Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 31. august 2006

BR 432/06

Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i Københavns Kommune

Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i Københavns Kommune

Indstilling om,

at forvaltningerne i forbindelse med den årlige HR-redegørelse redegør for arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, samt

at forvaltningerne sikrer, at der på alle arbejdspladser mindst hvert andet år gennemføres obligatoriske trivselsmålinger, som skal udmunde i konkrete handleplaner.

Det bemærkes, at der hermed er gjort op med medlemsforslag BR 611/05.

(Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler:

§ At forvaltningerne i forbindelse med den årlige HR-redegørelse redegør for arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

§ At forvaltningerne sikrer, at der på alle arbejdspladser mindst hvert andet år gennemføres obligatoriske trivselsmålinger, som skal udmunde i konkrete handleplaner.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2006

Anbefalet.

RESUME

SF har stillet medlemsforslag om, at forholdene omkring det psykiske arbejdsmiljø i kommunen undersøges, og om at der udarbejdes forslag til en forbedring heraf.

Dette foreslås imødekommet ved, at forvaltningerne i forbindelse med den årlige HR-redegørelse redegør for arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og at forvaltningen sikrer, at der på alle arbejdspladser mindst hvert andet år gennemføres obligatoriske trivselsmålinger, som skal udmunde i konkrete handleplaner.

SAGSBESKRIVELSE

SF har stillet medlemsforslag (BR 611/05) vedrørende psykisk arbejdsmiljø. Det foreslås at Borgerrepræsentationen træffer beslutning om:

at forvaltningerne undersøger årsagerne til at 40 % af medarbejderne i kommunen mener, at de ikke kan udføre deres arbejde tilfredsstillende.

at forvaltningerne redegør for hvad der er gjort for at rette op på problemerne.

at forvaltningerne kommer med forslag til hvad der i øvrigt kan gøres, for at forholdene for de ansatte kan forbedres, så et bedre psykisk arbejdsmiljø sikres.

at forvaltningernes redegørelse sendes i høring hos relevante parter blandt a ndet i samarbejdsudvalgene og derefter forelægges Borgerrepræsentationen senest 1/5 2006.

Medlemsforslaget blev af Borgerrepræsentationen henvist til Økonomiudvalget den 3. november 2005.

Københavns Kommune har siden vedtagelsen af personalepolitikken i 1992, og i forlængelse heraf vedtagelsen af kommunens værdigrundlag i 1998, arbejdet målrettet på at skabe attraktive arbejdspladser, herunder på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Det seneste personalepolitiske regnskab (PPR) viser, at mange ansatte oplever, at arbejdsmængden og arbejdstempoet er belastende. En stor del oplever endvidere, at de mangler muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende. Ser man på resultaterne over tid og på forvaltningsniveau, er der i de fleste forvaltninger ikke sket de store ændringer siden 2001. Se nedenfor i tabel 1.

Føler du, at arbejdstempoet belaster dig psykisk? - Ja, i høj grad og nogen grad (%)
	BTF	FAF	KFF	MFF	SUF	UUF	ØKF	Kbh.Kom.
2001	36	45	27	27	49	51	26	43
2003	32	46	29	32	50	45	27	43
2005	24	45	39	33	54	54	28	46

Føler du, at arbejdsmængden belaster dig psykisk? - Ja, i høj grad og nogen grad (%)
	BTF	FAF	KFF	MFF	SUF	UUF	ØKF	Kbh.Kom.
2001	46	54	40	33	53	61	39	55
2003	42	56	32	40	53	61	35	52
2005	40	54	56	44	63	63	37	55

Føler du, at manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende belaster dig psykisk? - Ja, i høj grad og nogen grad (%)
	BTF	FAF	KFF	MFF	SUF	UUF	ØKF	Kbh.Kom.
2001	32	43	23	25	42	42	18	39
2003	33	47	27	32	38	50	20	41
2005	33	42	31	23	45	48	19	40

Tabel 1. Uddrag af resultaterne bag personalepolitisk regnskab 2005

Disse tal skal ses i sammenhæng med de øvrige resultater i regnskabet, som på en række områder viser forbedringer siden det første regnskab kom i 1997. Således angav 77 % af de ansatte i 2005 mod 72 % i 1997 at være tilfredse med at være ansat på deres nuværende arbejdsplads.

Samtidig viser PPR også, at der siden 2001 er kommet et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. I 2001 angav 38 % at have deltaget i en lokal undersøgelse om medarbejdertilfredshed/trivsel på arbejdspladsen. Dette tal var i 2005 steget til 59 %.

Arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø har gennem årene være gennemsyret af en holdning om, at det psykiske arbejdsmiljø bedst forbedres gennem at styrke ledelsen på kommunens arbejdspladser.

Ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø ligger decentralt i forvaltningerne. Forvaltningerne har valgt at udmønte indsatsen forskelligt f.eks. via lederuddannelse, trivselsmålinger etc.

Af tværgående tiltag, der sætter fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og som Økonomiforvaltningen koordinerer, kan nævnes:

§ HR-redegørelsen – årlig redegørelse over forvaltningerne indsatser og resultater indenfor HR-området.

§ Personalepolitisk regnskab (PPR) – måling, som hvert andet år giver et bredt billede af, hvorledes medarbejderne i forvaltningerne oplever Københavns Kommune som attraktiv arbejdsplads.

§ Værktøjer, der understøtter de enkelte arbejdspladser i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø:

Trivselsundersøgelse – den psykiske del af APV'en – som har til formål at igangsætte en proces, hvor arbejdspladsen vedvarende og systematisk arbejder på at forbedre trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. Imødekommer arbejdsmiljølovgivningens regler om arbejdspladsvurderinger (APV).

MUS med værdi – interaktivt værktøj, som handler om den gode medarbejderudviklingssamtale, der som mindstemål skal gøre arbejdspladserne mere attraktive for medarbejderne.

Ledelsesdialog – dialogværktøj, der gør det muligt at arbejde fakta- og dialogbaseret med at udvikle arbejdspladsens ledelsesforhold, herunder lederens fokus på at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

§ Den fælles stressindsats – Københavns Kommune har ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået aftale med KTO om arbejdspladsernes indsats for at reducere forekomsten af arbejdsbetinget stress.

Den fælles stressindsats udmøntes fra centralt hold således, at Arbejdsmiljø København (AMK) i 2006 blandt andet tilbyder at afholde workshops om stress i alle hovedsamarbejdsudvalg. Formålet er, at HSU understøtter arbejdet lokalt ved at udarbejde retningslinier til et arbejdsglæde-beredskab lokalt. Endvidere foregår der mange tiltag på forvaltningsniveau, som sigter på at komme den arbejdsbetingede stress til livs.

Det er vigtigt at fremhæve, at AMK har arbejdet målrettet med psykisk arbejdsmiljø på kommunens arbejdspladser siden kommunen introducerede personalepolitikken i 1992. I tiden efter er der gennemført omfattende projekter og AMK har deltaget i stort set samtlige af kommunens initiativer på området. AMK har rådgivet kommunens arbejdspladser om udvikling af det psykiske arbejdsmiljø i 15 år. AMK har således stor viden om psykisk arbejdsmiljø.

Efter Økonomiforvaltningens opfattelse har kodeordet således gennem de seneste år været ledelseskvalitet, når talen faldt på, hvordan det psykiske arbejdsmiljø kunne forbedres.

Det er imidlertid også Økonomiforvaltningens opfattelse, at ledelseskvalitet ikke er det eneste forhold, der har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Den faktiske arbejdsmængde udtrykt som penge, tid og antallet af medarbejdere spiller også ind og vil have indflydelse på arbejdspresset og på oplevelsen af, om man kan udføre sine opgaver tilfredsstillende. Det oplevede arbejdspres kan udtrykkes som en funktion af arbejdsmængden og den oplevede ledelseskvalitet.

Det vil efter Økonomiforvaltningens vurdering ikke være muligt at angive generelle årsager til, at så stor en del af kommenens ansatte oplever, at de ikke kan udføre deres opgaver tilfredsstillende. Der er mange faktorer, der spiller ind på det psykiske arbejdsmiljø og det vil være forskelligt afhængig af, hvilken arbejdsplads man befinder sig på.

Det er derfor først og fremmest helt ude på arbejdspladserne lokalt, at det giver mest mening at se nærmere på årsagerne bag en måling på det psykiske arbejdsmiljø og på, hvad der konkret skal gøres for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Efter Økonomiforvaltningens vurdering handler det således om at understøtte den enkelte leder i at rette fokus på det psykiske arbejdsmiljø og at give den enkelte leder muligheder for at handle derpå. Forvaltningerne kan understøtte lederne gennem ledelsesdialog/ledervurderinger, lederuddannelse, værktøjer, bindende politikker og målsætninger samt en løbende vurdering af kvalitetsniveau og et tværgående overblik over ressourcesituationen lokalt.

Økonomiforvaltningen foreslår derfor:

§ At forvaltningerne i forbindelse med den årlige HR-redegørelse, som kommer hvert år i november, redegør for arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Redegørelsen skal

indeholde politikker, målsætninger og resultater på området,

indeholde en opregning af allerede gennemførte og igangværende tiltag,

indeholde en plan for, hvad der kan gøres, for at forholdene for de ansatte kan forbedres,

sendes i høring i HSU inden HR-redegørelsen forelægges Økonomiudvalget

§ At forvaltningerne sikrer, at der på alle arbejdspladser mindst hvert andet år gennemføres obligatoriske trivselsmålinger, som skal udmunde i konkrete handleplaner, der løbende evalueres på arbejdspladsen.

ØKONOMI

Udgifter afholdes indenfor eksisterende budgetter

MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen konsekvenser

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

/ Claus Juhl

Til top