Deltagelse i generalforsamling i The European Association for Cities
Deltagelse i generalforsamling i The European Association for Cities
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 30. september 2004
BR 455/04
Deltagelse i generalforsamling i The European Association for Cities
Deltagelse i generalforsamling i The European
Association for Cities
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen anmoder Jesper Christensen om, at deltage i generalforsamlingen i The European Association for Cities, Institutions and Second Chance Schools i Leeds den 4. september 2004
(Borgmesteren for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)
INDSTILLING
Borgmester Per Bregengaard indstiller til Borgerrepræsentationen,
at Borgerrepræsentationen anmoder Jesper Christensen om, at deltage i generalforsamlingen i The European Association for Cities, Institutions and Second Chance Schools i Leeds den 4. september 2004
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 30. september 2004
RESUME
Borgmester Per Bregengaard foreslår, at Borgerrepræsentationen anmoder Jesper Christensen om på vegne af Borgerrepræsentationen at deltage i generalforsamlingen i The European Association for Cities, Institutions and Second Chance Schools i Leeds den 4. september 2004.
Borgerrepræsentationen har tidligere godkendt, at Jesper Christensen kan deltage i de aktiviteter, der knytter sig til Københavns Kommunes medlemskab af European Association of Cities for Second Chance Schools, jf. mødet i Borgerrepræsentationen den 11. marts 2004. Jesper Christensen blev på en generalforsamling i foreningen den 5. marts 2004 valgt ind i foreningens bestyrelse.
Anmodningen medfører, at Jesper Christensen efter Styrelseslovens §16, stk. 10 har krav på udgiftsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i foreningens generalforsamling. Udgifterne afholdes indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalgets/Ungdomsskolens budgetramme.
SAGSBESKRIVELSE
The
European Association for Cities, Institutions and Second Chance Schools (E2C)
arbejder for at fremme uddannelsesmæssige initiativer som skal give
marginaliserede og udstødte unge nye muligheder for adgang til uddannelse og arbejde.
Foreningens medlemmer arbejder med udvikling af metoder til inddragelse af
unge, udvikling af læringsmiljøer, lærersamarbejde, elevudvekslinger og bedre
information til unge.
Københavns Kommune blev i december 2002 via Ungdomsskolen og Erhvervsgrunduddannelsen under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Produktionsskole medlem af foreningen med Uddannelses- og Ungdomsborgmesteren som politisk ansvarlig.
Foreningen tæller i dag ca. 20 medlemsbyer. På en generalforsamling den 5. marts 2004 vedtog medlemmerne en reform af foreningen, således at også institutioner og organisationer kunne ansøge om medlemskab. Samtidig blev der vedtaget ændring i foreningens styrelse og etableret en egentlig bestyrelse med repræsentanter for de europæiske medlemsbyer, institutioner, skoler og foreninger. Det var med reformen ønsket at fastholde en politisk ledelse af foreningen. Jesper Christensen blev valgt til bestyrelsen som en af to repræsentanter for byerne.
På generalforsamlingen ventes det at medlemmerne tilslutter sig et forslag fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget om at København påtager sig værtsskabet for en ungekonference i juni 2005 med deltagelse af 150 – 175 unge fra de europæiske E2C-skoler. Herud vil en mindre gruppe unge fra det tidligere Østeuropa blive inviteret til at deltage.
Økonomi
Udgifterne kan afholdes indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalgets/Ungdomsskolens budgetramme.
Miljøvurdering
-
Høring
Ingen
BILAGT VEDLAGT
Ingen
Per Bregengaard
Borgmester
Til
Borgerrepræsentationen