Mødedato: 31.05.2007, kl. 17:30

Medlemsforslag om gratis brug af kommunens idrætsanlæg for kommunens ansatte

Medlemsforslag om gratis brug af kommunens idrætsanlæg for kommunens ansatte

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 31. maj 2007

 

Nr. 25           BR 212/07. Medlemsforslag om gratis brug af kommunens idrætsanlæg for kommunens ansatte

Det foreslås,

1.                  at Borgerrepræsentationen pålægger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen, at vurdere hvilke positive konsekvenser fri adgang til kommunens idrætsfaciliteter vil have for medarbejdergrupper i Københavns Kommune, der vurderes at have særligt behov for tilbud om sundhedsfremmende foranstaltninger og/eller arbejdsmiljømæssige forbedringer,

 

2.                  at Borgerrepræsentationen pålægger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i samarbejde m ed Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, at undersøge de økonomiske konsekvenser af samt muligheder for fri afbenyttelse af kommunens idrætsanlæg for udvalgte dele af kommunens medarbejdere, samt

 

3.                  at Borgerrepræsentationen pålægger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på den baggrund senest september 2007 at præsentere udvalget for en indstilling med:

 

§          en redegørelse med udgangspunkt i ovenstående at punkter,

§          et eller flere forslag til hvordan og i hvilket omfang ordningen kan indføres,

§          forslag til høring af parter samt

§          en anbefaling til konkret gennemførelse og videre proces.

 

(Stillet af Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)

 

 

 

Et forslag Socialdemokraterne om at henvise medlemsforslaget til Økonomiudvalget med inddragelse af Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget blev godkendt med 28 stemmer imod 16.

 

For stemte: A, B og F.

Imod stemte: C, O, V og Ø.

 

 

Et forslag fra Venstre om at henvise medlemsforslaget til Kultur- og Fritidsudvalget med høring af Økonomudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget var dermed bortfaldet.

 

 

 

Til top