Mødedato: 31.05.2001, kl. 17:30

Medlemsforespørgsel om situationen i Københavns Energi

Medlemsforespørgsel om situationen i Københavns Energi

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 31. maj 2001

 

BR 264/01

Medlemsforespørgsel om situationen i Københavns Energi

Medlemsforespørgsel om situationen i Københavns Energi

(Stillet af Morten Kabell og Rikke Fog-Møller (begge Ø)):

Drøftelse af den økonomiske situation i Københavns Energi.

 

 

INDSTILLING

Borgerrepræsentanterne Morten Kabell (Ø) & Rikke Fog-Møller (Ø) har stillet følgende forespørgsel til mødet den 31. maj 2001:

"Drøftelse af den økonomiske situation i Københavns Energi"

Motivation:

Det økonomiske rod i Københavns Energi er af en størrelsesorden der kræver at ikke kun Miljø- og Forsyningsudvalget, men hele Borgerrepræsentationen i fuld åbenhed diskuterer forløbet, årsager og konsekvenser.

Enhedslisten ønsker at få drøftet en række temaer der naturligt udspringer af de rapporter der er kommet fra dels forvaltningen, dels Københavns Energi og dels revisionsfirmaet KPMG.

Vi kan konstatere at Borgerrepræsentationen aldrig er blevet underrettet om omfanget af problemerne i KE. Dette er stærkt utilfredsstillende, og såvel forvaltning som den politiske ledelse af forvaltningen bærer sit store ansvar herfor.

Personalet i Københavns Energi er blevet skåret ned, så virksomheden ikke har været i stand til at møde de udfordringer og store omstillinger, den er blevet pålagt af et flertal i Folketinget og et stort flertal i Borgerrepræsentationen. Omstillinger som ikke burde have været gennemført i den hast som Miljø- og Forsyningsforvaltningens direktion og borgmester har stået som bannerførere for.

Der har i de seneste år været en grel forskel på realiteterne og den misopfattelse, det politiske niveau er blevet præsenteret for.

At have tillid til hinanden i forholdet mellem Københavns Energi og Miljø- og Forsyningsforvaltningen er fint. Men tillid fritager ikke forvaltningen for at have et overblik over situationen. Overblikket har vist ikke at være til stede. Og tillid i det omfang som der tilsyneladende har været tilfældet, viser sig i dag at være problematisk.

 

 

 

 

Til top