Mødedato: 31.08.2006, kl. 17:30

Medlemsforslag om 3-årigt projekt: "Familiebehandling på døgninstitutioner"

Medlemsforslag om 3-årigt projekt: "Familiebehandling på døgninstitutioner"

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 31. august 2006

 

 

BR 498/06

Medlemsforslag om 3-årigt projekt: "Familiebehandling på døgninstitutioner"

Medlemsforslag om 3-årigt projekt: "Familiebehandling på døgninstitutioner"

 

 

 

(Stillet af Finn Rudaizky (løsgænger) og Winnie Berndtson (løsgænger)):

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen bevilger 7,5 mill. kr. til det 3-årige projekt: "Familiebehandling på døgninstitutioner", samt

at de samlede udgifter på i alt 7,5 mill. kr. finansieres over Kassen (konto 8.05.5.).

 

 

 

 

 

INDSTILLING

(Stillet af Finn Rudaizky (løsgænger) og Winnie Berndtson (løsgænger))

 

 

Det foreslås,

 

at Borgerrepræsentationen bevilger 7,5 mill. kr. til det 3-årige projekt: "Familiebehandling på døgninstitutioner", samt

at de samlede udgifter på i alt 7,5 mill. kr. finansieres over Kassen (konto 8.05.5.).

 

 

Motivering

Dette forslag fremgår af Socialudvalgets ønskeliste til udvalgets budgetforslag 2007. Når vi vælger at fremsætte forslaget allerede nu, skyldes det, at vi mener, at dette forslag skal prioriteres særligt højt. Vi er således opmærksomme på, at ikke alle ønskeforslag ved vedtagelsen af næste års budget kan nyde fremme. Vi ønsker derfor allerede nu at sætte fokus på behovet for projektet og håber at vi kan få en indholdsmæssig drøftelse af projektet.

 

Vigtigheden af forslaget fremgår af Socialudvalgets beslutning samt forvaltningens beskrivelse af forslaget. Det fremgår således af Socialforvaltningens indstilling at:

 

"Når et barn eller ung anbringes udenfor hjemmet, er det meget vigtigt, at der etableres et tæt samarbejde mellembørnefamilieteamet og døgninstitutionen. Dels for at sikre et godt og positivt anbringelsesforløb ved at inddrage forældrene i alle forhold omkring anbringelsen, dels for evt. at muliggøre en holdbar hjemgivelse, hvor der er arbejdet med forældrenes problemer.

 

Ud fra den nuværende opgavefordeling mellem børnefamilieteamene og døgninstitutioner, er det børnefamilieteamene, der er ansvarlige for hjælp og støtte til forældrene under barnets anbringelse, medens døgninstitutionen har ansvaret for barnet eller den unges behandling og udvikling.

 

Forvaltningen har i forbindelse med Anbringelsesreformen udfærdiget et nyt handleplanskoncept, der skal medvirke til at sikre et bedre samarbejde mellem børnefamilieteamet og døgninstitutionen, således at indsatsen overfor barn og forældre koordineres og effektiveres.

 

For at styrke denne proces og skabe grobund for succesfulde hjemgivelser af anbragte børn og unge ønskes etableret et tre-årigt familiebehandlingsprojekt på tre døgninstitutioner. Projektet er rettet mod at udvikle metoder, som har til formål at sikre, at forældrene inddrages aktivt og ikke 'glemmes' i den behandling, der sker på døgninstitutioner. Indsatsen er desuden rettet mod at arbejde systematisk med at gøre forældrene og hjem parate til at få børnene hjemgivet.

 

Den årlige udgift til projektet er 2,5 mill. kr. og indebærer ansættelsen af 3 årsværk. Medarbejderne forankres ansættelsesmæssigt på de enkelte døgninstitutioner, der deltager i projektet. Der forventes, at de deltagende institutioner vil være Donekrogen, Glostrup Observationshjem samt Josephine Schneiders Børnehjem.

 

Effektmålet med projektet er en stigning i antallet af succesfulde hjemgivelser – dvs. hjemgivelser, hvor børn/unge ikke ender med at blive anbragt i andre foranstaltninger, eller at der sikre et mere positivt anbringelsesforløb for barnet i kraft af, at forældrene sideløbende får hjælp og støtte. Succesmålet er, at hvert projekt skal generere 5 holdbare hjemgivelser pr. år."

 

 

 

Til top