Mødedato: 31.05.2007, kl. 17:30

Helhedsplan for Tingbjerg

Se alle bilag

Helhedsplan for Tingbjerg

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 31. maj 2007

 

 

BR 229/07

Helhedsplan for Tingbjerg

Helhedsplan for Tingbjerg

 

 

Indstilling om,

1.                           at helhedsplanen for Tingbjerg (bilag 1) godkendes.

(Teknik- og Miljøudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

 

 

 

 

Godkendelse af helhedsplan for Tingbjerg og bevilling af kommunal medfinansiering

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Indstilling om,

1.                  at helhedsplanen for Tingbjerg (bilag 1) godkendes.

 

(Teknik- og Miljøudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

 

 

PROBLEMSTILLING

Boligorganisationerne SAB ved KAB og FSBbolig fik i oktober 2006 et midlertidigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden på grundlag af et udkast til en helhedsplan udarbejdet i samarbejde med Københavns Kommune. På baggrund af det foreløbige støttetilsagn har boligorganisationerne i samarbejde med Københavns Kommune udviklet og tilrettet helhedsplanen til beløbsrammen fra Landsbyggefonden.

 

Borgerrepræsentationen skal godkende helhedsplanen og står ved sin godkendelse inde for, at den foreslåede løsning (helhedsplanen) er egnet til at afhjælpe boligafdelingernes problemer.

Teknik- og Miljøudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal godkende den kommunale medfinansiering.

 

 

LØSNING

Helhedsplanen er en videreudvikling af den indsats, der med udgangspunkt i en mangeårig lokal indsats er foregået i Tingbjerg med gennemførelsen af Omprioriteringen via Landsbyggefonden, helhedsorienteret byfornyelse, Byer for Alle projektet samt Byudvalgets indsats. Indsatsens mål har været og er stadig at udvikle Tingbjerg-Utterslevhuse til en socialt og økonomisk selvbærende bydel. Den kommende fase af indsatsen i området har fokus på at åbne bydelen og komme i dialog med det omgivende samfund.

 

Hvis helhedsplanen godkendes, igangsætter det lokale sekretariat følgende indsatsområder:

  • Beskæftigelse, herunder en fortsat indsats i regi af Job-og Uddannelseshuset og et samarbejde mellem Job- og Uddannelseshuset og Københavns Kommunes jobpatrulje
  • Sociale og kulturelle aktiviteter, herunder en pulje til beboeraktiviteter og en pulje til børne- og ungeaktiviteter samt
  • Åben by, herunder boligorganisatorisk indsats, kommunikation og image, nye byattraktioner og flere adgangsveje/bedre kollektive forbindelser.

 

Projektet løber fra medio 2007 - medio 2012.

 

 

ØKONOMI

Tingbjerg har fået et midlertidigt støttetilsagn på 13.950.000 kr. og krav om medfinansiering på minimum 4.650.000 kr. Medfinansieringen kan komme fra boligorganisation, boligafdeling, kommune og andre puljer.

 

Projektet er medfinansieret med følgende midler:

-         Boligorganisationerne SAB/KAB og FSBbolig: 4.000.000 kr.

-         Beskæftigelses- og Integrationsudvalget: 2.268.555 kr. i form af en beskæftigelsesindsats fra kommunens jobpatrulje, der som led i Beskæftigelsesaftalen Plads til Alle på Arbejdsmarkedet skal udføre opsøgende arbejde i fem udsatte områder, herunder Tingbjerg-Utterslevhuse.

I alt kr. 6.268.555 kr., heraf kommunal medfinansiering 2.268.555 kr.

 

Projektets samlede medfinansiering overstiger således Landsbyggefondens minimumskrav til medfinansiering med i alt 1.618.555 kr. Årsagen er, at den kommunale medfinansiering i form af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens jobpatrulje er bundet i en fast indsats vedtaget i forbindelse med beskæftigelsesaftalen Plads til Alle på Arbejdsmarkedet.

 

 

VIDERE PROCES

Der skal udarbejdes helhedsplaner for de 10 hovedprojekter, Landsbyggefonden har givet foreløbigt støttetilsagn gennem 600 mio. kr. puljen. De 10 helhedsplaner vil blive forelagt Borgerrepræsentationen i tre omgange

·        Urbanplanen forelægges BR den 19. april 2007

·        Tingbjerg og Gravervænget/Møllerlodden forventes forelagt BR den 31. maj 2007

·        Telemarksgadekvarteret, Haraldsgadekvarteret, Ågården/Prater, Fra Hærværk til Netværk, Lundtoftegade, Akacieparken og Mjølnerparken forventes forelagt BR den 30. august 2007.

 

Helhedsplan for Tingbjerg

Helhedsplanen for Tingbjerg skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen sendes helhedsplanen til Landsbyggefonden. Når Landsbyggefonden har godkendt helhedsplanerne, kan projekterne sættes i gang.

 

 

BILAG

-                     Oversigt over politisk bilag

 

1.                  Helhedsplan for Tingbjerg

2.                  Notat af 8. marts 2007

3.                  Notat af 18. januar 2007

4.                  Notat af 5. januar 2007

5.                  Notat af 18. december 2006

6.                  BR 14. juni 2006 (377/06)

 

 

Hjalte Aaberg                                            Morten Binder

 

 

 

Til top