Medlemsforslag om offentliggørelse af spørgsmål fra BR-medlemmer
Medlemsforslag om offentliggørelse af spørgsmål fra BR-medlemmer
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 30. september 2004
BR 452/04
Medlemsforslag om offentliggørelse af spørgsmål fra BR-medlemmer
Medlemsforslag om offentliggørelse af spørgsmål fra
BR-medlemmer
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen beslutter, at
kommunens respektive forvaltninger – under iagttagelse af reglerne om
tavshedspligt – på kommunens hjemmeside offentliggør spørgsmål stillet af
borgerrepræsentanter og de tilhørende svar.
(Økonomiudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning vedlægges særskilt)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget godkender og overfor Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at Borgerrepræsentationen beslutter, at
kommunens respektive forvaltninger – under iagttagelse af reglerne om
tavshedspligt – på kommunens hjemmeside offentliggør spørgsmål stillet af
borgerrepræsentanter og de tilhørende svar.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2004
Anbefalet.
O afgav følgende protokolbemærkning:
"Dansk Folkeparti er tilfreds med, at der efter vores forespørgsel af 18. august 2004, om Borgerrepræsentationens medlemmers spørgsmål til forvaltningen kunne lægges på nettet, er kommet gang i denne sag, der har været i Økonomiforvaltningen siden den 16. januar 2003."
RESUME
En række BR-medlemmer (alle A) har stillet et
medlemsforslag om, at de enkelte forvaltninger
- under hensyntagen til reglerne om tavshedspligt - offentliggør spørgsmål
stillet af borgerrepræsentanter samt tilhørende svar fra forvaltninger og
borgmestre på kommunens hjemmeside, samt at offentliggørelsen skal ske på den
enkelte forvaltnings hjemmeside umiddelbart efter at svaret er afgivet.
Borgerrepræsentationen
henviste på mødet den 16. januar 2003 medlemsforslaget til Økonomiudvalget.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor
Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen
beslutter, at kommunens respektive forvaltninger – under iagttagelse af
reglerne om tavshedspligt – på kommunens hjemmeside offentliggør spørgsmål stillet
af borgerrepræsentanter og de tilhørende svar.
Det er herved
forudsat, at offentliggørelsen finder sted straks efter svarets afgivelse.
SAGSBESKRIVELSE
Jesper
Christensen, Jakob Hougaard, Anna Saakwa, Kim Christensen, Johannes Nymark,
Winnie Larsen-Jensen, Lars Engberg, Karen A. Hækkerup, Winnie Berndtson og Mona
Heiberg (alle A) har i Borgerrepræsentationens møde den 16. januar 2003 stillet
følgende forslag:
"Forslag om, at de
enkelte forvaltninger - under hensyntagen til reglerne om tavshedspligt -
offentliggør spørgsmål stillet af borgerrepræsentanter samt tilhørende svar fra
forvaltninger og borgmestre på kommunens hjemmeside, samt at offentliggørelsen
skal ske på den enkelte forvaltnings hjemmeside umiddelbart efter at svaret er
afgivet."
Borgerrepræsentationen
besluttede på mødet den 16. januar 2003 at henvise medlemsforslaget til Økonomiudvalget.
Efter
Økonomiforvaltningens opfattelse ligger en beslutning om at offentliggøre
spørgsmål stillet af borgerrepræsentanter til forvaltningen i naturlig
forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning om meroffentlighed i relation
til indstillinger og beslutningsprotokoller fra Borgerrepræsentationen og udvalgene
(BR 106/98).
En beslutning om
at offentliggøre spørgsmål og svar forudsætter dog, at forvaltningen i hvert
enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering af, om reglerne om tavshedspligt
medfører, at offentliggørelse – fx fordi der er tale om fortrolige oplysninger
- ikke kan ske. Hvis et svar ikke kan offentliggøres i sin helhed, foreslår Økonomiforvaltningen
at svaret ikke offentliggøres, idet delvis offentliggørelse – hvor fortrolige
oplysninger er ekstraheret – ofte ikke vil give mening for borgeren.
ØKONOMI
Forslaget
vil ikke medføre merudgifter.
MILJØVURDERING
-
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Medlemsforslag om
offentliggørelse af spørgsmål fra BR-medlemmer (BR 6/03)
Erik Jacobsen
/