Mødedato: 30.11.2006, kl. 17:30

Takstnedsættelse for deponering af forurenet jord

Se alle bilag

Takstnedsættelse for deponering af forurenet jord

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 30. november 2006

 

& nbsp;

BR 651/06

Takstnedsættelse for deponering af forurenet jord

Takstnedsættelse for deponering af forurenet jord

 

 

Indstilling om,

at en takstnedsættelse for jorddeponering på Kalvebod Miljøcenter og Prøvestenen godkendes med virkning pr. 1. januar 2007 jf. vedlagte takstblad for depone­ring af forurenet jord i Københavns Kommune,

at aktivitetsforudsætningen i budget 2006 under Miljøkontrollen ændres fra 558.000 til 916.000 tons deponeret jord,

at der gives en tillægsbevilling i form af en indtægtsbevilling til budget 2006 for Miljøkontrollen, Kalvebod Miljøcenter, funktion 1.53.1 på 27,2 mio. kr.,

at aktivitetsforudsætningen i budget 2007 under Miljøkontrollen ændres fra 608.000 til 916.000 tons deponeret jord,

at der gives en tillægsbevilling til budget 2007 for Miljøkontrollen, Kalvebod Miljøcenter, funktion 1.38.66.1 i form af en udgiftsbevilling på 40,6 mio. kr. samt en indtægtsbevilling på 13,4 mio. kr. Kassemæssig dækning for nettomerudgiften anvises på de øgede indtægter i 2006 på samme bevilling,

at Teknik- og Miljøforvaltningen får mandat til at indlede et formelt samarbejde med Kø­benhavns Havn om at undersøge mulighederne for et fremtidigt jorddepot i f.eks. Nordhavn med henblik på fortsat at sikre bortskaffelsesmulighed for forurenet jord i København, samt

at modtagelse af klasse 4 jord fra Københavns Amt ændres til, at der pr. 1. januar 2007 modtages klasse 4 jord fra Region Hovedstaden.

 

Det præciseres, at Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen får mandat til at indlede et formelt samarbejde med Kø­benhavns Havn, således som det var tilfældet mellem Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i forbindelse med etablering af Udviklingsselskabet Prøvestenen P/S og jorddepotet ved Prøvestenen. Samarbejdet etableres med henblik på at sikre bortskaffelsesmulighed for forurenet jord i København.

                                                                 (Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Øko­nomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at en takstnedsættelse for jorddeponering på Kalvebod Miljøcenter og Prøvestenen godkendes med virkning pr. 1. januar 2007 jf. vedlagte takstblad for depone­ring af forurenet jord i Københavns Kommune,

at aktivitetsforudsætningen i budget 2006 under Miljøkontrollen ændres fra 558.000 til 916.000 tons deponeret jord,

at gives en tillægsbevilling i form af en indtægtsbevilling til  budget 2006 for Miljøkontrollen, Kalvebod Miljøcenter, funktion 1.53.1  på 27,2 mio.kr.,

at aktivitetsforudsætningen i budget 2007 under Miljøkontrollen ændres fra 608.000 til 916.000 tons deponeret jord,

at gives en tillægsbevilling til budget 2007 for Miljøkontrollen, Kalvebod Miljøcenter, funktion 1.38.66.1 i form af en udgiftsbevilling på 40,6 mio. kr. samt en indtægts bevillingen på 17,0 mio.kr. Kassemæssig dækning for nettomerudgiften anvises på de øgede indtægter i 2006 på samme bevilling.

at Teknik- og Miljøforvaltningen får mandat til at indlede et formelt samarbejde med Kø­benhavns Havn om at undersøge mulighederne for et fremtidigt jorddepot i f.eks. Nordhavn med henblik på fortsat at sikre bortskaffelsesmulighed for forurenet jord i København.

at modtagelse af klasse 4 jord fra Københavns Amt ændres til, at der pr. 1. januar 2007 modtages klasse 4 jord fra Region Hovedstaden.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2006

Anbefalet, idet 5. at-punkt rettes til:

at der gives en tillægsbevilling til budget 2007 for Miljøkontrollen, Kalvebod Miljøcenter, funktion 1.38.66.1 i form af en udgiftsbevilling på 40,6 mio. kr. samt en indtægtsbevilling på 13,4 mio.kr. Kassemæssig dækning for nettomerudgiften anvises på de øgede indtægter i 2006 på samme bevilling.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog præciseres, at Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen får mandat til at indlede et formelt samarbejde med Kø­benhavns Havn, således som det var tilfældet mellem Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i forbindelse med etablering af Udviklingsselskabet Prøvestenen P/S og jorddepotet ved Prøvestenen. Samarbejdet etableres med henblik på at sikre bortskaffelsesmulighed for forurenet jord i København."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. november 2006

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

I forbindelse med udskillelsen af KE i aktieselskaber fik Miljøkontrollen en bevilling specifikt til at finansiere takstnedsættelser. I udskillelsessagen BR 603/04 blev det fremhævet, at man forventede at udnytte bevillingen delvist i 2005. Den resterende del overføres fra år til år indtil bevillingen er brugt.

Som følge af høj aktivitet på bygge- og anlægsområdet modtages der samtidig større mængder forurenet jord en budgetteret.

Deponering af forurenet jord er underlagt "hvile i sig selv princippet". Derfor indstilles det, at nedsætte taksterne for forurenet jord som varslet i indstilling BR 508/05. Det foreslås at nedsætte taksterne med 10 % for klasse 2/3 jord og med ca. 13 % for klasse 4 jord pr. 1. januar 2007. (Klasseinddelingen refererer til forureningsniveauet, hvor klasse 1 er ren jord og klasse 4 er stærkt forurenet jord). Denne reduktion svarer til, at taksterne bringes ned jf. vedlagte takstblad. Ved at reducere mængdegrænserne for at få rabat er der opnået en bedre sammenhæng mellem rabattens størrelse og de administrative besparelser ved storkunder.

De større jordmængder, der modtages i 2006, forventes at indebære en merindtægt på 27,2 mio. kr. i forhold til budgettet. Beløbet foreslås anvendt til kasseopbygning i 2006, modsvaret af et tilsvarende kassetræk i 2007, der dels skal finansiere den aktuelle takstnedsættelse, dels anvendes til etablering af et nyt depot på Kalvebod Miljøcenter.

Der forventes tilsvarende modtaget større jordmængder i 2007 end indarbejdet i forslag til budget 2007. Indtægtsbevillingen søges forhøjet med 13,4 mio. kr., mens udgiftsbevillingen forhøjes med 40,6 mio. kr. svarende til den samlede merindtægt i 2006 og 2007.

Takstnedsættelserne har til formål at bidrage med at nedbringe Miljøkontrollens samlede udlægskonto på affaldsområdet til ca. 56 mio. kr. i 2011. De 56 mio. kr. svarer til det beløb, som det i henhold til EU's direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald vurderes hensigtsmæssigt at have stående som risiko­kapital i forbindelse med deponeringsaktiviteterne.

Med de forøgede mængder af forurenet jord der modtages forventes det, at depotet på Prøvestenen bliver opfyldt medio 2008. For fortsat at sikre deponeringskapacitet for forurenet jord fra København er Kalvebod Miljøcenter derfor begyndt planlæg­ning og forprojektering af et nyt depot på centeret jf. indstilling BR 508/05. Depotet får en kapacitet på ca. 2 mio. ton – svarende til en forventet levetid på 2-3 år. Når forprojekteringen af depotet er afsluttet, vil Miljøkontrollen forelægge en særskilt indstilling om, at 40-50 mio. kr. af de akkumulerede midler på udlægskontoen an­vendes til etableringen af det nye depot. Denne investering vil nedsætte udlægskon­toen betydeligt, og således skabe en bedre balance mellem kommunens samlede ind­tægter og udgifter ved deponering af forurenet jord.

For også på sigt at sikre deponeringskapacitet for forurenet jord i København, søger Teknik- og Miljøforvaltningen mandat til at indlede et formelt samarbejde med Københavns Havn for at undersøge mulighederne for etablering af et fremtidigt depot i f.eks. Nordhavnen i forbindelse med etablering af et muligt havneanlæg. Kan der findes en planmæssig og økonomisk mulighed herfor, vil Miljøkontrollen snarest udarbejde en indstilling herom.

Kalvebod Miljøcenter modtager i dag klasse 4 jord fra Københavns og Frederiksberg kommuner, og i begrænset omfang fra kommuner i Københavns Amt. Fra årsskiftet, hvor amterne nedlægges, forslås det, at der modtages klasse 4 jord fra Region Hovedstaden.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I forbindelse med udskillelsen af KE i aktieselskaber, fik Miljøkontrollen en bevilling specifikt med det formål at finansiere takstnedsættelser for jorddeponeringen og herigennem nedbringe udlægskontoen for Miljøkontrollen, Kalvebod Miljøcenter.

Det blev i udskillelsessagen, BR 603/04, udtrykkeligt nævnt, at tillægsbevillingen kun kunne forventes delvis udnyttet i 2005, og at resten af bevillingen måtte overføres fra år til år, indtil bevillingen er brugt, og udlægskontoen er på det forudsatte niveau på 56 mio. kr.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i 2005, at taksterne for forurenet jord til deponering skulle nedsættes. Dette skete af to omgange med virkning fra henholdsvis den 1. marts 2005 og den 1. oktober 2005 netop med det formål at nedbringe Miljøkontrollens samlede udlægskonto på affaldsområdet jf. BR 89/05.

Tilførslen af forurenet jord til deponering er bl.a. afhængig af byggeaktiviteten og øvrige deponeringsprojekter i regionen. Modtagelse af mere jord end budgetteret i årene 2004 og 2005 har medført væsentlige merindtægter og har resulteret i at beløbet til takstnedsættelser mod forventning er forøget.

 

Forurenet jord bortskaffet til Kalvebod Miljøcenter og Prøvestenen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jordtilførslen for 2006, der i budget 2006 blev anslået til 558.000 tons, forventes også at blive større, ca. 916.000 tons, hvilket atter skaber merindtægter. En tilsvarende jordtilførsel forventes ligeledes i 2007. Dvs. at den anslåede jordmæng­de i budget 2007 på 608.000 tons forventes at blive ca. 916.000 tons. Derfor nedbringer de allerede gennemførte takstnedsættelser ikke Miljøkontrollens udlægs­konto i den ønskede grad. Det indstilles derfor, at der gennemføres endnu en takst­nedsættelse pr. 1. januar 2007. Den graduerede rabatordning på op til 12 % foreslås opretholdt, jf. vedlagte takstblad. Rabatten ydes til storkunder, og modsvarer en administrativ besparelse i forbindelse med bl.a. faktureringen og kontrollen af transportørerne og den tilførte jord. Ved at reducere mængdegrænserne for at få rabat til omtrent det halve af, hvad grænserne hidtil har været, er der imidlertid opnået en bedre sammenhæng mellem rabattens størrelse og de administrative besparelser ved storkunder.

 

 

Takstnedsættelsen

Takster i 2006 og forslag til nye takster pr. 1. januar 2007.

 

Takster 2006

Forslag til nye takster pr. 1. januar 2007

Uden rabatordning

Inkl. rabatordning (gennemsnit)

Uden rabatordning

Inkl. rabatordning (gennemsnit)

*Klasse 2/3 jord

100 kr. pr. ton

89 kr. pr. ton

90 kr. pr. ton

80 kr. pr. ton

Klasse 4 jord

315 kr. pr. ton

285 kr. pr. ton

275 kr. pr. ton

245 kr. pr. ton

*Klasseinddelingen refererer til forureningsniveauet, hvor klasse 1 er ren jord og klasse 4 er stærkt forurenet jord

Med den foreslåede takstnedsættelse nås et niveau, der stort set er identisk med li­steprisen for bortskaffelse af ren jord. Desuden bliver Kalvebod Miljøcenters indtægt på klasse 2/3 jord yderst begrænset, idet den gennemsnitlige indtægt med rabatordningen bliver ca. 80 kr. pr. ton, hvoraf der til Prøvestensselska­bet betales 73,20 kr. i lejeafgift pr. ton, der deponeres på Prøvestenen.

Takstreguleringerne er gennemført gradvist over årene og er ikke reduceret med mere end 10-15 % af gangen. Begrundelsen er bl.a., at en større reduktion af tak­sterne kan skabe en skævvridning af markedet og medføre kritik om unfair konkur­rence fra øvrige aktører på markedet. Der kan også opstå konflikter med kunder, som har afsluttet en jordleverance umiddelbart før en betydelig takstnedsættelse, eller der kan opstå uhensigtsmæssige situationer ved, at forurenet jord mellemdepo­neres i byen for at afvente nye takster.

 

Udviklingen i takster pr. år, i kr. pr. ton

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Klasse 2/3 (let forurenet)

150

150

135

135

135

135

115

100

100

90

Klasse 4 (mere forurenet)

-

500

500

500

500

500

375

315

315

275

 

 

Deponeringskapacitet og forhandlingsmandat

Ved modtagelse af de nuværende jordmængder til deponering, vil deponeringskapa­citeten på Prøvestenen være opbrugt medio 2008, hvilket er et par år tidligere end forudsat. For fortsat at sikre deponeringskapacitet for forurenet jord i København, er Kalvebod Miljøcenter begyndt planlægning og forprojektering af et nyt depot på centeret til afløsning for Prøvestensdepotet. Når dette arbejde er tilendebragt, fore­lægges en særskilt indstilling om, at der anvendes i størrelsesordenen 40-50 mio. kr. til indretning af det nye depot. Investeringen planlægges finansieret via de akkumu­lerede midler på udlægskontoen. Det nye jorddepot vil nedsætte udlægskontoen be­tydeligt og vil således medvirke til at skabe en bedre balance mellem kommunens samlede indtægter og udgifter ved deponering af forurenet jord.

Den nuværende kapacitet på Prøvestenen strækker sig ca. 1½ år frem. Lykkes det planmæssigt / teknisk at indrette det nye depot på Kalvebod Miljøcenter, vil der være en samlet kapacitet til deponering af forurenet jord i Københavns Kommune til 4- 5 år, hvilket er en kort horisont.

Derfor anmoder Teknik- og Miljøforvaltningen om mandat til at indgå et formelt samarbejde med Københavns Havn A/S, for i fællesskab at undersøge plan­mæssige, tekniske og økonomiske muligheder for etablering af et fremtidigt jord­depot for forurenet jord (havneanlæg). Udgangspunktet for samarbejdet vil være at undersøge muligheder i forbindelse med den kommende byudvikling i Nordhavn. Prøvestensdepotet er allerede opbygget i samarbejde med Københavns Havn A/S.

Modtagelse af klasse 4 jord

Kalvebod Miljøcenter har modtaget klasse 4 jord fra Københavns og Frederiksberg kommuner og i begrænset omfang fra kommuner i Københavns Amt jf. BR 199/2000. Fra årsskiftet nedlægges amterne. Derfor foreslås det nu, at der modtages klasse 4 jord fra hele den nye Region Hovedstaden uden generelle begrænsninger. Af hensyn til kapaciteten i klasse 4 depotet vurderes det dog hensigtsmæssigt, at Kalvebod Miljøcenter kan begrænse tilgangen af store sager fra andre kommuner.

 

ØKONOMI

Budget 2006

Jordtilførslen for 2006 blev med budget 2006 anslået til 558.000 tons, men forventes nu at blive på ca. 916.000 tons. På den baggrund bliver såvel udgifter som indtægter for modtagelse af forurenet jord større end budgetteret. Kalvebod Miljøcenter anmoder derfor om, at aktivitetsfor­udsætningen i budget 2006 ændres fra 558.000 til 916.000 tons deponeret jord, at de samlede ind­tægter ændres fra 72,1 mio. kr. til 99,2 mio. kr., og at den foreslåede takstnedsættelse for jorddeponering på Kalvebod Miljøcenter og Prøvestenen godkendes med virkning pr. 1. januar 2007 jf. vedlagte takstblad.

 

Sammenligning af oprindelige og nye forudsætninger

Udgifter (1.000 kr.)

Budget 2006

 

558.000 tons 

Budget 2006

Nye forudsætninger

916.000 tons*)  

 

Forskel

Lønudgifter

6.000

6.000

0

Lejeudgifter til Prøvestensselskabet A/S

40.625

61.488

- 20.863

Udlejningsudgifter

250

250

0

Øvrige driftsudgifter

17.935

19.000

- 1.065

Forventede udgifter 2006

64.810

86.738

- 21.928

Overført mindreforbrug fra 2005, samt interne omflytninger

92.066

 

 

Forventet overførsel til 2007

 

70.138

 

Udgiftsbevilling i alt

156.876

156.876

0

 

 

 

Indtægter (1.000 kr.)

 

Budget 2006**)

 

558.000 tons

Budget 2006

Nye forudsætninger

916.000 tons*)

Forskel

Renteindtægt

5.400

5.400

0

Udlejning af arealer

9.000

9.000

0

Udlejning af maskiner

10

10

0

Klasse 1 jord

200

200

0

Klasse 2/3 jord

55.000

90.000

35.000

Klasse 4 jord

2.523

5.040

 2.517

Rabatordning **)

 

-10.380

-10.380

Indtægter i alt

72.133

99.270

27.137

*)   900.000 tons klasse 2/3 jord – fordelt med 840.000 tons på Prøvestenen og 60.000 tons på Selinevej og 16.000 tons klasse 4 jord
**)  Rabatordningen er ikke indregnet i budget 2006, men er indregnet i de nye forudsætninger for at give et mere realistisk estimat

 

Budget 2007

Jordtilførslen i 2007 vurderers nu til ca. 916.000 tons og er dermed også noget større end den allerede budgetterede jordmængde på 608.000 tons.

En nedsættelse af taksterne pr. 1. januar 2007 medfører, at den forudsatte indtægt ved den budgetterede jordtilførsel på 608.000 tons falder. Dette opvejes imidlertid af, at jordmængden nu anslås til 916.000 tons. Konkret betyder det, at de samlede indtægter, trods takstnedsættelserne , vil stige fra 78,1 mio. kr. til 91,5 mio. kr., altså med 13,4 mio. kr. Udgiftsbevillingen søges forhøjet fra 73,5 mio. kr. til 114,1 mio. kr., altså med 40,6 mio. kr. Herved vil der ske et kassetræk på (40,6 – 13,4 =) 27,2 mio. kr., svarende til den kasseopbygning, der sker med den forøgede indtægtsbevilling i 2006.

Af tillægsbevillingen til udgifter på 40,6 mio. kr. forventes 21,2 mio. kr. anvendt til merudgifter til Prøvestensselskabet A/S i forbindelse med modtagelse af de forøgede jordmængder. Resten af tillægsbevillingen, 19,4 mio. kr., reserveres til etablering af et nyt jorddepot på Kalvebod Miljøcenter, jf. BR 508/05.

 

 

Sammenligning af oprindelige og nye forudsætninger

Udgifter (1.000 kr.)

Budget 2007

 

608.000 tons og oprindelige takster

Budget 2007

Nye forudsætninger

916.000 tons*) og foreslåede takster

 

Forskel

Lønudgifter

6.000

6.000

0

Lejeudgifter til Prøvestensselskabet A/S

40.260

61.488

- 21.228

Øvrige driftsudgifter

27.211

27.211

0

Udgifter i alt

73.471

94.699

- 21.228

Reserveret etablering af nyt depot

 

19.329

-19.329

Udgiftsbevilling

 

114.099

-40.557

 

 

 

 

Indtægter (1.000 kr.)

 

Budget 2007**)

 

608.000 tons og oprindelige takster

Budget 2007

Nye forudsætninger

916.000 tons*) og foreslåede takster

Forskel

Renteindtægt

6.355

6.355

0

Udlejning af arealer

9.000

9.000

0

Udlejning af maskiner

10

10

0

Klasse 1 jord

200

200

0

Klasse 2/3 jord

60.000

81.000

21.000

Klasse 4 jord

2.500

4.400

1.900

Rabatordning **)

 

-9.480

-9.480

Indtægter i alt

78.065

91.485

13.420

*)   900.000 tons klasse 2/3 jord – fordelt med 840.000 tons på Prøvestenen og 60.000 tons på Selinevej og 16.000 tons klasse 4 jord
**)  Rabatordningen er ikke indregnet i budget 2006, men er indregnet i de nye forudsætninger for at give et mere realistisk estimat

 

På denne baggrund er væksten på udlægskontoen nu vendt. Dette løser ikke hele problemet vedrørende udlægskontoens høje niveau. Det er dog et stort skridt i den rigtige retning og vil være på et naturligt niveau i forhold til budgettet for 2007. Det nye jorddepot, der planlægges på Kalvebod Miljøcenter, som afløser for depotet på Prøvestenen, vil være endnu et skridt i den rigtige retning og nedbringe udlægskon­toen. Samlet set vil det betyde en væsentlig forbedring i forhold til "hvile i sig selv princippet", der indebærer, at udgifter og indtægter over en årrække skal være i balance. Kalvebod Miljøcenter vurderer løbende, om der er behov for takstnedsættelser i de kommende år.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

HØRING

-

 

BILAG

Forslag til takstbilag pr. 1. januar 2007.

 

 

Jørgen Lund Madsen

 

Til top