Forbedring af sikkerheden på det ammoniakbaserede køleanlæg i Den Hvide Kødby
Forbedring af sikkerheden på det ammoniakbaserede køleanlæg i Den Hvide Kødby
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 30. november 2006
Nr. 26 BR 644/06. Forbedring af sikkerheden på det ammoniakbaserede køleanlæg i Den Hvide Kødby
Indstilling om,
at Miljøkontrollens forslag om tekniske ændringer på det ammoniakbaserede køleanlæg, som vil medføre, at sikkerhedszonerne i området kan reduceres væsentligt, godkendes, samt
at udgiften hertil på 500.000 kr. afholdes inden for Københavns Ejendommes budget til drift og vedligeholdelse af Kødbyen.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter forbundet med aktiviteten afholdes indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets egen budgetramme.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden
afstemning.