Mødedato: 30.09.2004, kl. 17:30

Ny organisering af Københavns Energi, vand, afløb, varme og gas

Ny organisering af Københavns Energi, vand, afløb, varme og gas

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 30. september 2004

 

Nr. 13           BR 449/04. Ny organisering af Københavns Energi, vand, afløb, varme og gas

Indstilling om, at Københavns Energis vand-, gas- og varmeforsyninger samt afløb udskilles i selvstændige aktieselskaber og i et fælles udførende aktieselskab, at der senest inden udgangen af april 2005 forelægges en indstilling om den konkrete selskabsdannelse, den juridiske struktur og regnskabsmæssige udskillelse af Københavns Energis vand-, gas- og varmeforsyninger samt afløb, og at omorganiseringen implementeres med virkning pr. 31. december 2004.

                                            (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

Socialistisk Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag fra udvalgsbehandlingen til indstillingens 1. at:

 

"At Københavns Energis vand-, gas- og varmeforsyninger samt afløb udskilles i selvstændige aktieselskaber, der hver især også varetager udføreropgaven (Model 2B)."

 

Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag fra udvalgsbehandlingen:

 

"At  Københavns Kommune bevarer ejerskabet til selskaberne under Københavns Energi,

at   Miljø- og Forsyningsudvalget udgør bestyrelsen for de nuværende og kommende selskaber,

at   Miljø- og Forsyningsudvalgets målsætning er at fastholde driften af KE-selskaberne i kommunalt regi."

 

Socialistisk Folkeparti genfremsatte følgende underændringsforslag fra udvalgsbehandlingen til 1. at-punkt i Enhedslistens ændringsforslag:

 

"At Københavns Kommune bevarer ejerskabet til selskaberne under Københavns Energi, dog undtaget selskaber, der er under partnerskabsdrøftelser."

 

 

Ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti til indstillingens 1. at
Ændringsforslaget blev forkastet med 41 stemmer imod 9.
For stemte: F.
Imod stemte: A, B, C, D, O, V og Ø.

Underændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti til 1. at i Enhedslistens ændringsforslag
Underændringsforslaget blev forkastet med 36 stemmer imod 9. 5 undlod.
For stemte: F.
Imod stemte: A, B, C, D, O og V.
Følgende undlod at stemme: Ø.

1. at i Enhedslistens ændringsforslag
Forslaget blev forkastet med 36 stemmer imod 5. 9 undlod.
For stemte: Ø.
Imod stemte: A, B, C, D, O og V.
Følgende undlod at stemme: F.

2. at i Enhedslistens ændringsforslag
Forslaget blev forkastet med 36 stemmer imod 14.
For stemte: F og Ø.
Imod stemte: A, B, C, D, O og V.

3. at i Enhedslistens ændringsforslag
Forslaget blev forkastet med 45 stemmer imod 5.
For stemte: Ø.
Imod stemte: A, B, C, D, F, O og V.

Indstillingen – som anbefalet af Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget – blev herefter godkendt med 36 stemmer imod 5. 9 undlod.
For stemte: A, B, C, D, O og V.
Imod stemte: Ø.
Følgende undlod at stemme: F.


Følgende protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen ønskedes videreført:

 

"Det Konservative Folkeparti, Centrum Demokraterne, Venstre og Venstre 2 ser udskillelsen af de 4 forsyningsarter (varme, gas, vand og afløb) under KE i aktieselskaber som et skridt på vejen til et salg af de 4 forsyningsarter."

 

 


Til top