Trængselsafgifter
Trængselsafgifter
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 31. maj 2007
Nr. 1 BR 222/07. Trængselsafgifter
Indstilling om,
1. at der til forelæggelse primo 2008 udarbejdes et beslutningsgrundlag med henblik på stillingtagen til, om der skal indføres trængselsafgifter inden 2010, jf. hensigtserklæringen for arbejdet i bilag 1, samt
2. at det indgår i budgetforhandlingerne for 2008, at der afsættes 5,5 mio. kr. (2007 p/l) under Økonomiudvalget i 2008 til køb af analyser mv. i planlægningsfasen samt, at der afsættes 2,2 mio. kr. i hvert af årene 2008 og 2009 (2007 p/l) til projektansættelser fordelt med 1,1 mio. kr. under Økonomiudvalget i 2008 og 2009 og 1,1 mio. kr. under Teknik- og Miljøudvalget i 2008 og 2009.
(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt med 34 stemmer imod 12. 1 undl od.
For stemte: A, B, F og Ø.
Imod stemte: C, O og V.
Følgende undlod at stemme: Finn Rudaizky (løsgænger).
Venstre
ønskede at videreføre følgende protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
"Venstre er modstander af bevidstløst at indføre trængselsafgifter og dermed øget belastning af bilisterne".
Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig indstillingen. Vi er af den opfattelse at trængselsafgifter ikke løser problemerne og ser gerne en "Park and Ride" løsning både ved stationerne i udkanten af København samt ved andre stationer tæt på København samt forbedring af den kollektive trafik.
Endvidere ønsker vi, at etablering af en havnetunnel snarest iværksættes.
Dansk Folkeparti ønsker ikke, at der bruges 9,9 mio. kr. på planlægning i forbindelse med køb af analyser m.m. i det lovgrundlaget ikke er i orden."
Det Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning, som Socialistisk Folkeparti tilsluttede sig:
"Vi ser gerne en "Park and Ride"
løsning både ved stationerne og i udkanten af København samt ved andre
stationer tæt på København."