Medlemsforslag om markeringer på Vesterbro over de dræbte under Folkestrejken i 1944

Det foreslås,

1. at Borgerrepræsentation pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen for det kunstneriske udtryk, at der i anledning af 80-året for Folkestrejken i København - den 5. juli 2024 - opsættes mindeplader på murene, sten i fortovene eller anden tilsvarende markering ved alle de lokaliteter i byen, hvor københavnere blev dræbt af besættelsesmagten i forbindelse med Folkestrejken. Dette med dato og navnet på den/de faldne. Arbejdet skal søges udført i samarbejde med Frihedsmuseet, og forvaltningernes udgifter skal afholdes inden for deres respektive rammer.

(Stillet af Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, SF og Dansk Folkeparti)

Motivering

Vores byrum skal kunne enormt mange ting. Det skal danne rammen om vores hverdag, det skal være en god ramme for at bevæge sig rundt i byen, og samtidig skal det spille en rolle i at danne en historie og fortælling om den by, vi bor i, og ikke mindst om de mennesker der har boet her før os.

En sådan gruppe, som vi skal fortælle historie om, er de faldne, der mistede livet under Folkestrejken i 1944. Folkestrejken blev en af de mest iøjnefaldende markeringer af københavnernes modstand mod den nazistiske besættelsesmagt. Folkestrejken tog sit udspring af københavnske arbejderes modstand mod spærretiden, der umuliggjorde, at de kunne tilbringe de lange sommeraftener i deres kolonihaver. Begivenhederne udviklede sig imidlertid meget mere voldsomt i forbindelse med, at 8 modstandsfolk blev henrettet, og i dagene mellem 30. juni og 5 juli bevægede begivenhederne sig fra tidlige arbejdsnedlæggelser på B&W-værket til voldsomme gadekampe mellem den københavnske befolkning og besættelsesmagten.

Særligt fik beboerne på Vesterbro besættelsesmagtens vold at føle, hvor 21 vesterbroere blev dræbt, da man her under parolen ”Istedgade overgiver sig aldrig!” sagde fra over for nazisternes uhyrligheder. Derfor foreslår partierne, at markeringerne opsættes i første omgang på Vesterbro, og siden kan udrulles til resten af København.

Partierne mener, at det er afgørende, at vi på 80-året mindes disse københavneres indsats mod besættelsesmagten, og pålægger forvaltningerne at have arbejdet færdigt til indvielse senest 5. juli 2024.

Partierne foreslår specifikke markeringer på Vesterbro for nuværende for at være sikre på, at opgaven kan udføres inden den 5. juli 2024. Partierne vil efterfølgende arbejde for, at København i de kommende år ligeledes sætter samme markeringer i de resterende bydele, hvor der ligeledes var faldne under Folkestrejken. 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. november 2023

SF fremsatte følgende ændringsforslag om tilføjelse til 1. at-punkt:

At der efter teksten: ”… Kultur- og Fritidsforvaltningen for det kunstneriske udtryk,”

indsættes følgende:

”at udarbejde et forslag til politisk behandling i forbindelse med Overførselssagen 2023-2024, der muliggør”.

Og at formuleringen: ”og forvaltningernes udgifter skal afholdes inden for deres respektive rammer.”

udgår af at-punktet.

Det af SF fremsatte ændringsforslag blev godkendt med 35 stemmer imod 18. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, C, F, B, V, I og O.

Imod stemte: Ø og Å.

Det således ændrede medlemsforslag blev herefter vedtaget uden afstemning.