Nordhavnsvej. Finansiering af aktiviteter i efteråret 2007
Nordhavnsvej. Finansiering af aktiviteter i efteråret 2007
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 31. maj 2007
Nr. 12 BR 233/07. Nordhavnsvej. Finansiering af aktiviteter i efteråret 2007
Indstilling om,
1. at der på Te knik- og Miljøudvalgets bevilling Vej & Park, funktion 2.28.22.3 (vejanlæg) gives en tillægsbevilling på yderligere 6,1 mio. kr. i 2007 til at gennemføre 1. høring samt fortsættelse af de nødvendige forundersøgelser for valg af linieføring og hovedløsningsforslag. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter, funktion 8.22.5 (kassen),
2. at vedlagte projektplan (bilag 2), kommissorium for styregruppen (bilag 1) og organisationsplan (bilag 3) godkendes som rammerne for det videre arbejde frem til foråret 2008, og
3.
at beløbet på 6,1 mio. kr. tilbageføres til
kassen (Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter, funktion 8.22.5) i forbindelse
med udmøntningen af midlerne fra salget af el-delen af KE.
Det bemærkes, at der til succeskriterierne under punkt 1.4 på side 5 i bilag 2 tilføjes:
§ trafikanlægget søges etableret således, at det i videst muligt omfang sikrer de berørte beboeres livskvalitet og sundhed trods den store trafikmængde
§ trafikanlægget søges i anlægsfasen udført således, at det giver beboerne i området færrest mulige gener i form af støj, lugt m.v.
Det bemærkes endvidere, at der med VVM-processen redegøres for, hvordan projektet vil påvirke det omgivende miljø.
Det præciseres, at den indledende offentlige høring om
Nordhavnsvejen skal koordineres med borgerinddragelsen i forbindelse med de
øvrige Nordhavnsrelaterede projekter (Byudvikling Nordhavnen, Infrastruktur
Nordhavnen og Kommuneplanstrategi 2007).
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som
følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Dansk
Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"Dansk
Folkeparti gør opmærksom på, at tilføjelserne under punkt 3 på "trafikanlægget
etableres således, at det i videst muligt omfang sikrer de berørte beboere
livskvalitet og sundhed trods den store trafikmængde." samt "trafikanlægget
søges i anlægsfasen udført således, at det giver beboerne i området færrest
mulige gener i form af støj, lugt mv."
De to
punkter er fremsat af Dansk Folkeparti undtagen ordet "siges", som er fremsat
af Socialistisk Folkeparti."