Kapitalbevilling til ombygning og indretning af 36 dagbehandlingspladser på Frederikshøj, Primulavej 2, 2720 Vanløse
Kapitalbevilling til ombygning og indretning af 36 dagbehandlingspladser på Frederikshøj, Primulavej 2, 2720 Vanløse
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 31. august 2006
BR 479/06
Kapitalbevilling til ombygning og indretning af 36 dagbehandlingspladser på Frederikshøj, Primulavej 2, 2720 Vanløse
Kapitalbevilling til ombygning og indretning af 36
dagbehandlingspladser på Frederikshøj, Primulavej 2, 2720 Vanløse
Indstilling om,
at der gives en kapitalbevilling til bygningsmæssige arbejder og montering i forbindelse med indretning af 36 dagbehandlingspladser på Frederikshøj, Primulavej 2, 2720 Vanløse, i alt. 3.600.000 kr., således
at der i 2006 gives en negativ tillægsbevilling på 3,6 mio. kr. til Socialudvalget, Bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov (funktion 5.23.1 Døgninstitutioner for børn og unge),
at der i 2006 gives en tillægsbevilling på 800.000 kr. til Socialudvalget, Bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov (funktion 5.17.3 Dagtilbud for børn med særlige behov), samt
at der i 2006 gives en tillægsbevilling på 2,8 mio. kr. til Københavns Ejendomme (funktion 5.17.3 Dagtilbud for børn med særlige behov).
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med
projektet afholdes indenfor Socialudvalgets ramme.
(Socialudvalget)
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller til Socialudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen indstiller
at der gives en kapitalbevilling til bygningsmæssige
arbejder og montering i forbindelse med indretning af 36 dagbehandlingspladser
på Frederikshøj, Primulavej 2, 2720 Vanløse, i alt. 3.600.000 kr. Der anvises
dækning for udgiften på Socialforvaltningens konto 5.23.1, Børnefamilier med
særlige behov.
at indstillingen efter procedurerne for inddragelse af
Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillingssagerne pr. 1. januar 2006 sendes
til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandling i Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2006
Kontorcheferne Birgitte Nystrup Lundgren og Steinar Eggen Kristensen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev tiltrådt af et enigt udvalg.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende
erklæring:
Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og
Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger
har til, at sagen gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til
forvaltningens administrative høringssvar af 27. april 2006 (sagens bilag 1).
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget indstiller, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor Socialudvalgets ramme.
Herudover præciseres følgende:
at der i 2006 gives en negativ tillægsbevilling på 3,6 mio. kr. til Socialudvalget, Bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov (funktion 5.23.1 Døgninstitutioner for børn og unge).
at der i 2006 gives en tillægsbevilling på 800.000 kr. til
Socialudvalget, Bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov (funktion
5.17.3 Dagtilbud for børn med særlige behov).
at der i 2006 gives en tillægsbevilling på 2,8 mio. kr. til Københavns Ejendomme (funktion 5.17.3 Dagtilbud for børn med særlige behov)."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2006
Anbefalet.
RESUME
Forligspartierne bag
budgetforliget for 2006 vedtog i forbindelse med dagbehandlings- og
døgninstitutionsområdet, at der som en del af finansieringen af ønskeforslagene
for 2006 skulle ske en besparelse indenfor området. Besparelsen skulle blandt
andet gennemføres ved omlægning af Skole- og behandlingshjemmet Frederikshøj.
Omlægningen af Skole- og
behandlingshjemmet Frederikshøj er indarbejdet i Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningens
omstillingsrapport af november 2005 for det samlede dag- og
døgnbehandlingstilbud til børn og unge.
Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 23. november 2005 (FAU 638/2005)
tiltrådt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens plan for omstilling og fornyelse
af det samlede tilbud på dagbehandlings- og døgninstitutionsområdet.
Ifølge planen skal Skole og
behandlingshjemmet Frederikshøj omlægges fra døgninstitution med dagpladser til
ren dagbehandlingsinstitution. Samtidig skal institutionen sammenlægges med
dagbehandlingsinstitutionen Kennedygården. Den nye institution, som får til
huse i Frederikshøjs lokaler på Primulavej 2, får i alt 36 dagbehandlingspladser.
Der er i samarbejde med
Københavns Ejendomme og institutionen Frederikshøj udarbejdet et forslag til
ombygning af lokalerne på Frederikshøj, og der søges i denne indstilling om en
kapitalbevilling på 3.600.000 kr. til gennemførelse af projektet.
Byggeriet forventes igangsat
i september 2006 og afsluttet ultimo 2006.
Af den samlede
anlægsbevilling overføres 2.800.000 kr. til Københavns Ejendomme til
gennemførelse af anlægsdelen, mens 800.000 forbliver i Socialforvaltningen til
montering.
SAGSBESKRIVELSE
Forligspartierne bag
budgetforliget for 2006 vedtog i forbindelse med dagbehandlings- og
døgninstitutionsområdet, at der som en del af finansieringen af ønskeforslagene
for 2006 skulle ske en besparelse indenfor området. Besparelsen skulle blandt
andet gennemføres ved omlægning af Skole- og behandlingshjemmet Frederikshøj.
Omlægningen af Skole- og
behandlingshjemmet Frederikshøj er indarbejdet i Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningens
omstillingsrapport af november 2005 for det samlede dag- og
døgnbehandlingstilbud til børn og unge.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
har på møde den 23. november 2005 (FAU 638/2005) tiltrådt Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningens plan for omstilling og fornyelse af det samlede
tilbud på dagbehandlings- og døgninstitutionsområdet.
I overensstemmelse med
forudsætningerne i budgetforliget omhandler planen en omlægning af skole og
behandlingshjemmet Frederikshøj fra at være en institution med 3 døgnafdelinger
med i alt 25 pladser og 1 dagbehandlingsafdeling med 11 pladser for børn og
unge mellem 11 og 18 år til dagbehandlingsinstitution til en
dagbehandlingsinstitution med 23 pladser.
Samtidig er det besluttet at
lægge institutionen sammen med dagbehandlingsinstitutionen Kennedygården, der
har 13 pladser for børn mellem 6 – 12 år.
Den nye
dagbehandlingsinstitution, der efter sammenlægningen vil have 36 pladser for
børn og unge mellem 6 og 16 år, får til huse i Frederikshøjs lokaler på
Primulavej 2, 2720 Vanløse, der nu foreslås ombygget og indrettet til formålet.
Siden indgåelsen af
budgetforliget har forvaltningen og repræsentanter for de 2 berørte institutioner
indgået i et samarbejde for dels at gennemføre omlægningen og dels at gennemføre
sammenlægningen af de 2 institutioner. Heri har bl.a. indgået overvejelser
omkring de fysiske rammer for de 3 kommende afdelinger.
I foråret 2006 blev nedsat et
fælles samarbejdsorgan bestående af den nye forstander og 2
medarbejderrepræsentanter fra begge de 2 involverede institutioner, som har
godkendt ombygningsprojektet.
Projektbeskrivelse
Projektet til ombygning af
Frederikshøj er udarbejdet i samarbejde med Københavns Ejendomme, Rytter Aps.
Arkitekter og institutionen.
Omlægningen af institutionen
til dagbehandlingspladser og sammenlægningen med Kennedygårdens
dagbehandlingspladser betyder, at de to etager med værelser til beboelse ombygges,
så der indrettes 3 afdelinger med 2 børne/ungegrupper på hver etage.
På hver etage etableres et
køkken/alrum, der skal fungere som fællesrum for etagens 2 afdelinger. Køkkenet
indrettes som et husholdningskøkken. Endvidere indrettes fælles personalekontor.
Der lægges ny linoleum på
gulvene og i lofterne opsættes akustiklofter, ligesom alle vægge males.
Eksisterende bad og toiletter til børn og personale bibeholdes, og opmales. Nedrivning
og gennembrydning af eksisterende vægge udføres i begrænset omfang.
Projektet indeholder desuden
renovering af it-kabling, nøglesystem og tyverisikring af bygningen.
Tidsplan
Under forudsætning af, at der
er givet byggetilladelse kan ombygningen starte primo september 2006 med
forventet afslutning december 2006.
Af hensyn til videreførelse
af de allerede eksisterende dagbehandlingspladser på Kennedygården (13 pladser)
og Frederikshøj (11 pladser) er det nødvendig at gennemføre sammenlægningen af
de 2 institutioner, mens ombygningen står på.
Efter aftale med
institutionen kan dette ske ved at anvende de eksisterende undervisningslokaler
på Frederikshøj, som ligger i en sidebygning og samtidig inddrage institutionens
koloni Stenhagen, ved Jægerspris, som en supplerende ekstern mulighed i
fornødent omfang. Frederikshøj råder over busser, og kan selv stå for kørslen
frem og tilbage.
Der var i det oprindelige
budgetforslag og i omstillingsplanen forudsat, at udgifterne til ombygningen af
institutionen ikke ville overstige 2,0 mill. kr., hvorfor der i tidsplanen for
byggeprojektet ikke var indarbejdet en behandling af kapitalbevilling i
Borgerrepræsentationen, som skal godkendes før byggeriet kan påbegyndes.
Ibrugtagning af de 12 nye
pladser finder sted når ombygningen er tilendebragt, forventeligt 1. januar
2007.
Husleje
I forbindelse med
etableringen af Københavns Ejendomme er det besluttet at indføre en
huslejemodel, der betyder at der fremover skal betales husleje til Københavns
Ejendomme for brug af kommunale lokaler.
Ifølge Københavns Ejendomme
udgør den årlige leje for ejendommen nu 972.703,17 kr. beregnet ud fra
standardlejekontrakten. Ejendommen har et samlet bygningsareal på
Huslejemodellen er
udgiftsneutral for forvaltningen, da der er tale om lokaler, som for
valtningen
var bruger af pr. 1.1.2006.
MILJØVURDERING
Denne
indstilling er omfattet af positivlisten for indstillinger, der skal miljøvurderes.
Miljøvurderingen tager
udgangspunkt i Københavns Kommunes miljømæssige retningslinier for bygge- og
anlægsarbejder indeholdt i pjecen "Miljø i byggeri og anlæg". Heri beskrives en
række minimumskrav og anbefalinger på miljøområdet. Desuden følges beskrivelserne
i "Positivlisten til miljøvurdering i indstillinger".
I forbindelse med nyanvendelse
af bygningen på Primulavej 2 er der behov for at foretage en indvendig ombygning
af de tidligere værelsesetager. Genbrug og nyanvendelsen af de eksisterende
bygninger medfører både energi- og materialebesparelse set i forhold til tilsvarende
nybyggeri samt mindre byggeaffald. Denne væsentlige parameter ved dette projekt
vurderes at give en positiv effekt
i forhold til miljøpåvirkning.
Opfyldelse af minimumskrav i "Miljø i byggeri og anlæg":
Indenfor de berørte
byggearbejder i projektet for Frederikshøj vil Københavns Kommunes minimumskrav
til miljørigtig projektering, el, affald, og materialer blive opfyldt.
Realisering af anbefalinger:
Der søges ikke opfyldt nogen
af anbefalingerne, da byggeprojektet ikke omfatter de store bygningsmæssige
ændringer.
ØKONOMI
De samlede udgifter til
gennemførelse af projektet beløber sig til 3.600.000 kr.
Udgifterne fordeler sig med
2.800.000 kr. til byggeudgifter inklusive omkostninger og honorar og 800.000
kr. til montering.
Af den samlede bevilling på
3.600.000 kr. overføres 2.800.000 kr. til Københavns Ejendomme inklusive administrationsbidrag
på 1,5% af bevillingssummen.
Udgifterne forventes afholdt
i 2006.
Midlerne til ombygning
tilvejebringes via sparede midler i forbindelse med drift på institutionen i 2006 og via den
bufferpulje, som blev afsat vedrørende 2006 i forbindelse med vedtagelsen af
omstillingsplanen for dagbehandlings- og døgninstitutionsområdet.
Ved den oprindelige
budgettering af omlægningen i 2005 i f.m. omstillingsplanen tog Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen udgangspunkt i den daværende struktur, idet snitfladerne
til Københavns Ejendomme på daværende tidspunkt var uklare. Efter etableringen
af Københavns Ejendomme har man ibrugtaget en mere omfattende model for beregningen,
hvori der bl.a. indgår en bufferpulje til uforudsete udgifter, udgifter til
ekstern rådgiver og til Københavns Ejendomme. Yderligere har Københavns
Ejendomme erfaret, at de senest budgetterede byggesager prismæssigt er steget
betydeligt i f.t. tidligere, hvilket antageligt skyldes den generelt stærkt
stigende efterspørgsel på entreprenører og håndværkere. Dette har været
medvirkende til den øgede projektsum.
Ved budgetlægningen af
forslaget og ved udarbejdelsen af omstillingsplanen tog forvaltningen
udgangspunkt i lignende tidligere ombygninger og havde ikke på daværende tidspunkt
konsulenter involveret i projekteringen. De faktiske lokaleforhold for
ejendommen Primulavej 2 har medført et øget udgiftsniveau i forhold til det
budgetterede, idet enkeltværelser skal ombygges til undervisningslokaler,
behandlings- og fælles opholdsrum med deraf følgende nedbrydning af vægge m.v..
Da de endelige planer blev
forelagt en ekstern rådgiver med henblik på et prisoverslag modtog
forvaltningen et prisoverslag på 4,3 mill.kr., hvorefter følgegruppen i
samarbejde med institutionens ledelse og medarbejdere revurderede planerne.
Det var derudover forventet,
at de samlede omkostninger ikke ville overstige 2,0 mill.kr., som er grænsen
for en fremlæggelse for BR, når der anvendes driftsmidler til finansiering af
anlægsarbejder. Fremlæggelsen i BR var derfor ikke indarbejdet i den
oprindelige planlægning. Dette i sammenhæng med, at den nye struktur på
ejendomsområdet i starten af 2006 var uigennemsigtig har gjort, at projektet er
blevet forsinket.
Der er dækning for udgifterne
på Socialforvaltningens budget for 2006, bevillingen Børnefamilier med særlige
behov funktion 5.23.1
Den varige driftsudgift til
den fremtidige dagbehandlingsinstitution er tilvejebragt ved budgetforliget for
2006.
HØRING
Efter procedurerne for
inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillingssagerne pr. 1.
januar 2006 skal indstillingen sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget
inden behandling i Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen.
BILAG
Bilag 1:<
span
style='mso-spacerun:yes'> Høringssvar fra Københavns Ejendomme
Grethe Munk / Jens Elmelund