Medlemsforslag om nærdemokrati
Medlemsforslag om nærdemokrati
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 31. maj 2001
BR 228/01
Medlemsforslag om nærdemokrati
Medlemsforslag om nærdemokrati
(Stillet af Mona Heiberg, Jette Bergenholz Bautrup, Winnie Berndtson, Hamid El Mousti, Lars Engberg, Karen A. Hækkerup, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, Jens Kramer Mikkelsen, Hanne Nielsen, Johannes Nymark, Finn Rudaizky, Manja Sand, Erik Vinding, Taner Yilmaz( Alle A)):
Socialdemokratiet anerkender resultatet af folkeafstemningen om Bydelsråd. Københavnerne sagde nej til folkevalgte Bydelsråd i hele København, men dette var ikke samtidig et nej til fortsat udvikling af nærdemokratiet.
Derfor skal Socialdemokratiet foreslå, at der gennemføres forsøg med udgangspunkt i:
At københavnerne får indflydelse på væsentlige kommunale serviceområder, fx inden for børne- og ungdomsområdet, ældreområdet, og den fysiske planlægning.
At nærdemokratiet kommer til at fungere med et centralt fastlagt serviceniveau, som sikrer københavnernes ønske om en hel by med en ensartet service. Udførelse og tilrettelæggelse af den daglige drift kan ske lokalt med udgangspunkt i lokale ønsker og behov samtidig med,
at solidariteten mellem bydelene bevares.
At borgere, brugere og personale kan deltage.
Om forsøgenes gennemførelse gælder:
At forsøgene skal gennemføres med udgangspunkt i lokalområder, som ønsker at medvirke i udviklingen af nærdemokratiet.
At de første forsøg skal kunne iværksættes fra 1. januar 2002.
At Borgerrepræsentationen i dialog med lokalområderne fastlægger retningslinier for forsøgene.
At de enkelte lokalområder søger Borgerrepræsentationen om godkendelse af gennemførelse af forsøg med nærdemokrati.
At der afsættes en pulje i budget 2002 til gennemførelse af forsøg med nærdemokrati.
At forsøgene løbende bliver evalueret med henblik på at udarbejde modeller, der kan danne grundlag for beslutning om nærdemokrati i København.
INDSTILLING
Borgerrepræsentanterne Mona Heiberg, Jette Bergenholz Bautrup, Winnie Berndtson, Hamid El Mousti, Lars Engberg, Karen A. Hækkerup, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, Jens Kramer Mikkelsen, Hanne Nielsen, Johannes Nymark, Finn Rudaizky, Manja Sand, Erik Vinding, Taner Yilmaz( Alle A)har stillet følgende forsslag til mødet den 31. maj 2001:
Socialdemokratiet anerkender resultatet af folkeafstemningen om Bydelsråd. Københavnerne sagde nej til folkevalgte Bydelsråd i hele København, men dette var ikke samtidig et nej til fortsat udvikling af nærdemokratiet.
Derfor skal Socialdemokratiet foreslå, at der gennemføres forsøg med udgangspunkt i:
At københavnerne får indflydelse på væsentlige kommunale serviceområder, fx inden for børne- og ungdomsområdet, ældreområdet, og den fysiske planlægning.
At nærdemokratiet kommer til at fungere med et centralt fastlagt serviceniveau, som sikrer københavnernes ønske om en hel by med en ensartet service. Udførelse og tilrettelæggelse af den daglige drift kan ske lokalt med udgangspunkt i lokale ønsker og behov samtidig med,
at solidariteten mellem bydelene bevares.
At borgere, brugere og personale kan deltage.
Om forsøgenes gennemførelse gælder:
At forsøgene skal gennemføres med udgangspunkt i lokalområder, som ønsker at medvirke i udviklingen af nærdemokratiet.
At de første forsøg skal kunne iværksættes fra 1. januar 2002.
At Borgerrepræsentationen i dialog med lokalområderne fastlægger retningslinier for forsøgene.
At de enkelte lokalområder søger Borgerrepræsentationen om godkendelse af gennemførelse af forsøg med nærdemokrati.
At der afsættes en pulje i budget 2002 til gennemførelse af forsøg med nærdemokrati.
At forsøgene løbende bliver evalueret med henblik på at udarbejde modeller, der kan danne grundlag for beslutning om nærdemokrati i København.
Motivering:
Med dette beslutningsforslag ønsker Socialdemokratiet at sikre en fortsat udvikling af nærdemokratiet i København efter beslutningen om at stoppe de nuværende bydelsforsøg med udgangen af 2001.
Vi mener, at der fortsat er behov for at arbejde med, hvordan vi øger københavnernes indflydelse på de politiske beslutninger, og om hvordan beslutningerne omsættes til servicetilbud til københavnerne.
Vi ønsker at styrke dialogen om den kommunale service, så den i højre grad tilpasses københavnernes ønsker og behov.
Og endelig mener vi, at ressourcerne kan udnyttes mere effektivt og hensigtsmæssigt, når der gives mulighed for lokal tilpasning og integration med andre kommunale eller lokale tilbud.
Vi forestiller os, at der igangsættes forsøg med udvikling af nærdemokratiet, som i første omgang omfatter lokalområder, der ønsker at være med. Borgerrepræsentationen inviterer lokalområderne til en dialog om de overordnede formål med forsøgene og fastlægger på denne baggrund retningslinier for ordningerne. Det enkelte lokalområde skal selv definere indhold, omfang og struktur i deres forsøg, blot forsøget opfylder de første tre "at"-punkter i beslutningsforslaget, samt de fastlagte retningslinier. Dermed vil der fremkomme forskellige modeller, som hver især tager højde for lokalområdernes særkende, og samtidig får Borgerrepræsentationen et varieret afsæt i videreudviklingen af nærdemokratiet.
Intentionen bag dette forslag er, at der fortsat udvikles og afprøves modeller, der øger københavnernes muligheder for medindflydelse.