Udbetaling Danmarks betydning for budget 2012
Som det fremgår af Indkaldelsescirkulære 2013 udestår der en tilpasning af Københavns Kommunes budget i forbindelse med overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark. Med indstillingen korrigeres Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalgets budget.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalgets rammer korrigeres i 2012 som følge af, at en række opgaver overføres til Udbetaling Danmark,
2. at der afsættes 3,6 mio. kr. i 2012 og yderligere 1,0 mio. kr. i 2013 til puljen til engangsudgifter (begge beløb 2012 p/l), samt
3. at Københavns Kommune også fremover arbejder for at effektiviseringspotentialet på minimum 300 mio. kr. ved etablering af Udbetaling Danmark opnås og at effektiviseringerne kommer kommunen til gode i form af reduktion i betalingen til Udbetaling Danmark.
(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget)
Problemstilling
KL og regeringen indgik i juni 2010 en aftale om at samle dele af den objektive sagsbehandling (fx. udbetalingen af folkepension og barselsdagpenge) i fem centre med virkning fra efteråret 2012. Centraliseringen skal sikre en samlet effektivisering på 300 mio. kr. samt sikre en mere ensartet sagsbehandling på områderne.
Udbetaling Danmark (UDK) er en kostdækket virksomhed, hvor UDK afregner med kommunerne. Derfor skal Københavns Kommune betale en andel af UDKs samlede udgifter svarende til befolkningsandelen i Københavns Kommune. Modsat vil Københavns Kommune opleve et internt udgiftsfald, svarende til den nuværende udgift kommunen har til at løse de opgaver, der overføres til UDK.
Opgaveområderne overføres etapevis til UDK i perioden oktober 2012 til marts 2013. Med Indkaldelsescirkulære 2013 (IC2013) blev der indarbejdet reduktioner i Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalgets rammer for budget 2013 og frem. Der udestår en rammereduktion i 2012 som følge af, at enkelte opgaveområder allerede overføres i 2012. I 2012 overføres således familieydelser (pr. 1. oktober), varetages af Økonomiudvalget, og barselsdagpenge (pr. 1 december), varetages af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Løsning
Med IC2013 blev der indarbejdet korrektioner i udvalgenes rammer for budget 2013 og frem. Korrektionerne i udvalgenes rammer blev beregnet på baggrund af, den af ØU besluttede overhead (sag nr. 2011-50082), den indmeldt medarbejdere reduktion og den faktiske lønudgiftsreduktion forvaltningerne forventes at opnå. Dertil blev der afsat midler til de forventet engangsudgifter i 2013.
Med udgangspunkt i disse principper, skal Økonomiudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget have korrigeret rammerne i 2012.
Håndtering af effektiviseringskrav og demografiregulering samt tilpasning af puljen til engangsudgifter
Under Økonomiudvalget er der indarbejdet et stigende effektiviseringskrav, på den del af pensionsopgaven der overgår til UDK, på 1,4 mio. kr. i 2013 og frem (2012 p/l). Effektiviseringskravet blev overført fra Sundheds- og Omsorgsudvalget i forbindelse med overdragelsen af pensionsopgaven i 2011. Da området overføres til UDK primo 2013 er det ikke muligt at udmønte effektiviseringerne, hvorfor Økonomiudvalgets ramme skal øges med 1,4 mio. kr. Modsatrettet vil demografireguleringen af folkepensionsområdet under Økonomiudvalget, der overgår til UDK fra 2013, skulle tilbagerulles, da ændringen i antallet af ældre ingen betydning har for betalingen til UDK. Betalingen til UDK afhænger således alene af antal borgere i kommunen. Tilbagerulningen af demografireguleringen betyder, at Økonomiudvalgets rammer skal reduceres med 0,3 mio. kr. i 2013, 0,5 mio. kr. i 2014 og 0,7 mio. kr. fra 2015 og frem (alle beløb i 2012 p/l).
I IC2013 blev der afsat en pulje til engangsudgifter (flytteudgifter, IT, feriepengeforpligtelse mv.) på 10,1 mio. kr. i 2013 og beskrevet en forventet udgift til puljen på 2,1 mio. kr. i 2012 (2012 p/l). Med denne indstilling afsættes der i 2012 en pulje på 3,6 mio. kr. til finansiering af engangsudgifter i 2012 samtidig med, at puljen i 2013 øges med 1,0 mio. kr. Forøgelsen af midler under puljen med i alt 2,5 mio. kr. i forhold til forventet i IC2013 skyldes, at der stor usikkerhed om IT-udgifterne i forbindelse med overførslen af opgaver til UDK.
Den samlede økonomi for Københavns Kommune ved overgangen til UDK
Der blev med IC2013 indarbejdet de skønnede udgifter for Københavns Kommune til UDK fra 2013 og frem. Af administrative hensyn er der ingen udgifter til UDK i 2012, da det kun er mindre opgaveområder, som overgår i 2012 og kun i årets sidste par måneder. Disse udgifter er indeholdt i betalingen for 2013. Det nuværende skøn er, at Københavns Kommune skal betale 73,9 mio. kr. i 2013 (2012 p/l). Den præcise betaling for UDK kendes fortsat ikke, da den præcise udgiftsbase for UDK i 2013 endnu ikke er fastlagt. Udgiften afhænger bl.a. af en mulig korrektion som følge af afvigelse mellem den forudsatte og faktiske lønudgift, til de medarbejdere der overføres fra kommunerne, og udfaldet af en drøftelse mellem KL og UDK om, i hvilken grad den feriepengeforpligtelse kommunerne bliver pålagt, skal påvirke betalingen til UDK.
Det fremgår af loven vedr. UDK, at kommunerne senest pr. 1. august 2012 skal modtage et skøn fra UDK over, hvor meget kommunerne skal betale i 2013. Hvis det skøn giver anledning til korrektioner af det i IC2013 afsatte budget, vil det blive indarbejdet i augustindstillingen. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at UDK kan kræve ekstra betaling fra den enkelte kommune, hvis kommunen ved overførslen af opgaven, overfører en sagspukkel, manglende afstemninger, dataharmonisering o.l., som UDK skal bruge ekstra ressourcer på at udrede. Såfremt det bliver aktuelt for Københavns Kommune, er det den afgivende forvaltning, der skal finansiere betalingen hertil, idet det er den enkelte forvaltning, der er ansvarlig for overførslen af opgaver til UDK.
Tabel 1: Økonomisk profil for Københavns Kommune ved overgangen til UDK
mio. kr. (2012 p/l) |
Udgiftsændring i Københavns Kommune |
Engangs-udgifter |
Forventet betaling til UDK |
Balance |
2012 |
-4,2 |
3,6 |
0 |
-0,6 |
2013 |
-62,2 |
11,1 |
73,9 |
22,8 |
2014 |
-70,0 |
- |
79,1 |
9,1 |
2015 |
-69,9 |
- |
80 |
10,1 |
2016 |
-69,9 |
- |
80,8 |
10,9 |
2017 |
-69,9 |
- |
81,7 |
11,8 |
2018 |
-69,9 |
- |
61,1 |
-8,8 |
For at sikre, at betalingen fra Københavns Kommune får den forventet faldende profil, jf. tabel 1, hvor Københavns Kommune opnår en besparelse fra 2018 og frem, er det afgørende, at UDK som minimum opfylder de forudsatte effektiviseringer på 300 mio. kr.
Københavns Kommune har bl.a. i samarbejde med de andre 6-byer rejst forskellige problemstillinger overfor KL, for at sikre opmærksomhed på de mange udfordringer overflytningen af opgaverne til UDK medfører for kommunerne og sikre at den forudsatte økonomi i forbindelse med oprettelsen af UDK som minimum sikre effektiviseringer på 300 mio. kr. Københavns Kommune har fx rejst problemstillingen omkring feriepengeforpligtelsen for medarbejdere, der overføres til UDK, overfor KL, og der pågår nu drøftelser mellem KL og ATP om kommunenernes feriepengeforpligtelsen bør medføre en reduceret betaling fra kommunerne til UDK.
Det indstilles, at Københavns Kommune fortsat skal arbejde for, at Københavns Kommune opnår størst muligt potentiale ved overførslen af opgaver til UDK og at økonomien ved oprettelsen af UDK forbedres udover de forudsatte effektiviseringer på 300 mio. kr. En forbedret økonomi skal kommer kommunerne tilgode, så den forventet betaling til UDK bliver lavere end den forudsatte. Områder der vurderes at kunne forbedre økonomien under UDK er bl.a., overgang til obligatorisk digital kommunikation, udbud af de IT-systemer UDK skal anvende og generelle yderligere automatiseringer af sagsbehandlingen i UDK. I en første rapport, hvor Deloitte udarbejdede en overordnet potentialevurdering ved oprettelsen af UDK, skønnedes en fuld årlig effektivisering på 304-458 mio. kr. KL fremhæver dog, at der i forhold til den rapport er sket en række tilpasninger og aftaler, hvorfor de ikke mener den potentialevurdering kan lægges til grund i dag.
Økonomi
I 2012 overføres der opgaver til UDK svarende til 45 ÅV fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalget. Idet opgaverne først overføres pr. 1. oktober og 1. december, giver det en samlet udgiftsreduktion for Københavns Kommune på 0,6 mio. kr. i 2012, jf. tabel 3. Opgørelsen af udgiftsreduktionen tager udgangspunkt i de samme forudsætninger, som er anvendt i IC2013.
Korrektioner i forbindelse med effektiviseringskrav, demografiregulering og tilpasningen af puljen til engangsudgifter
Under Økonomiudvalget er der indarbejdet et effektiviseringskrav på pensionsopgaven der overgår til UDK med en stigende profil fra 2012 til 2013 på varige 1,4 mio. kr. (2012 p/l). Da området overføres til UDK primo 2013 er der ikke muligt at udmønte effektiviseringerne. Modsatrettet vil demografiregulering af folkepensionsområdet under Økonomiudvalget, der overgår til UDK fra 2013, skulle bortfalde, da ændringen i antallet af ældre ingen betydning har for betalingen til UDK. Samlet korrigeres Økonomiudvalgets ramme som følge af tilbagerulning af effektiviseringskravet og demografireguleringen med 1,1 mio. kr. i 2013, med 0,9 mio. kr. i 2014 og med 0,7 mio. kr. i 2015 og frem.
I IC2013 blev der afsat 10,1 mio. kr. i 2013 og beskrevet en forventet udgift på 2,1 mio. kr. i 2012 (2012 p/l) til engangsudgifter i forbindelse med opgaveoverflytningen til UDK. Det indstilles, at beløbet på 10,1 mio. kr. forøges med 1,0 mio. kr., og der afsættes 3,6 mio. kr. i 2012 (2012 p/l). Forøgelsen af midler under puljen med i alt 2,5 mio. kr. skyldes, at der stor usikkerhed om IT-udgifterne i forbindelse med overførslen af opgaver til UDK. Endvidere sker der en ændret periodisering ved at 1,5 mio. kr. flyttes fra 2013 til 2012. Den ændret periodisering skyldes et opdateret skøn, der viser, at en større andel af feriepengeforpligtelsen forventes at falde i 2012. Midlerne placeres under Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter, og udmøntningen vil ske i forbindelse med bevillingsmæssige ændringer, som forelægges BR pr. december 2012 og i 2013.
Tabel 2: Puljen til engangsudgifter
Service, 1.000 kr. (2012 p/l) |
2012 |
2013 |
I alt |
Central pulje til engangsudgifter efter forventet merudgifter til IT og ny periodisering mellem 2012 og 2013 |
3.586 |
11.096 |
14.682 |
Central pulje til engangsudgifter som den fremgår af IC2013 |
2.086 |
10.096 |
12.182 |
Difference |
1.500 |
1.000 |
2.500 |
Samlet ændringer af budgettet
Som det fremgår af tabel 3 nedenfor bevirker udgiftsreduktionen og afsættelsen af puljen til engangsudgifter en reduktion i kommunen serviceudgifter på 0,6 mio. kr. i 2012 (2012 p/l). Disse indstilles at tilfalde kommunekassen til medfinansiering af de merudgifter UDK forventes at give Københavns Kommune frem til og med 2017.
Tabel 3: Udgiftsreduktion i 2012 og 2013
Service, 1.000 kr. (2012 p/l) |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 og frem |
Økonomiudvalget |
|
|
|
|
Udgiftsreduktion som følge af overførsel af opgaveområdet familieydelser pr. 1. oktober |
-3.252 |
- |
- |
- |
Central pulje til engangsudgifter placeret under puljen til uforudsete udgifter, service |
3.586 |
1.000 |
- |
- |
Tilbagerulning af forudsat effektivisering og demografiregulering på pensionsområdet |
- |
1.090 |
878 |
663 |
I alt under Økonomiudvalget |
334 |
2.090 |
878 |
663 |
|
|
|
|
|
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
|
|
|
|
Udgiftsreduktion som følge af overførsel af opgaveområdet barselsdagpenge pr. 1.december |
-941 |
- |
- |
- |
|
|
|
|
|
Samlet ændring i budget 2012 og IC2013 |
-607* |
2.090 |
878 |
663 |
*Midlerne i 2012 tilfalder kommunekassen og det frigjorte servicemåltal tilfalder servicebuffer.
Videre proces
-
/Morten Binder /Claus Juhl
Oversigt over politisk behandling
Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender,
1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalgets rammer korrigeres i 2012 som følge af, at en række opgaver overføres til Udbetaling Danmark,
2. at der afsættes 3,6 mio. kr. i 2012 og yderligere 1,0 mio. kr. i 2013 til puljen til engangsudgifter (begge beløb 2012 p/l),
3. at Københavns Kommune også fremover arbejder for at effektiviseringspotentialet på minimum 300 mio. kr. ved etablering af Udbetaling Danmark opnås og at effektiviseringerne kommer kommunen til gode i form af reduktion i betalingen til Udbetaling Danmark.
(For bevillingsmæssige konsekvenser se bilag 1.)
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 7. maj 2012
Indstillingen blev godkendt. Indstillingen blev anbefalet.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. maj 2012
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.