Opfølgning på medlemsforslag om lokal bevarelse af store bededag i Københavns Kommune

Indstilling

Indstilling om,

1. at undersøgelsens konklusioner om fortsat at have en fridag for kommunens ansatte og skolebørn på store bededag tages til efterretning,
2. at det godkendes, at medlemsforslaget af den 2. marts 2023 fra Dansk Folkeparti, jf. bilag 1, hermed er håndteret.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Et flertal i Borgerrepræsentationen besluttede på møde den 2. marts 2023 at tiltræde medlemsforslag fra Dansk Folkeparti. Medlemsforslaget fremgår nedenfor:

”at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af alle relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling i Borgerrepræsentationen senest på mødet den 4. maj 2023 (dagen før Store Bededag), om fortsat at have en fridag for kommunens ansatte og skolebørn på Store Bededag.”

Medlemsforslaget blev vedtaget med den ændring, at forslaget skal forelægges Borgerrepræsentationen til politisk behandling ”senest ved udgangen af 2023”.

Dansk Folkeparti motiverer bl.a. forslaget med, at Københavns Kommune skal bevare store bededag som en lokal fridag, der indebærer, at såvel kommunalt ansatte som skolebørnene holder helt fri, dog undtaget kommunens kritiske beredskab mm., der blandt andet i påkrævede tilfælde sikrer borgernes velfærd og kommunens fortsatte drift.

Herudover motiverer Dansk Folkeparti forslaget med, at det er vigtigt at bevare dansk kultur. Det gælder f.eks. kirkelige handlinger i relation til store bededag, f.eks. konfirmationer. Dansk Folkeparti oplyser i forslaget, at Kirkeministeriet har informeret om, at 26 pct. af årets samlede antal konfirmationer afholdes på store bededag.

Løsning

Økonomiforvaltningen har undersøgt muligheden for at give kommunens medarbejdere fridag på store bededag og er nået til følgende konklusion: 

Mulighed for frihed med løn på store bededag

Et flertal i Folketinget vedtog den 28. februar 2023 lovforslag om, at store bededag bliver en almindelig arbejdsdag. Det betyder, at retten til at holde fri på dagen med løn, eller få kompenserende frihed, i forbindelse med store bededag bortfalder.

Det følger af § 67 i Lov om kommunernes styrelse, at bestemmelser om løn og ansættelsesvilkår skal godkendes i Kommunernes Lønningsnævn. Det betyder, at der ikke kan udbetales løn til medarbejdere i situationer, hvor hjemlen for udbetalingen ikke er godkendt i lønningsnævnet. Udbetalingen af løn skal dermed ske i henhold til de i lønningsnævnet godkendte overenskomster og aftaler.

Der er derfor ikke hjemmel til at tildele frihed med løn eller kompenserende frihed til medarbejderne i Københavns Kommune, når et flertal i Folketinget har valgt at gøre store bededag til en almindelig hverdag.

Hvis en hjemmel skal etableres, vil det forudsætte, at det sker ved kollektiv aftale mellem arbejdsmarkedets parter. Københavns Kommune har afgivet kompetencen til at indgå sådanne aftaler til KL. Forslaget vil derfor alene kunne gennemføres ved, at kravet indbringes for KL, som herefter kan vælge at rejse kravet over for de faglige organisationer.

Hvis KL og de faglige organisationer skulle aftale at genindføre store bededag som fridag iht. overenskomsterne, og de samlede forlig bliver vedtaget i de respektive organer, vil store bededag herefter være en fridag for alle de kommunalt ansatte i hele landet, fordi KL indgår kollektive aftaler for alle landets kommuner. KL vil ikke kunne aftale særskilte bestemmelser alene gældende for Københavns Kommune.

Det bemærkes, at det vil være et utraditionelt krav fra arbejdsgiverside, at medarbejderne skal have yderligere betalt frihed, særligt i en situation med stor mangel på arbejdskraft.

Kommunen kan virksomhedslukke én dag ud fra driftsmæssige hensyn

Økonomiforvaltningen har undersøgt muligheden for på anden vis at give medarbejderne en fridag på den tidligere store bededag herunder, at kommunen kan holde virksomhedslukket og herefter varsle, at medarbejderne skal afholde ferie på dagen.

Løsningen forudsætter dels, at medarbejderne har optjent ferien på tidspunktet og dels, at medarbejderne fortsat har optjent mindst tre ugers hovedferie til afholdelse i hovedferieperioden, som medarbejderne har krav på at afholde. Medarbejderne har således to resterende ferieuger (øvrig ferie), som medarbejderne kan pålægges at bruge, hvis arbejdsgiver holder virksomhedslukket, jf. Aftale om ferie for personale ansat i kommuner.

Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af al ferie er, at arbejdsgiver tilrettelægger feriens placering efter drøftelse med medarbejderen. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til driften så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønsker til placeringen af ferien. Herudover bør ”øvrig ferie” gives i sammenhæng af mindst en uges varighed for at tilgodese feriens rekreative formål. Kun hvis driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan feriedagene gives som enkeltdage.

Driftsmæssige hensyn kan fx være indeklemte hverdage (fredag efter Kristi himmelfartsdag eller mellem jul og nytår), hvor den almindelige drift vanskeligt kan opretholdes, eller der forventes et lavt fremmøde eller tilsvarende. Driftsmæssige hensyn kan også være budgethensyn, f.eks. at et kommunalt tilbud lukkes et antal dage af økonomiske grunde, hvor medarbejderne samtidig pålægges at afvikle ferie. Sådanne driftsmæssige hensyn kan i konkrete tilfælde veje tungere end hensynet til, at ferien som udgangspunkt afholdes af mindst en uges varighed, og hensynet til, at medarbejdernes ønske til placering af ferien vægtes højt, når arbejdsgiver placerer ferien.

Samlet set vurderer Økonomiforvaltningen, at der ikke foreligger hensyn til kommunens drift, som kan begrunde, at kommunen kan lukke de kommunale arbejdspladser og pålægge medarbejderne at holde ferie på en enkeltstående dag svarende til den tidligere store bededag.

På nuværende tidspunkt er der heller ikke hjemmel til at give de ansatte i Københavns Kommune fri med løn på den tidligere store bededag, og derfor kan Økonomiforvaltningen ikke forelægge mulighed(er) for genindførelse af frihed med løn på den tidligere store bededag til politisk behandling i Borgerrepræsentationen.

De medarbejdere, der fortsat ønsker at holde fri på den tidligere store bededag, kan fortsat efter aftale med nærmeste leder afspadsere, afholde omsorgsdag/seniordag, holde ferie eller lignende på dagen.

Økonomiforvaltningen bemærker i øvrigt, at medarbejderne har fri den 1. maj, fordi det fremgår af cirkulære nr. 22 af 17.9.1965, at dagen er en ”skæv helligdag hele dagen”. Formuleringen i cirkulæret medfører, at medarbejderne har fri med løn eller skal honoreres særskilt, hvis de præsterer arbejde på dagen.

Københavns Kommune var selvstændig overenskomstpart i 1965, hvorved Københavns Kommune selvstændigt kunne træffe sådanne beslutninger for kommunens personale. De kommunale overenskomster indeholder i dag forskellige bestemmelser vedr. 1. maj, hvor nogle faggrupper har en overenskomstmæssig fridag, mens det for andre er en almindelig arbejdsdag. Københavns Kommune kan ikke i dag beslutte at tildele fri med løn på specifikke dage jf. ovenfor.

Store bededag i folkeskolen

Børne- og Ungdomsforvaltningen har orienteret om, at den tidligere store bededag i 2024 fortsat er planlagt som en undervisningsfri dag for skolernes elever, fordi skolernes skemalægning skete, før Folketinget besluttede at ændre store bededags status. Børne- og Ungdomsforvaltningen forventer, at skolerne i 2024 vil bruge dagen på forberedelse af undervisning eller som en personaledag eller lignende for skolens ansatte.

Børne- og Ungdomsforvaltningen orienterer endvidere om, at det følger af folkeskoleloven, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter antallet af skoledage, herunder dagenes placering og længde. I Københavns Kommune er skoleåret 200 dage (40 uger), hvilket er det mest almindelige i Danmark. Kommunerne kan planlægge med flere, men kortere, skoledage, så eleverne samlet set opnår det lovfastsatte antal undervisningstimer pr. skoleår.

I Københavns Kommune har Borgerrepræsentationen besluttet, at elevernes sommerferie skal vare seks uger, og at dagene mellem jul og nytår er undervisningsfrie dage. Borgerrepræsentationen kan således også beslutte, at den tidligere store bededag fortsat skal være en undervisningsfri dag for eleverne med den konsekvens, at skolens personale er på arbejde, mens eleverne har fri. Dagen kan herefter bruges f.eks. som undervisningsforberedelse, personaledag eller lignende, ligesom det er tilfældet i 2024.

Alternativt planlægges dagen som en almindelig skoledag for eleverne, hvor skolens personale er til stede, og eleverne herefter får forlænget en af de andre undervisningsfri perioder med den ekstra dag.

Hvis Borgerrepræsentationen vil beslutte at gøre den tidligere store bededag til en undervisningsfri dag for kommunens skolebørn, vil det kræve en særskilt indstilling og stillingtagen i Borgerrepræsentationen, inden beslutningen træffes.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Søren Hartmann Hede          / Nicolai Kragh Petersen