Mødedato: 31.05.2001, kl. 17:30

Kommunal garanti for realkreditlån

Kommunal garanti for realkreditlån

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 31. maj 2001

 

BR 234/01

Kommunal garanti for realkreditlån

Kommunal garanti for realkreditlån

Indstilling om bemyndigelse til over for BRFkredit at afgive garanti for 100% af 2 realkreditlån på henholdsvis 2.250.000 kr. og 800.000 kr., der optages af Foreningen Socialt Boligbyggeri, afdeling Ågården, til finansiering af udgifter i forbindelse med renoverings- og miljøarbejder.

(Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til over for BRFkredit at afgive garanti for 100% af 2 realkreditlån på henholdsvis 2.250.000 kr. og 800.000 kr., der optages af Foreningen Socialt Boligbyggeri, afdeling Ågården, til finansiering af udgifter i forbindelse med renoverings- og miljøarbejder

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 16. maj 2001

Anbefalet

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

RESUME

I mødet den 16. juni 1999 (BR 221/99) tiltrådte Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalgets indstilling om, at kommunens andel af en samlet kapitaltilførsel på 12 mio. kr. via Landsbyggefonden til FSB, afdeling Ågården kunne udgøre 2,4 mio. kr. De 12 mio. kr. skulle dække et akkumuleret underskud og bortfald af afskrivning på fælleslokaler samt etablering af et depot, hvorfra der årligt kunne udbetales et beløb på 570.000 kr. til tilskud til driften, herunder betaling af ydelser på lån til finansiering af miljøforbedrende arbejder og renoverings/forbedringsarbejder. Tilsagn blev meddelt FSB i brev af 19. juli 1999. De 2,4 mio. kr. er udbetalt til Landsbyggefonden den 9. september 1999.

I forbindelse med boligselskabets optagelse af lån til finansiering af ovennævnte renoverings- og miljøarbejder har BRFkredit den 1. februar 2001 på baggrund af foretagne beregninger af belåningsværdien i ejendommen meddelt, at der vil blive krævet 100 % kommunegaranti for disse lån.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at der gives kommunal garanti for 100 % vedrørende realkreditlån på henholdsvis 2.250.000 kr. og 800.000 kr.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Afdelingen Ågården, der er opført i 2 etaper over årene 1986-90, har et samlet boligareal på 25.954 m² og rummer 285 lejligheder samt 41 ungdomsboliger. Herudover er der i afdelingen 2 erhvervslejemål samt 6 fælleslokaler.

Den 16. juni 1999 tiltrådte Borgerrepræsentationen, at kommunen yder i alt 2,4 mio. kr. som andel af kapitaltilførsel på i alt 12 mio. kr. til afdelingen. Kapitaltilførslen skulle bl.a. anvendes til aktuelle forbedrings- og miljøarbejder i form af beplantninger og opsætning af el- og varmemålere. Udgifterne til disse arbejder andrager i alt ca. 4,50 mio. kr., fordelt med ca. 2,85 mio. kr. på renoveringsarbejder og ca. 1,65 mio. kr. på miljøarbejder. Arbejderne, der er udført, var oprindelig tænkt finansieret dels via afdelingens egne midler ca. 100.000 kr., dels via selskabets trækningsret i Landsbyggefonden kr. 600.000 og dels via realkreditlån på i alt 3.850.000 kr., heraf et ustøttet lån på 2.250.000 kr. vedrørende renoveringsarbejder og et støttet lån på 1.600.000 kr. vedrørende miljøarbejder.

BRFkredit har den 1. februar 2001 på baggrund af foretagne beregninger af belåningsværdien i ejendommen meddelt, at der vil blive krævet 100 % kommunegaranti for de omhandlede 2 lån.

BRFkredit oplyser, at ejendommens belåningsværdi efter gældende regler er beregnet til 133.000.000 kr., således at der maksimalt kan ydes lån op til 106.400.000 kr. svarende til 80 % heraf. Da kontantværdien af prioriteter foran det ønskede lån er beregnet til ca. 197.000.000 kr., er det efter herom gældende regler nødvendigt, at lånene garanteres af kommunen.

Som nævnt var miljøarbejderne forudsat finansieret med et realkreditlån på 1.600.000 kr. med ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden samt med kommunal garanti og regaranti fra Landsbyggefonden for halvdelen, jfr. almenboliglovens § 91. Ved en beklagelig fejl har boligselskabet imidlertid ikke - inden arbejderne er udført - opnået Landsbyggefondens tilsagn om støtte til miljøarbejderne, og fonden kan derfor ikke som forudsat give ydelsesstøtte samt regaranti for den kommunale garanti til disse arbejder. Miljøarbejderne skulle derfor finansieres med et sædvanligt realkreditlån uden ydelsesstøtte, hvilket ville medføre en højere driftsudgift i afdelingen end forudsat. Som følge heraf har FSB efter forhandling med Landsbyggefonden accepteret at finansiere halvdelen af udgifterne til miljøarbejder eller 800.000 kr. via selskabets dispositionsfond i form af et afdragsfrit lån, hvilket vil stil le afdelingen driftsmæssigt som oprindelig forudsat. En samlet vurdering af afdelingens økonomi vil i øvrigt indgå i Landsbyggefondens aktuelle behandling af afdelingens ansøgning om omprioritering (2. runde).

I fortsættelse af den tidligere kommunale tiltrædelse finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at der bør gives en kommunal garanti til de omhandlede realkreditlån på henholdsvis 2.250.000 kr. vedrørende renoveringsarbejder og 800.000 kr. vedrørende miljøarbejder.

Økonomi

Kommunens udstedelse af garanti er en eventualforpligtigelse, der ikke umiddelbart medfører nogen belastning af kommunens økonomi.

 

Jens Ole Nielsen

Til top