Mødedato: 31.05.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Sundholmskvarterets Områdeløft - modtagelse af midler

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal godkende bidraget fra Lokale & Anlægsfonden på 0,3 mio. kr. til Skotlands Plads og Den Lille Forbindelse. Herudover ønskes 1,5 mio. kr. tilbageført til Sundholmskvarterets Områdeløft til færdiggørelse af et delprojekt i eget regi.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1.      at der gives en tillægsbevilling som en udgifts- og indtægtsbevilling på 0,3 mio. kr. (2012 p/l) i 2012 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3. Indtægterne finansieres af Lokale & Anlægsfonden,

2.      at der gives en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. (2012 p/l) i 2012 til realisering af multibanen på Skotlands Plads og aktivitetstorvet ved Den Lille Forbindelse. Midlerne skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3, samt

3.      at der omplaceres en udgiftsbevilling på 1,5 mio. kr. (2012 p/l) i 2012 fra Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, funktion 0.25.15.3.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

I forbindelse med udviklingen af delprojekterne i Bylivsstrategien for Sundholmskvarterets Områdeløft, har Sundholmskvarterets Områdeløft fået tilsagn om et bidrag fra Lokale & Anlægsfonden på 0,3 mio.kr. til ekstra tiltag i forbindelse med de 2 delprojekter: Skotlands plads og Den Lille Forbindelse. Bidraget skal tillægges det allerede frigivne anlægsbeløb.

Herudover ønsker Sundholmskvarterets Områdeløft at færdiggøre et delprojekt i eget regi i samarbejde med boligselskabet VIBO. Derfor skal der tilbageføres 1,5 mio. kr. til Sundholmskvarterets Områdeløft.

Løsning

Borgerrepræsentationen har den 10. februar 2011 i forbindelse med Bylivsstrategien for Sundholmskvarteret, frigivet i alt 20,5 mio. kr. til udvikling og anlæg af følgende delprojekter:

-          Sundholmsvej, der skal gøres mere sikker for de bløde trafikanter..

-          Skotlands Plads, hvor eksisterende opholdsrum skal forbedres.

-          Den lille Forbindelse /Brigadevej, hvor der skal skabes bedre byliv og aktivitet med leg og sport.

-          Skotlandsgade, hvor der skal udvikles aktivitets- områder

Sundholmsforbindelsen (tidligere kaldet Den Grønne Forbindelse), hvor der skal skabes en grøn øst-vest forbindelse fra Amagerbrogade til Ørestad Nord.

De 0,3 mio. kr. fra Lokale & Anlægsfonden bruges til ekstra tiltag i forbindelse realiseringen af følgende 2 delprojekter (jf. bilag 1):

-          Skotlands Plads, hvor der er mulighed at anlægge en multibane for de ekstra midler.

-          Den Lille Forbindelse, hvor der foran Amager Fælled Skole kan anlægges en aktivitetplads med kombineret opholds- og aktivitetsareal med klatring som det overordnede tema.

Delprojektet Sundholmsforbindelsen grænser op til boligselskabet VIBO´s grund, som boligselskabet skal i gang med at renovere. VIBO er endnu ikke så langt med deres projekt. For at sikre et sammenhængende byrum mellem VIBO’s renovering og Den Grønne Forbindelse (jf. bilag 1) ønsker Sundholmskvarterets Områdeløft, at trække dette delprojekt ud af ”byrumspakken” og færdiggøre det i samarbejde med VIBO. Til brug herfor tilbageføres 1,5 mio. kr. til Sundholmskvarterets Områdeløft.

Økonomi

Forvaltningen foreslår, at der frigives 0,3 mio. kr. (2012 p/l) til realisering af de ekstra tiltag: multibanen på Skotlands Plads og aktivitetspladsen ved Den Lille Forbindelse. Anlægsbevillingen er finansieret af Lokale & Anlægsfonden.

Herudover tilbageføres 1,5 mio. kr. (2012 p/l), af de i alt 20,5 mio.kr., til Sundholmskvarterets Områdeløft, der i eget regi færdiggør delprojektet ved VIBO-grunden. 

Videre proces

Projekterne i ”byrumspakken” er ved at være færdigprojekteret og sendes i udbud i løbet af marts 2012, med anlægsperiode fra juni 2012 til april 2013. Delprojektet sundholmsforbindelsen, færdiggøres af Sundholmskvarterets Områdeløft med forventet anlægsperiode fra foråret 2013 til sommer 2013.

 

         Hjalte Aaberg

                      /         Jens Christian Zøfting-Larsen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at der gives en tillægsbevilling som en udgifts- og indtægtsbevilling på 0,3 mio. kr. (2012 p/l) i 2012 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3. Indtægterne finansieres af Lokale & Anlægsfonden,

2.      at der gives en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. (2012 p/l) i 2012 til realisering af multibanen på Skotlands Plads og aktivitetstorvet ved Den Lille Forbindelse. Midlerne skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3,

3.      at der omplaceres en udgiftsbevilling på 1,5 mio. kr. (2012 p/l) i 2012 fra Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, funktion 0.25.15.3.




Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 16. april 2012

Indstillingen blev anbefalet.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.


 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. maj 2012


Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 31. maj 2012

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top