en særlig
døgninstitutionsafdeling med dette formål er finansieret og under projektering)
og endelig den her foreslåede institution til længerevarende forløb.
Økonomi
Den årlige driftsgift vil være 10,1 mill.
kr. - dvs. en pladspris på 1,7 mill. kr. Anlægsudgiften vil være ca. 1,5 mill.
kr. til indretning af lejemål. Da der er tale om et relativt dyrt initiativ vil
Københavns Kommune i første omgang søge udgifterne dækket ved hjælp af
SATS-puljemidler, hvor kommunen går efter at få finansieret driften af denne
nye type af institution de første 3 år. Socialforvaltningen vil udarbejde en
ansøgning til Socialministeriet.
ØKONOMI
Tabel 1 viser et samlet overblik over udgifterne for
de enkelte initiativer.
Tabel 1:
Merudgifter forbundet med en samlet indsats for unge kriminelle
|
Initiativ |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
1. Styrket SSP indsats |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
2. Styrket social indsats på skolerne, herunder |
|
|||
|
a. Konflikthåndtering på alle skoler |
2,1 |
5 |
5 |
5 |
|
b. Klasseledelse |
0,9 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
|
3. Unge der unddrager sig undervisningen, eller af anden grund ikke modtager undervisning |
|
|||
|
a.
Effektivisering af procedure for registrering af elever uden kendt skolegang |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
b.
Opsøgende vejlederteam i forhold til marginaliseringstruede unge |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
c.
Second chance for unge der ikke har lært nok |
0,8 |
0,8 |
0,8 |
0,8 |
|
d.
Nye undervisningstilbud |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
4.
"Den korte snor" |
0 |
1,6 |
1,6 |
1,6 |
|
5. Etablering af 6 døgninstitutionspladser |
11,6 |
10,1 |
10,1 |
10,1 |
|
Udgift i alt (mill. kr.) |
15,4 |
19,6 |
19,6 |
19,6 |
Der indstilles, at de forslag som medfører
merudgifter, indgår i forhandlingerne om budget 2007.
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Bilag 1: Københavnske skoler der deltager i konfliktløsningsprogrammet
Claus Juhl Grethe
Munk Peter Rasmussen