Forespørgsel til sundheds- og omsorgsborgmesteren om brugerbetaling
Forespørgsel
Sundheds- og omsorgsborgmesteren bedes redegøre for,
- i hvilket omfang skal borgeres midlertidige ophold på kommunens rehabiliteringscentre anskues som hjemmesygepleje efter lægehenvisning?
- i hvilket omfang kan borgeres midlertidige ophold på kommunens rehabiliteringscentre anskues som hjemmesygepleje efter lægehenvisning?
- om det er lovmedholdeligt at opkræve brugerbetaling for alle eller for visse - og i bekræftende fald hvilke - ophold på rehabiliteringscentre?
- om der i forvaltningen er forsøg på at undgå lægehenvisning forud for, at borgere tilbydes et rehabiliteringsophold på grund af et særligt behov for omsorg og pleje?
- hvad baggrunden er for at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2018 indstillede til udvalget “at der i forbindelse med omorganiseringen af rehabiliteringstilbud fastsættes én takst for betaling for et midlertidigt døgnophold ud fra det pågældende års takstkatalog”, og dermed så bort fra Sundhedslovens § 138, som byder, at “Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.”?
- hvad sundheds- og omsorgsborgmesteren vil forberede af ændringer i vedtagelsen fra 24/5-2018, som indfører brugerbetaling for alle i 2020?
- hvorvidt sundheds- og omsorgsborgmesteren mener, at indlæggelse og sygepleje bør være gratis for borgerne?
(Stillet af Enhedslisten og Alternativet)
Motivering
Det er politisk meget vigtigt, at indlæggelse og sygepleje er gratis for borgerne. Det er derfor naturligt, at indlæggelse og sygepleje ikke er omfattet af brugerbetaling. Det skal ikke forarme borgere at blive indlagt og have behov for pleje. Denne målestok for lige adgang til sundhed er under pres.
Når kommunen afgør vilkårene for en københavners midlertidige ophold på et af vores rehabiliteringscentre, sker dette ud fra en forståelse af en grænse mellem borgerens status som patient eller som person med behov for pleje. Hvis borgeren er patient - altså henvist af en læge, så har borgeren ret til et gratis ophold på centret - lige som borgeren ville have det på et hospital. Hvis borgeren blot har et behov for pleje, kan der ske brugerbetaling for udgifter til kost og linned under opholdet.
I maj indstillede Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og udvalget vedtog, at ingen borgere fra indgangen af 2020 skulle kunne unddrage sig brugerbetaling under et midlertidigt rehabiliteringsophold. Denne beslutning fjernede behovet for at skelne mellem ingen takst for lægehenviste patienter og en takst for borgere med behov for pleje. Alle vil blive underlagt krav om brugerbetaling. Dermed kunne forvaltningen forberede fremtidige budgetter med udgangspunkt i en øget takst-indtægt for kommunen.
Københavnere med et midlertidigt behov for pleje har krav på at vide, hvornår de i fremtiden skal betale for et rehabiliteringsophold. I løbet af efteråret er det på Christiansborg blevet åbenlyst, at der ikke er hjemmel til at opkræve brugerbetaling for lægehenviste rehabiliteringsophold. Det er imidlertid ikke klart, hvornår i efteråret dette forhold gik op for forvaltningen. Det er også meget politisk interessant, hvordan forvaltningen i fremtiden vil kategorisere grænsen for brugerbetaling, når planen om at indføre brugerbetaling for alle alligevel ikke kan føres ud i livet.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagelse om, at der fra 2020 vil være egenbetaling på samtlige midlertidige døgnophold, fandt sted 24/5-2018. At vedtagelsen om egenbetaling også entydigt omfatter ophold ved akutplejeenheden, bekræftede forvaltningen i et politikersvar til Gorm Anker Gunnarsen (Enhedslisten) dateret 5/9-2018 (bilag 1).
På et opfølgende spørgsmål fra Gorm Anker Gunnarsen svarer forvaltningen 30/11-2018, at hjemlen til at bevilge akutplejeophold findes i servicelovens §84 og at det følger af Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v., at kommunen kan træffe beslutning om betaling for tilbuddet (bilag 2).
Svaret er imidlertid umiddelbart i modstrid med Kammeradvokatens notat om ”egenbetaling ved de kommunale akutpladser” (bilag 3).
Af Kammeradvokatens notat fremgår det, at der ikke kan opkræves egenbetaling for hjemmesygepleje, da ”…reglerne om hjemmesygepleje i sundhedsloven ikke indeholder hjemmel for kommunerne til at opkræve egenbetaling hos borgere, der modtager hjemmesygepleje og således heller ikke hos borgere, der opholder sig på en kommunal akutplads. Tværtimod må det antages, at opkrævning af egenbetaling vil være i modstrid med ordlyden af sundhedslovens § 138.”
Kammeradvokaten slår fast, at ophold på akutpladserne er en del af tilbuddet om hjemmesygepleje: ”Da de kommunale akutpladser udgør en del af det samlede tilbud om hjemmesygepleje, som kommunerne i henhold til sundhedslovens § 138 er forpligtet til at levere vederlagsfrit til borgerne, må det klare udgangspunkt efter vores vurdering være, at ydelser, som leveres af kommunerne til borgere i kraft af deres ophold på en kommunal akutplads, skal leveres vederlagsfrit.”
Kammeradvokaten afviser, at en kommune kan bruge servicelovens § 84 til at opkræve egenbetaling: ”Det er herudover vores vurdering, at i relation til den foreliggende problemstilling går sundhedslovens § 138 så at sige forud for servicelovens § 84, stk. 2, og regulerer således udtømmende, hvorvidt personer, der opholder sig på kommunale akutpladser, skal betale for ydelser, som de modtager under deres ophold. Servicelovens § 84, stk. 2, kan derfor ikke efter vores vurdering antages at hjemle opkrævning af egenbetaling hos personer, der opholder sig på en kommunal akutplads.”
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 31. januar 2019
Forespørgslen blev besvaret.