Mødedato: 30.09.2004, kl. 17:30

Studietur til Heerlen (Holland)

Studietur til Heerlen (Holland)

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 30. september 2004

 

 

BR 454/04

Studietur til Heerlen (Holland)

Studietur til Heerlen (Holland)

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen anmoder Jesper Christensen og Gunhild Legaard om at deltage i ungdomsskolebestyrelsens studietur til Heerlen i Holland i perioden 1. – 4. september 2004

(Borgmesteren for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)

 

 

 

INDSTILLING

 

Borgmester Per Bregengaard indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at    Borgerrepræsentationen anmoder Jesper Christensen og Gunhild Legaard om at deltage i ungdomsskolebestyrelsens studietur til Heerlen i Holland i perioden 1. – 4. september 2004

 

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 30. september 2004

 

 

RESUME

 

Borgmester Per Bregengaard foreslår, at Borgerrepræsentationen anmoder Jesper Christensen og Gunhild Legaard om på vegne af Borgerrepræsentationen at deltage i en studietur i perioden 1. – 4. september 2004 for medlemmer af bestyrelsen ved Københavns Kommunes Ungdomsskole. Studieturen gennemføres i samarbejde med bestyrelsen ved Københavns Produktionsskole.

 

Formålet med studieturen er at søge viden om second chance education og initiativer, som er rettet mod bekæmpelse af social eksklusion af utilpassede unge.

 

Anmodningen medfører, at Jesper Christensen og Gunhild Legaard efter Styrelseslovens §16, stk. 10 har krav på udgiftsgodtgørelse ved deltagelse i studieturen. Udgifterne afholdes indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalgets/Ungdomsskolens budgetramme.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Københavns Kommune er via Ungdomsskolen og Erhvervsgrunduddannelsen under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Produktionsskole medlem af The European Association for Cities, Institutions and Second Chance Schools (E2C).

 

Heerlen var blandt de byer som med støtte fra EU-Kommissionen i perioden 1996 – 1999 deltog i et pilotprojekt om udvikling af såkaldte second chance schools, og som siden har udviklet et system af initiativer, der er rettet mod at give uddannelsesmæssigt marginaliserede unge en ny chance.

 

Formålet med studieturen er at søge viden og inspiration i et område, som har en samfundsudvikling og en uddannelsesmæssig tradition som umiddelbart kan sammenlignes med forholdene i København.

 

Studieturen gennemføres i samarbejde med bestyrelsen ved Københavns Produktionsskole.

 

Fokus for studoeturen er second chance education målrettet drop-outs og uddannelsesmæssige restgrupper. Studieturen vil give lejlighed til

 

·        at afdække hvilke strategier byen Heerlen og regionen Parkstad Limburg har iværksat i forhold til integration af utilpassede unge, herunder indgåelse af partnerskaber mellem uddannelse og private og offentlige arbejdspladser

 

·        at give ungdomsskolebestyrelsen mulighed for på nærmere hold at vurdere E2C's indhold, læringsmiljøer og strategier i en københavnsk kontekst

 

I programmet er der indlagt et besøg i Europaparlamentet i Bruxelles og møde med et af de nyvalgte danske medlemmer af Parlamentet.

 

 

Økonomi

 

Udgifterne til studieturen afholdes indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalgets/ Ungdomsskolens budgetramme.

 

 

Miljøvurdering

 

-

 

Høring

 

Ingen

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Program for studieturen

 

 

 

Per Bregengaard

Borgmester 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til

    Borgerrepræsentationen                                         

 


Til top