KE Vind A/S - forundersøgelser af kystnære vindmøller
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
1. at KE Vind A/S får udvidet sit mandat til forundersøgelser vedrørende kystnære vindmøller ved Aflands Hage og Nordre Flint fra 3 mio. kr. til 10 mio. kr.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
KE ønsker imidlertid også at fremrykke de geotekniske undersøgelser af havbundsforholdene mv., da en afklaring af de reelle bundforhold er vigtig for den videre projektering og planlægning af vindmølleprojekterne.
Løsning
Det indstilles, at KE får mandat til at udvide rammen for forundersøgelserne i forbindelse med kystnæremøller ved Aflandshage og Nordre Flint med yderligere 7 mio. kr. til i alt 10 mio. kr.
Med den udvidede forundersøgelse ønsker KE hurtigst muligt at få undersøgt, hvordan havbunden reelt ser ud – gennem et geoteknisk studie. De geotekniske studier skal under alle omstændigheder gennemføres, før der kan sættes vindmøller op. KE har vurderet, at der kan vindes tid ved at gennemføre det geotekniske studie med det samme,
hvilket vil understøtte målsætningen om allerede i 2015 at have kystnære vindmøller under opførsel.
De geotekniske undersøgelser skal bl.a. bruges til at skabe sikkerhed for et effektivt opstillingsmønster af vindmøllerne, samt skabe sikkerhed for, hvilket funderingskoncept KE kan anvende, inden der startes forhandlinger med Energistyrelsen om opsætning og afregning af de kystnære møller. Ved at fremrykke de geotekniske studier kan disse endvidere gennemføres samtidig med de andre havundersøgelser, som gennemføres i forbindelse med VVM og Natura 2000 konsekvensundersøgelserne. Natura 2000 konsekvensvurderingen skal afklare vindmøllernes indvirkning på nærliggende Natura 2000 naturbeskyttetområder.
KE har endnu ikke modtaget tilladelse til at gennemføre forundersøgelsen. Eventuelle supplerende vilkår som Energistyrelsen kan vælge at inkludere i forbindelse med VVM og Natura 2000 undersøgelserne er endnu ikke kendt. KE har i deres prisoverslag inkluderet en Natura 2000 konsekvensvurdering og et standard fugleundersøgelsesprogram. Skulle KE blive pålagt yderligere og komplekse undersøgelser, vil prisen kunne stige yderligere. For eksempel vil et krav om massivt og robust fugleundersøgelsesprogram kunne løbe op i yderligere 2,5 mio. kr.
Igangsættelse af de konkrete vindmølleprojekter vil blive drøftet mellem Københavns Energi og Økonomiforvaltningen, hvor det vil være afgørende, at der er enighed om, at der tale om rentable projekter med en positiv businescase. Udmøntningen af lånegarantier vil vindmølleprojekterne vil endvidere blive indstillet til Borgerrepræsentationen for hvert projekt, jf BR 2011-119243.
Økonomi
Med indstillingen udvides KE's mandat med 7 mio. kr. til i alt 10 mio. kr. Det udvidede mandat dækker både geotekniske-, VVM- og Natura 2000 undersøgelser, samt en ramme til eventuelle supplerende vilkår eller undersøgelser.
Københavns Energi afholder alle omkostninger til projektet, og indstillingen har ingen økonomisk effekt for Københavns Kommune.
Videre proces
Claus Juhl / Bjarne Winge
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at KE Vind A/S får udvidet sit mandat til forundersøgelser vedrørende kystnære vindmøller ved Aflands Hage og Nordre Flint fra 3 mio. kr. til 10 mio. kr.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. maj 2012
Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.