Mødedato: 31.08.2006, kl. 17:30

Ansøgninger til Kickstartpuljen og ændring af anvendelse af puljer afsat til realisering af Boligplan for Københavns Kommune 2005-2008, herunder Kickstartpuljen

Se alle bilag

Ansøgninger til Kickstartpuljen og ændring af anvendelse af puljer afsat til realisering af Boligplan for Københavns Kommune 2005-2008, herunder Kickstartpuljen

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 31. august 2006

 

 

BR 418/06

Ansøgninger til Kickstartpuljen og ændring af anvendelse af puljer afsat til realisering af Boligplan for Københavns Kommune 2005-2008, herunder Kickstartpuljen

Ansøgninger til Kickstartpuljen og ændring af anvendelse af puljer afsat til realisering af Boligplan for Københavns Kommune 2005-2008, herunder Kickstartpuljen

 

 

Indstilling om,

at samtlige udisponerede midler under Boligplanen (tidligere den boligpolitiske str ategiplan) på ca. 75 mio. kr. - inkl. forventede indtægter og overskydende midler herunder i Kickstartpuljen - samles i én pulje, "Byudviklingspuljen", som anvendes til fremme af en alsidig byudvikling dels i de nye boligområder dels i udvalgte boligkvarterer i den eksisterende by.

                                                                 (Økonomiudvalget)

 

 

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,

 

·       at der bevilges støtte på 247.659 kr. til renovering, forskønnelse og begrønning af Holtegade. Der anvises kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske strategiplan, Kickstartpuljen).

·       at der bevilges støtte på 358.695 kr. til renovering, forskønnelse og trafiksikring af pladsen ved Vedbækgade, Søllerødgade og Julius Bloms Gade. Der anvises kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske strategiplan, Kickstartpuljen).

·       at omdannelse og forskønnelse af pladsen ved Indre By Medborgerhus støttes med 500.000 kr. til beplantning med nye træer under forudsætning af, at der tilvejebringes yderligere medfinansiering, eller reduktion der muliggør projektets samlede realisering. Der anvises kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske strategiplan, Kickstartpuljen).

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

·       at samtlige udisponerede midler under Boligplanen (tidligere den boligpolitiske strategiplan) på ca. 75 mio. kr. - inkl. forventede indtægter og overskydende midler herunder i Kickstartpuljen - samles i én pulje, "Byudviklingspuljen", som anvendes til fremme af en alsidig byudvikling dels i de nye boligområder, dels i udvalgte boligkvarterer i den eksisterende by.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. juni 2006

Klaus Bondam (B) var inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

 

1.-3. at blev godkendt og 4. at blev anbefalet.

 

 

 

RESUME

Forskønnelse af Holtegade

Foreningen Søllerødgadeforskønnelse og Julius Bloms Gades Vejlaug har ansøgt om 247.659 kr. fra Kickstartpuljen til renovering, forskønnelse og begrønning af den del af Holtegade som forbinder Søllerødgade med Julius Bloms Gade

En renovering og forskønnelse af Holtegade vil indgå i den forskønnelsesproces, der allerede foregår i Søllerødgade og Julius Bloms Gade. Projektet for Holtegade vil bidrage til at skabe et sammenhængende gademiljø i området.

Forskønnelsen af Søllerødgade har Økonomomiudvalget tidligere besluttet at støtte med en bevilling på 750.000 kr. d. 6. september 2005 (ØU 318/05).

Projektet for Holtegade har et selvstændigt budget på 716.669 kr. inkl. moms. Foreningen har tilsagn fra Byudviklingspuljen om støtte på 117.252 kr. Derudover støtter Kvarterløft Nørrebro Park projektet med 62.500 kr. Ejerne i Holtegade bidrager med 289.258 kr.

Den fremtidige drift og vedligeholdelse vil blive afholdt af Julius Bloms Gades Vejlaug og Søllerødgades Vejlaug som etableres efter afsluttet anlægsperiode.

Økonomiforvaltningen indstiller, at ansøgningen imødekommes

 

Forskønnelse og trafiksikring af pladsen ved Vedbækgade, Søllerødgade og Nordbanegade

Foreningen Søllerødgadeforskønnelse ansøger Kickstatpuljen om 358.695 kr. til forskønnelse og trafiksikring af pladsen for enden af Søllerødgade og Vedbækgade.

Forskønnelse af pladsen vil sammen med forskønnelsen og begrønningen af Søllerødgade medf øre et grønt bælte begyndende ved Assistentens Kirkegård, Søllerødgade, nærværende plads sluttende med Nørrebropark. Derudover vil projektet bidrage til en mere sikker afvikling af trafikken på tværs af pladsen.

Det samlede projekt for pladsen har et budget på 698.695 kr. inkl. moms. Byudviklingspuljen støtter projektet med 185.000 kr. Derudover bidrager ejerne med i alt 155.000 kr.

Den fremtidige drift og vedligeholdelse vil blive afholdt af Søllerødgades Vejlaug som etableres efter afsluttet anlægsperiode.

Økonomiforvaltningen indstiller, at ansøgningen imødekommes.

 

Revitalisering af pladsen ved Indre By Medborgerhus

Morgan Arkitekter ansøger på vegne af Indre By Medborgehus, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen om 1 mio. kr. fra Kickstartpuljen til revitalisering af pladsen ved Indre By Medborgerhus.

Revitalisering af pladsen vil med det aktuelle projekt skabe en ny og oplevelsesrig kvarterets plads med mulighed for forskellige former for ophold, idræts- og fritidsaktiviteter.

Projektets samlede budget er på 5.829.580 kr. eks. moms. Byudviklingspuljen støtter projektet med 1,8 mio. kr. Derudover har Lokale- og Anlægsfonden bevilget støtte på 1,3 mio. kr. Desuden er projektet tildelt "Københavns Kommunes Legat til Forskønnelse og Almene Bedst" på 500.000 kr. Endvidere har Københavns energi der ejer en transformerstation ved pladsen tilkendegivet, at de vil støtte projektet. Ligesom det forventes, at en del af pladsprojektet vil kunne finansieres via bygningsrenoveringsprojektet som Københavns Ejendomme har afsat 3.5 mio. kr. til. 

Den øvrige finansiering forventes tilvejebragt fra en række fonde, herunder statens Kunstfond, Augustinusfonden og Egmontfonden.

Økonomiforvaltningen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 500.000 kr. til beplantning med nye træer. At forvaltningen ikke indstiller det fulde ansøgte beløb på 1 mio. kr. skal ses på baggrund af, at over 1/3 del af de budgetterede udgifter går til uforudsete udgifter og rådgivning. Endvidere henvises til den beskedne andel af ikke-kommunal medfinansiering. Tildeling af støtte sker under forudsætning af, at der tilvejebringes yderligere medfinansiering eller reduktion, der muliggør projektets samlede realisering.

 

Én samlet pulje til realisering af Boligplanen 

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 15. december 2005 "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune 2005 – 08" (BR755 /05). Boligplanen indeholder mål og initiativer for fremme af nybyggeri og billige boliger, forbedringer i den eksisterende by herunder områdefornyelse og boligsocial indsats samt boligtilbud for særlige grupper herunder unge og ældre.  

I den tidligere boligstrategiplan var midlerne til fremme af kommunens boligpolitik fordelt på 6 puljer. I forbindelse med den nye boligplan blev antallet af puljer reduceret til 3: Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområder, Kickstartpuljen samt fremme af mobiliteten på boligmarkedet. Med hensyn til de overskydende midler fra fremme af mobiliteten på boligmarkedet er det i boligplanen nævnt, at disse midler forventes omdisponeret til andre formål.

For at sikre en mere optimal udnyttelse af de resterende midler i forhold til de aktuelle boligpolitiske udfordringer og for at lette det administrative arbejde i forbindelse med midlernes udmøntning foreslås det, at samtlige udisponerede midler under Boligplanen (tidligere den boligpolitiske strategiplan) på ca. 75 mio. kr. - inkl. forventede indtægter og overskydende midler herunder i Kickstartpuljen - samles i én pulje, "Byudviklingspuljen", som anvendes til fremme af en alsidig byudvikling dels i de nye boligområder, dels i udvalgte boligkvarterer i den eksisterende by. Midlerne vil således f.eks. skulle anvendes til:

-         Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområder

-         Udvikling i udvalgte boligkvarterer herunder realisering af partnerskaber og understøttelse af boligmæssig fortætning

 

SAGSBESKRIVELSE

Kickstartpuljen

Borgerrepræsentationen besluttede den 20. januar 2005 (BR 31/05) at oprette Kickstartpuljen på 9,77 mio. kr. som led i realiseringen af den Boligpolitiske Strategiplan. Efterfølgende er der tilgået Kickstartpuljen 703.000 kr. fra Lejlighedssammenlægningspuljen.

Kickstartpuljen kan anvendes, når private eller offentlige parters initiativer til forbedringer fordrer en hurtig beslutning om kommunal støtte. Forbedringerne kan medvirke til at ændre dagsordnen i nye såvel som eksisterende bydele, f. eks. Fysisk, socialt eller integrationsmæssigt. Der er krav om 1/3 del medfinansiering. Derudover lægges blandt andet vægt på, at der er tale om projekter, der kan bruges af flere grupper af københavnere udover den primære målgruppe og at der er medfinansiering fra ikke-kommunale parter.

 

Holtegade (baggrund)

Det aktuelle stræk af Holtegade er privat fællesvej med i alt 4 boligforeninger som er repræsenteret i enten Foreninge Søllerødgadeforskønnelse eller Julius Bloms Vejlaug.

Økonomomiudvalget besluttede d. 6. september 2005 (ØU 318/05) at bevillige 750.000 kr. til projetet "Søllerødgadeforskønnelse". Søllerødgade og Julius Bloms Gade er nu i gang med at blive renoveret, fredeliggjort og begrønnet. 

Projektet for Holtegade har til formål at skabe helhed og sammenhæng mellem de to forskønnelsesprojekter som ligeledes vil medvirke til gennemførelsen af Nørrebro Park Kvarterløftplan. Projektet er endvidere i fin tråd med Trafikplanen for Kvarterløft Nørrebro Park, som bl.a. fokuserer på fredeliggørelse og forskønnelse af kvarterets boliggader.

De underhåndstilbud som Foreningen Søllerødgadeforskønnelse og Julius Bloms Vejlaug har indhentet til realisering af projektet har vist sig dyrere end budgetteret. Ejerne som allerede deltager i finansieringen af forskønnelsen af Søllerødgade og Julius Bloms Gade har ikke mulighed for at bidrage yderligere økonomisk.

Foreningen Søllerødgadeforskønnelse og Julius Bloms Gades Vejlaug ansøger derfor Kickstartpuljen om 247.659 kr.

 

Pladsen ved Vedbækgade, Søllerødgade og Nordbanegade (baggrund)

Omlægningen af pladsen vil videreføre elementer fra forskønnelsen af Søllerødgade. Med projektet hæves kørebanen, der går på tværs af pladsen hvorved trafikken sænkes. Pladsen tænkes indrettet med siddeplinte og ny belysning for at skabe hvile- og opholdsmuligheder og en mere intim og tryg atmosfære.

Projektet vil således medvirke til at realisere Trafikplanen for Kvarterløft Nørrebro Park, som bl.a. fokuserer på fredeliggørelse og forskønnelse af kvarterets pladser og boliggader og som netop har nærværende plads og kryds som indsatsområde.

Pladsen var oprindelig tænkt belagt med Københavnerfliser som imidlertid ikke er blevet myndighedsgodkendt. Der skal i stedet lægges chassesten i badurbånd. Dette har medvirket til at fordyre projektet i forhold til det tidligere budget som lå til grund for ansøgningen til Byudviklingspuljen. Ejerne, som består af tre ejerforeninger som grænser op til pladsen, er indstillet på at bidrage med yderligere 93.000 kr. udover de 62.000 kr. som deres oprindelige bidrag udgjorde, i alt 155.000 kr.

Det er på denne baggrund at Foreningen Søllerødgadeforskønnelse ansøger om 358.695 kr. til projektet.

 

Pladsen ved Indre By Medborgerhus (baggrund)

Pladsen henligger i dag som en kedelig passage mellem Nansensgade og Søerne som ikke indbyder til ophold.

En gruppe af lokale borgere gik for omkring to år siden sammen for at udvikle stedet til en ny "kvarterets Plads". Projektet er således udviklet af initiativtager Mogens Morgan i samarbejde med repræsentanter for Indre By Medborgerhus, formanden for Indre By Lokalråd og formanden for den lokale forening "Nansensgade Netværk".  Samtlige kvarterets husstande har haft mulighed for at komme med ideer til den fremtidige brug af pladsen gennem en foretaget spørgeskemaundersøgelse

Intentionen er at omskabe pladsen til en aktivitetsplads, hvor man kan holde fester, forsamlinger, teater, se udendørs film, dyrke en lang række forskellige fysiske aktiviteter og leg mv. pladsen udføres som en forsænket plads i niveau med Nørre Søgade og med et trappeanlæg mod Nansensgade.

Det er på denne baggrund at Morgan Arkitekter, på vegne af Indre By Medborgehus, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen ansøger Kickstartpuljen om 1 mio. kr.

 

Én samlet pulje til realisering af Boligplanen 

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 15. december 2005 "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune 2005 – 08" (BR755 /05). Boligplanen indeholder mål og initiativer for fremme af nybyggeri og billige boliger, forbedringer i den eksisterende by herunder områdefornyelse og boligsocial indsats samt boligtilbud for særlige grupper herunder unge og ældre.  

I den tidligere boligstrategiplan var midlerne til fremme af kommunens boligpolitik fordelt på 6 puljer. I forbindelse med den nye boligplan blev antallet af puljer reduceret til 3: Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområder, Kickstartpuljen samt fremme af mobiliteten på boligmarkedet. Med hensyn til de overskydende midler fra fremme af mobiliteten på boligmarkedet er det i boligplanen nævnt, at disse midler forventes omdisponeret til andre formål.

For at sikre en mere optimal udnyttelse af de resterende midler i forhold til de aktuelle boligpolitiske udfordringer og for at lette det administrative arbejde i forbindelse med midlernes udmøntning foreslås det, at samtlige udisponerede midler under Boligplanen (tidligere den boligpolitiske strategiplan) på ca. 75 mio. kr. - inkl. forventede indtægter og overskydende midler herunder i Kickstartpuljen - samles i én pulje, "Byudviklingspuljen", som anvendes til fremme af en alsidig byudvikling dels i de nye boligområder, dels i udvalgte boligkvarterer i den eksisterende by. Midlerne vil således f.eks. skulle anvendes til:

-         Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområder

-         Udvikling i udvalgte boligkvarterer herunder realisering af partnerskaber og understøttelse af boligmæssig fortætning

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Økonomiforvaltningen indstiller, at ansøgningen om 1 mio. kr. til revitalisering af pladsen ved Indre By Medborgerhus kun imødekommes med 500.000 kr. Dette med henvisning til at over 1/3 del af de budgetterede udgifter går til uforudsete udgifter og rådgivning. Endvidere henvises til den beskedne andel af ikke-kommunal medfinansiering.

 

Økonomi

Økonomiforvaltningen foreslår med denne indstilling, at der gives støtte fra Kickstartpuljen på 247.659 kr. til projektet for Holtegade, 358.695 kr. til pladsen ved Vedbækgade, Søllerødgade og Julius Bloms Gade og 500.000 kr. til pladsen ved Indre By Medborgerhus.

 

Af Kickstartpuljens samlede budget på 10.474 t. kr. er der med tidligere indstillinger disponeret i alt 5.468.246 kr. til projekterne opført i nedenstående tabel. Herefter henstår der 5.005.754 kr. i Kickstartpuljen. Med denne indstilling foreslås yderligere disponeret 1.106.354 kr. De resterende ikke-disponerede midler i Kickstartpuljen vil, hvis indstillingen tiltrædes, udgøre 3.899.400 kr.

 

 

Budget - Kickstartpuljen

9.771.000

 

Tilgået fra Lejlighedssammenlægningspuljen

703.000

 

I alt

10.474.000

 

Disponerede midler

 

Tidligere disponeret

Sjakket

1.300.000

BR 35/05

Drift af Klub 36

493.580

ØU 127/05

Nyt tag på X-Hall

300.000

ØU 318/05

Rådgivningsordning

500.000

ØU 318/05

Boldbane

66.666

ØU 318/05

Søllerødgadeforskønnelse

750.000

ØU 318/05

Byrum Frederikssundsvej/Frederiksborgvej

558.000

ØU 434/05

Ekstrarbevilling Sjakket

500.000

ØU 45/06

Stefansgade

1.000.000

ØU 45/06

Tidl. Disponeret

5.468.246

 

Nye projekter

 

 

Holtegade

247.659

 

Plads Vedbægkgade/Søllerødgade

358.695

 

Plads Indre By Medborgerhus

500.000

 

Disponerede midler i alt

6.574.600

 

Ikke disponerede midler

3.899.400

 

 

 


De samlede udisponerede midler under Boligplanen (tidligere den boligpolitiske strategiplan) udgør herefter, inkl. forventede indtægter og overskydende ikke disponerede midler i Kickstartpuljen, ca. 75 mio. kr.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Øknomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

Høring

-

Andre konsekvenser

 

BILAG VEDLAGT

 

Bilag 1: Ansøgning til Kickstartpuljen vedr. Holtegade

Bilag 2: Ansøgning til Kickstartpuljen vedr. pladsen ved Vedbækgade/Søllerødgade%Nordbanegade

Bilag 3: Tegningsmateriale Holtegade og pladsen ved Søllerødgade/Vedbækgade

Bilag 4: Ansøgning til Kickstartpuljen vedr. pladsen ved Indre By Medborgerhus

Bilag 5: Finansieringsplan for pladsen Ved Indre By Medborgerhus

Bilag 6: Tegningsmatriale Pladsen ved Indre By Medborgerhus

 

 

 

Claus Juhl

                                                                       / Bjarne Winge

 

Til top