Mødedato: 31.08.2006, kl. 17:30

Forberedende arbejder i forbindelse med projektering og anlæg af Cityringen

Se alle bilag

Forberedende arbejder i forbindelse med projektering og anlæg af Cityringen

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 31. august 2006

 

 

BR 466/06

Forberedende arbejder i forbindelse med projektering og anlæg af Cityringen

Forberedende arbejder i forbindelse med projektering og anlæg af Cityringen

 

 

Indstilling om,

at Ørestadsselskabet som udlæg for et nyt Metroselskab, til forberedende arbejder vedr. Cityringen, kan afholde udgifter indtil 17 mio. kr.

                                                                 (Økonomiudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

At Ørestadsselskabet som udlæg for et nyt Metroselskab, til forberedende arbejder vedr. Cityringen, kan afholde udgifter indtil 17 mio. kr.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006

Mikkel Warming (Ø) begærede afstemning om indstillingen.

For stemte 12 med lemmer: A, B, C, F, O og V

Imod stemte 1 medlem: Ø

Indstillingen blev dermed anbefalet.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte på ordinært møde den 15. december 2005, jf. BR 752/05, Principaftale mellem Regeringen, Københavns og Frederiksbergs Kommuner om, at anlægge og finansiere en Cityring.

Lovgrundlaget for gennemførelse af Metroprojektet er efterfølgende ved, at blive etableret, herunder etablering af nyt Metroselskab der forestår opgaverne vedr. Metro anlæg og drift og et nyt selskab der skal videreføre arealudviklingsaktiviteterne i Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S.

Med henblik på, at sikre den fornødne fremdrift i Metroprojektet inden lovens vedtagelse forudsættes opgaver vedr. prækvalifikation af rådgivere og udbud af rådgivning samt opgaverne vedr. arkæologiske forstudier og forberedelse af geotekniske undersøgelser m.v. at være gennemført i 2006. Igangsættelsen af disse opgaver medfører behov for, at påbegynde opbygning af projektorganisation og projektadministration for Metroprojektet. Det er Københavns og Frederiksberg Kommuners og statens opfattelse, at opgaverne frem til lovens vedtagelse vil være bedst varetaget i Ørestadsselskabet der har den fornødne kompetence vedr. metroopgaverne.

Transport og Energiministeriet har på den baggrund i brev af 8. juni til Københavns og Frederiksbergs Kommuner fremsendt aktstykke 165 (jf. bilag), med henblik på kommunernes accept af, at det forberedende arbejde med projektering og anlæg af Cityringen igangsættes. Aktstykket er tiltrådt den 1. juni af Finansudvalget. Udgifterne til forberedende arbejder udgør i alt 17. mio. kr.

Udgiften er en del af de samlede anlægsomkostninger for Cityringen. Det er aftalt mellem de tre parter, at udgiften senere optages i det nye selskabs åbningsbalance. Der søges derfor alene om bevilling til, at Ørestadsselskabet inden for selskabets nuværende låneramme kan afholde mellemfinansieringen af udgiften til de forberedende arbejder.

Såfremt projekterings- og anlægsloven vedr. Cityringen ikke vedtages vil der skulle afholdes udgifter efter fordelingsnøglen i Principaftalen vedr. Cityringen til eventuelle erstatninger i forbindelse med udbud, der aflyses i tilbudsfasen m.v. Dette er ikke indeholdt i beløbet på 17 mio. kr.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen godkendte på ordinært møde den 15. december 2005, jf. BR 752/05, principaftale mellem Regeringen, Københavns og Frederiksbergs Kommuner om at anlægge og finansiere en Cityring.

Lovgrundlaget for gennemførelse af Metroprojektet er efterfølgende ved at blive etableret og Transport- og Energiministeriet har meddelt, at lov om reoganisering af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S forventes fremsat i oktober 2006.

Det er fastlagt i Principaftalen om Cityringen m.v. at der etableres et Metroselskab der forestår opgaverne vedr. Metro anlæg og drift og et selskab der skal videreføre arealudviklingsaktiviteterne i Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S.

Med henblik på, at sikre den fornødne fremdrift i Metroprojektet inden lovens vedtagelse forudsættes opgaver vedr. prækvalifikation af rådgivere og udbud af rådgivning samt opgaverne vedr. arkæologiske forstudier og forberedelse af geotekniske undersøgelser m.v. at være gennemført i 2006.

Transport og Energiministeriet har på den baggrund i brev af 8. juni til Københavns og Frederiksbergs Kommuner fremsendt aktstykke 165 (jf. bilag), med henblik på kommunernes accept af, at det forberedende arbejde med projektering og anlæg af Cityringen igangsættes. Aktstykket er tiltrådt den 1. juni af Finansudvalget. Udgifterne til forberedende arbejder udgør i alt 17. mio. kr.


I aktstykket redegøres for omkostningerne til forberedende arbejder. Det drejer sig om:

Omkostninger til forberedende arbejder

Beløb

Opbygning af projektorganisation samt køb af ydelser

  4,5 mio. kr.

Gennemførelse af prækvalifikation til rådgiverudbud, udbud af både rådgiveraftale og geotekniske undersøgelser frem til underskrift samt arkæologiske forstudier

10,0 mio. kr.

Kørsler på Ørestadstrafikmodel med opdateret datagrundlag

1,0 mio. kr.

Bistand i forbindelse med forhøring for VVM og udredning af tekniske spørgsmål i forbindelse med kommunernes arbejde vedr. stationsforpladser og skakte

1,5 mio. kr.

I alt

17,0 mio. kr.

 

Igangsættelsen af disse opgaver medfører behov for, at påbegynde opbygning af projektorganisation og projektadministration for Metroprojektet. Det er Københavns og Frederiksberg Kommuners og statens opfattelse, at opgaverne frem til lovens vedtagelse vil være bedst varetaget i Ørestadsselskabet der har den fornødne kompetence vedr. metroopgaverne.

Det er Ørestadsselskabets vurdering, at det i tilknytning til igangsættelsen af ovennævnte opgaver vil være nødvendigt, at supplere den nuværende organisation med nogle nøglepersoner samt, at indkøbe ydelser der ligger uden for selskabets nuværende rammer. Det forudsættes, at den opbyggede projektorganisation overføres til det nye Metroselskab, i forbindelse med selskabsorganiseringen.

De 17 mio. kr. er en del af de samlede anlægsomkostninger for Cityringen. Det er aftalt mellem de tre parter, at udgiften senere optages i det nye selskabs åbningsbalance. Der søges derfor alene om bevilling til, at Ørestadsselskabet inden for selskabets nuværende låneramme kan afholde mellemfinansieringen af udgiften til de forberedende arbejder.

 

ØKONOMI

Udgifterne på 17 mio. kr. afholdes indenfor Ørestadsselskabets låneramme og kan opfattes som et udlæg idet udgiften afholdes af det nye Metroselskab i forbindelse med etableringen af selskabets åbningsbalance.

Såfremt projekterings- og anlægsloven vedr. Cityringen ikke vedtages afholdes de hidtil afholdte omkostninger efter fordelingsnøglen i Principaftalen om Cityringen m.v., dvs. Københavns Kommune 50 pct., staten 41,7 pct. og Frederiksberg Kommune 8,3 pct.

Såfremt alle de 17 mio. kr. er brugt på tidspunkt for konstatering af, at loven ikke vedtages udgør Københavns Kommunes andel således 8,5 mio.kr. plus 50 pct. af erstatninger for evt. aflyst udbud m.v. Ørestadsselskabet har oplyst, a t evt. udgifter vil kunne afholdes inden for selskabets låneramme  

 

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

1.      Brev med tilhørende bilag af 8.juni 2006 fra Transport og Energiministeriet til Københavns Kommune vedr. vedtagelse af Aktstykke 165.

 

 

Claus Juhl/

 

                                                                                        Paul Sax Møller

 

Til top