Medlemsforslag om billige boliger
Medlemsforslag om billige boliger
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 30. november 2006
BR 663/06
Medlemsforslag om billige boliger
Medlemsforslag om billige boliger
(Stillet af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti):
Det foreslås,
at Borgerrepræsentationen pålægger overborgmesteren inden 10 dage at offentliggøre budgettet for, hvordan der kan etableres billige boliger til 5.000 kr. om måneden pr. lejlighed.
INDSTILLING
(Stillet af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti):
Det foreslås,
at Borgerrepræsentationen pålægger overborgmesteren inden 10 dage at offentliggøre budgettet for, hvordan der kan etableres billige boliger til 5.000 kr. om måneden pr. lejlighed.
Motivering:
Som borger og beslutningstager i København er det relevant at vide, hvordan planerne om billige boliger i Københavns Kommune bliver finansieret.
Det er bl.a. i overborgmesterens plan "180 grader på 180 dage" og på kommunens hjemmeside om billige boliger oplyst, at der kan bygges b oliger til en månedlig husleje på 5.000 kr.
Det er ikke oplyst, hvordan prisen på 5.000 kr. om måneden er fremkommet, idet der ikke er fremlagt noget budget eller lignende for de billige boliger.
Der et stillet skriftligt spørgsmål til overborgmesteren i august 2006 om, hvordan prisen på de 5.000 kr. om måneden er opstået, og om hvilke udgifter der indgår i den månedlige husleje på 5.000 kr. Overborgmesteren har ikke fremlagt noget budget eller nogen beregning, hvoraf det fremgår, hvordan de 5.000 kr. er opstået, og hvilke udgifter der indgår i den månedlige husleje på 5.000 kr.
Det er vigtigt med en høj grad af åbenhed om projektet med billige boliger. For at sikre denne åbenhed fremsættes dette forslag, så overborgmesteren pålægges at offentliggøre beregningerne bag projektet.
Budgettet forventes at indeholde udgifter til grundkøb, arkitekt, byggeplanlægning og –styring, byggeudgifter (materialer og arbejdsløn), kloakering, øvrig byggemodning, etablering af parkering og udenomsarealer, køkken, bad, evt. elevator, finansiering samt øvrige udgifter ved projektet.