Medlemsforslag om at fremme etnisk blandede daginstitutioner

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 30. september 2004

 

 

BR 439/04

Medlemsforslag om at fremme etnisk blandede daginstitutioner

Medlemsforslag om at fremme etnisk blandede daginstitutioner

 

 

(Stillet af Rikke Fog-Møller, Morten Kabell,  Mikkel Warming, Jens Kjær Christensen og Per Bregengaard (alle Ø)):

AT Københavns Kommune har som mål at den lokale daginstitution afspejler kvarterets befolkningssammensætning og er etnisk blandet.

AT forældrene har frit valg til daginstitution, såfremt der er plads, og kan lade sig opskrive på en venteliste.

AT der i lighed med skoledistrikter oprettes indskrivningsdistrikter for vuggestuer og børnehaver, der definerer barnets ret til at blive indskrevet før børn, som ikke er bosiddende i indskrivningsdistriktet. Indskrivningsdistriktet kan omfatte flere vuggestuer og børnehaver og bør afstemmes således, at alle børn kan følges fra vuggestue til børnehave. Det forudsættes, at der i alle indskrivningsdistrikter er en behovsgaranti fra barnet er fyldt 6 måneder.

AT institutionsdistrikterne, så vidt det er muligt, afstemmes efter et eller flere skoledistrikter, således at børnene kan følges ad i den lokale skole, og der kan ske en naturlig sammenknytning af daginstitution og skole.

AT institutionsindskrivningsdistriktets forældre har førsteretten til at vælge en af distriktets institutioner og går på eventuelle ventelister altid forud for alle andre.

AT der med henblik på at fremme en gruppeorienteret integration i daginstitutioner, hvor et vist antal børn deler modersmål, oprettes sproggrupper i institutionernes børnegrupper. Til sproggruppen knyttes en pædagog, der deler modersmål med børnene eller har en væsentlig færdighed i sproget. Vedkommende har en særlig rolle i udviklingen af børnenes sprog, begrebsverden, færdigheder og deres kulturelle selvværd og identitet, ligesom vedkommende udgør en særlig ressource i samarbejdet med hjemmet.

AT der for at maksimere antallet af sproggrupper mellem nærliggende daginstitutioner organiseres en fordeling af sproggrupperne, der fungerer som et tilbud. Optagelse af børn i sproggrupper går forud for andre udefra kommende. På institutioner med mange danske børn i eller i nærheden af områder med mange tosprogede oprettes der på samme vilkår sproggrupper som tilbud.

AT sundhedsplejerskerne inddrages aktivt i arbejdet med at vejlede forældrene i valget af daginstitution

AT Københavns Kommune henvender sig til regeringen for at få skabt det eventuelt fornødne lovgrundlag eventuelt på forsøgsmæssig basis for realiseringen af ovenstående forslag.

 

 

 

 

 

INDSTILLING

Forslag til beslutning om at fremme etnisk blandede daginstitutioner:

 

(Stillet af Rikke Fog-Møller, Morten Kabell,  Mikkel Warming, Jens Kjær Christensen og Per Bregengaard (Enhedslisten) ):

 

 

AT Københavns Kommune har som mål at den lokale daginstitution afspejler kvarterets befolkningssammensætning og er etnisk blandet.

 

AT forældrene har frit valg til daginstitution, såfremt der er plads, og kan lade sig opskrive på en venteliste.

 

AT der i lighed med skoledistrikter oprettes indskrivningsdistrikter for vuggestuer og børnehaver, der definerer barnets ret til at blive indskrevet før børn, som ikke er bosiddende i indskrivningsdistriktet. Indskrivningsdistriktet kan omfatte flere vuggestuer og børnehaver og bør afstemmes således, at alle børn kan følges fra vuggestue til børnehave. Det forudsættes, at der i alle indskrivningsdistrikter er en behovsgaranti fra barnet er fyldt 6 måneder.

 

AT institutionsdistrikterne, så vidt det er muligt, afstemmes efter et eller flere skoledistrikter, således at børnene kan følges ad i den lokale skole, og der kan ske en naturlig sammenknytning af daginstitution og skole.

 

AT institutionsindskrivningsdistriktets forældre har førsteretten til at vælge en af distriktets institutioner og går på eventuelle ventelister altid forud for alle andre.

 

AT der med henblik på at fremme en gruppeorienteret integration i daginstitutioner, hvor et vist antal børn deler modersmål, oprettes sproggrupper i institutionernes børnegrupper. Til sproggruppen knyttes en pædagog, der deler modersmål med børnene eller har en væsentlig færdighed i sproget. Vedkommende har en særlig rolle i udviklingen af børnenes sprog, begrebsverden, færdigheder og deres kulturelle selvværd og identitet, ligesom vedkommende udgør en særlig ressource i samarbejdet med hjemmet.

 

AT der for at maksimere antallet af sproggrupper mellem nærliggende daginstitutioner organiseres en fordeling af sproggrupperne, der fungerer som et tilbud. Optagelse af børn i sproggrupper går forud for andre udefra kommende. På institutioner med mange danske børn i eller i nærheden af områder med mange tosprogede oprettes der på samme vilkår sproggrupper som tilbud.

 

AT sundhedsplejerskerne inddrages aktivt i arbejdet med at vejlede forældrene i valget af daginstitution

 

AT Københavns Kommune henvender sig til regeringen for at få skabt det eventuelt fornødne lovgrundlag eventuelt på forsøgsmæssig basis for realiseringen af ovenstående forslag.

 

 

Motivering:

 

Københavns Kommune har et problem: I lokalområder med udbredte sociale problemer og en stor andel af befolkningen med minoritetsbaggrund fravælges daginstitutioner med børn, hvor mange har sociale problemer, og hvor flertallet er tosprogede. Forældre - også integrationsivrige minoritetsforældre - søger gerne de socialt stærke og "hvide" institutioner i eller uden for lokalområdet. Mange institutioner i disse lokalområder bærer præg af social og etnisk adskillelse.

 

Ugebrevet A4 har belyst dette i et notat: Daginstitutioner: Ulige vilkår for indsats mod "negativ social arv", jf www.ugebreveta4.dk <http://www.ugebreveta4.dk>, Ugebrevet A4 17.5. nr. 18. Det fremgår her, at man f.eks. på Indre Nørrebro finder halvdelen af de børn i bydelen, der har en svag hjemmebaggrund i 27 pct. af institutionsmassen. - Svag hjemmebaggrund defineres ved to af følgende faktorer: At barnet ikke bor hos begge forældre. At ingen af forældrene har en erhvervsuddannelse. At en af forældrene overvejende lever af kontanthjælp - I Københavns Kommune er i gennemsnit halvdelen af børnene børn med baggrund i Den 3. Verden i daginstitutioner med mere end 30 pct. børn med svag hjemmebaggrund 

 

Enhedslisten vil et solidarisk, rummeligt, multikulturelt præget samfund med lige muligheder for alle.

 

Integration skal derfor være en gensidig proces, hvorigennem forskellige (etniske) kulturer lærer af og tilpasser sig hinanden i en erkendelse af, at menneskene ikke er født med rødder, men med f ødder skabt til at danse og bevæge sig for hinanden. Det kræver, at forskellige befolkningsgrupper møder hinanden i hverdagen.

 

Forældre søger at vælge den institution, som de mener, er den  bedste for deres børn. Det hverken kan eller skal man bebrejde nogen. Problemet er, at summen af de individuelle valg en del steder skaber institutioner, der ligger langt fra vore målsætninger. Det er hovedreglen i en valgsituation, at nogle står stærkere end andre og har lettere ved at overvinde geografiske og andre barrierer. Nogle kan vente på en plads i den ønske daginstitution, andre kan ikke.

 

Enhedslisten vender sig imidlertid mod tvangsspredning og kvoter i et forsøg på at løse problemet med bortvalg af institutioner og realisere et mål om, at den lokale institution afspejler kvarterets befolkningssammensætning. Tvang og kvoter fører til utilfredshed. Og tvangsløsninger fjerner fokus på problemer, udfordringer og nødvendige udviklingsinitiativer. Prioriteringer, rettigheder gennem en distriktsordning og tilbud er bedre.

 

En god institution har såvel tosprogede som børn med dansk som modersmål, truede børn og børn fra velfungerende hjem o.s.v. En gensidig integration har det bedste udgangspunkt i institutionsgrupper, der går på tværs af sociale, etniske og kulturelle skel.

 

En gruppe er en god indgang til integration. Det er godt, at - ikke mindst såkaldt svage børn - deler sprog og kultur med andre i institutionsgruppen, så man ikke føler sig alene, men tryg. En gruppeorienteret tilgang til integration er en fordel i forhold til forældresamarbejdet, spiller en rolle for venskaber og med dette stabiliteten i institutionsgruppen. Anvendelsen af minoritetsbørnsmodersmål i udviklingen af deres begrebsverden, forståelse af omverdenen og tilegnelse af dansk er betinget af, at der er flere fra samme sproggruppe.