Mødedato: 31.08.2006, kl. 17:30

Medlemsforslag om udvidelse af familiedagbehandling på Wibrandtsvej

Medlemsforslag om udvidelse af familiedagbehandling på Wibrandtsvej

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 31. august 2006

 

 

BR 497/06

Medlemsforslag om udvidelse af familiedagbehandling på Wibrandtsvej

Medlemsforslag om udvidelse af familiedagbehandling på Wibrandtsvej

 

 

(Stillet af Finn Rudaizky (løsgænger) og Winnie Berndtson (løsgænger)):

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen bevilger 4,1 mill. kr. til udvidelse af familiedagbehandling på Wibrandtsvej i 2006,

at de samlede udgifter på i alt 4,1 mill. kr. finansieres over Kassen (konto 8.05.5.), samt

at der på budgettet for 2007 og frem årligt afsættes 4,1 mill. kr. til at dække de årlige driftsudgifter.

 

 

 

 

 

INDSTILLING

(Stillet af Finn Rudaizky (løsgænger) og Winnie Berndtson (løsgænger))

 

 

Det foreslås,

 

at Borgerrepræsentationen bevilger 4,1 mill. kr. til udvidelse af familiedagbehandling på Wibrandtsvej i 2006,

at de samlede udgifter på i alt 4,1 mill. kr. finansieres over Kassen (konto 8.05.5.), samt

at der på budgettet for 2007 og frem årligt afsættes 4,1 mill. kr. til at dække de årlige driftsudgifter.

 

 

Motivering

Dette forslag fremgår af Socialudvalgets ønskeliste til udvalgets budgetforslag 2007. Når vi vælger at fremsætte forslaget allerede nu, skyldes det, at vi mener, at dette forslag skal prioriteres særligt højt. Vi er således opmærksomme på, at ikke alle ønskeforslag ved vedtagelsen af næste års budget kan nyde fremme. Vi ønsker derfor allerede nu at sætte fokus på behovet for udvidelse af familiedagbehandlingen på Wibrandtsvej og håber at vi kan få en indholdsmæssig drøftelse af dette presserende behov.

 

Vigtigheden af forslaget fremgår af Socialudvalgets beslutning samt forvaltningens beskrivelse af forslaget. Det fremgår således af Socialforvaltningens indstilling at:

 

"Den 23. november 2005 tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget en plan for omstilling og fornyelse af det samlede tilbud på dagbehandlings- og døgninstitutionsområdet, som indebærer etablering af nye typer af institutionspladser og samtidig lukning af pladser, hvor der i dag er en overkapacitet (FAU 638/2005).

 

I omstillings- og fornyelsesplanen for døgninstitutionsområdet er indeholdt en udvidelse af de fysiske rammer for døgninstitutionspladserne på Wibrandtsvej, således at institutionens døgnbehandlings- og dagbehandlingsdel kan adskilles. På denne baggrund vurderes det muligt at foretage en yderligere udvidelse af familiebehandlingsdelen både på dag- og døgnbasis, således, at der kan etableres 3 nye døgnfamiliepladser (lejligheder, hvor forældre og børn kan bo sammen og modtage støtte og behandling fra institutionen) samt 5 nye ambulante familiebehandlingspladser.

 

Udgiften til etablering af de i alt 8 nye familiedagsbehandlingspladser på Wibrandtsvej udgør 4,1 mill. kr. årligt og indebærer en personalemæssig ændring på ca. 9 årsværk.

 

Kapacitetsudvidelsen betyder, at Wibrandtsvej får bedre muligheder for at efterkomme socialcentrenes store og stigende efterspørgsel efter familiebehandlingspladser både på dag- og døgnbasis, hvor Wibrandtsvej jf. omstillingsrapporten indtil nu har været nødsaget til at merindskrive familier for at imødekomme efterspørgslen."

 

 

 

Til top