Omplaceringer i KE's budget og tillægsbevillinger til kapitalbevillinger
Omplaceringer i KE's budget og tillægsbevillinger til kapitalbevillinger
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 30. september 2004
BR 441/04
Omplaceringer i KE's budget og tillægsbevillinger til kapitalbevillinger
Omplaceringer i KE's budget og tillægsbevillinger
til kapitalbevillinger
Indstilling om, at der på budget 2004 meddeles tillægsbevilling med i alt 74,9 mio. kr. på rådighedsbeløbsbevillingerne for varme, vand og spildevand, idet der anvises kassemæssig dækning ved samtidige, negative tillægsbevillinger på rådighedsbeløbsbevillingerne for el og varme samt på driftsbudgettet for varme, og at disse tillægsbevillinger fordeles på de enkelte konti på investeringsplanen, alt som anført i denne indstilling, samt at der meddeles tillægsbevilling til følgende *-mærkede kapitalbevillinger i 2004,
01.03.3.81*Omlægning af ledningsnet, med 30,0 mio. kr.,
01.04.3.33* Renovering af hoved- og forsyningsvandledninger, med 7,5 mio. kr.,
01.40.3.11* Ny- og omkloakeringer, med 5,0 mio. kr. og
01.40.3.1* Renovering af kloakker og pumpestationer, med 20,0 mio. kr.,
idet der under forudsætning af tiltrædelsen af første "at" kan anvises kassemæssig dækning på rådighedsbeløbsbevillingerne for 2004.
Det bemærkes, at
udgifterne forbundet med omplaceringer i KE´s budget og tillægsbevillinger til
kapitalbevillinger til skal holdes indenfor de økonomiske rammer som
Borgerrepræsentationen har besluttet for Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge-
og Teknikudvalget.
(Miljø-
og Forsyningsudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning vedlægges særskilt)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der på budget 2004 meddeles tillægsbevilling med i alt 74,9 mio. kr. på rådighedsbeløbsbevillingerne for varme, vand og spildevand, idet der anvises kassemæssig dækning ved samtidige, negative tillægsbevillinger på rådighedsbeløbsbevillingerne for el og varme samt på driftsbudgettet for varme, og at disse tillægsbevillinger fordeles på de enkelte konti på investeringsplanen, alt som anført i denne indstilling, og
at der meddeles tillægsbevilling til følgende *-mærkede kapitalbevillinger i 2004,
01.03.3.81*Omlægning af ledningsnet, med 30,0 mio. kr.,
01.04.3.33* Renovering af hoved- og forsyningsvandledninger, med 7,5 mio. kr.,
01.40.3.11* Ny- og omkloakeringer, med 5,0 mio. kr. og
01.40.3.1* Renovering af kloakker og pumpestationer, med 20,0 mio. kr.,
idet der under forudsætning af tiltrædelsen af første "at" kan anvises kassemæssig dækning på rådighedsbeløbsbevillingerne for 2004.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2004
Tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne forbundet med omplaceringer i KE´s budget og tillægsbevillinger til kapitalbevillinger til skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen har besluttet for Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2004
Anbefalet med forbehold for
Bygge- og Teknikudvalgets eventuelle bemærkninger.
RESUME
Der søges med denne indstilling om omplaceringer inden for KE's budget for 2004 med henblik på at imødekomme et øget renoveringsbehov på varme-, vand- og kloakforsyningen. Endvidere søges om tillægsbevilling til en række igangværende kapitalbevillinger. En række af omplaceringerne vil senere blive udmøntet i konkrete indstillinger om kapitalbevilling.
SAGSBESKRIVELSE
Det har i 2004 vist sig, at der er et større behov end forventet for renovering af fjernvarmeledninger, hoved- og forsyningsvandledninger og nyetablering og renovering af kloakledninger. Derfor søger KE tillægsbevilling til de pågældende kapitalbevillinger, finansieret ved omplaceringer af anlægsbudgettet samt en omflytning mellem drifts- og anlægsbudgettet.
Der søges om tillægsbevilling på budget 2004 med i alt 74,9 mio. kr. på rådighedsbeløbsbevillingerne for
- varme, funktion 1.03.3* på 30,0 mio. kr.,
- vand, funktion 1.04.3* på 7,5 mio. kr.,
- vand, funktion 1.04.3 på 12,4 mio. kr., og
- spildevand, funktion 1.40.3* på 25,0 mio. kr.
Der anvises kassemæssig dækning ved samtidige, negative tillægsbevillinger på rådighedsbeløbsbevillingerne for
- el, funktion 1.02.3 på 24,4 mio. kr. og
- varme, funktion 1.03.3 på 35,8 mio. kr.
Endelig søges en negativ tillægsbevilling til driftsbudgettet for varme, funktion 1.03.1, på 14,7 mio. kr.
Omplaceringerne har alle været indarbejdet i regnskabsprognosen for 2004, der blev forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget på mødet den 9. august 2004.
Som det fremgik af indstillingen (MFU 171/2004) var det Miljø- og Forsyningsforvaltningens forventning, at KE ville have adgang til at overføre 22,7 mio. kr. til 2005, mens det var vurderingen, at der ville være behov for at overføre 40,1 mio. kr. til dækning af udskudte anlægsarbejder.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen og KE har gennemgået forventningerne til investeringsplanen for 2005, og det vurderes, at investeringsplanen er tilstrækkelig rummelig til, at KE vil kunne dække de planlagte og igangværende anlægsarbejder inden for de forventede rådighedsbeløbsbevillinger. Først og fremmest ventes de udskudte anlægsudgifter vedrørende projekt Bygas2 på 19,0 mio. kr. nu at ville fordele sig jævnt over årene 2005, 2006 og 2007. For det andet er det udskudte projekt vedrørende dokumentationsarkivering optaget på investeringsplanen både i 2004 og 2005 og vil således ikke i sig selv give anledning til udskudte anlægsudgifter, og for det tredje forventes det på nuværende tidspunkt, at der vil opstå – eller kunne sikres – mindreforbrug på elforsyningens anlægsbevilling.
Det er på den baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering, at der ikke med de foreslåede omplaceringer og tillægsbevillinger igangsættes arbejder, hvor udgifterne ikke kan holdes inden for budgetrammerne for 2004 eller 2005.
Tillægsbevilling til
renovering af fjernvarmeledninger
Der har vist sig et større
behov for renovering af fjernvarmeledninger end forventet i 2004. Ved
opgravning i forbindelse med brud på ledninger har det vist sig, at en del
gamle betonkanaler og betonbygværker i fjernvarmevandsystemet er i langt
dårligere stand end forventet. Det medfører, at længere ledningsstrækninger
skal udskiftes. Der har desuden været flere brud på gamle kondensatledninger i
fjernvarmedampsystemet i indre by, hvilket betyder at disse må udskiftes. Det
foreslås derfor, at rammen for renovering af fjernvarmeledninger hæves med 30,0
mio. kr., således at bevillingsrammen samlet hæves fra 65,0 mio. kr. til 95,0
mio. kr.
Rådighedsbeløbsbevillingen
for varme er tidligere, jf. indstillingen til Miljø- og Forsyningsudvalgets
møde den 2. februar 2004 (MFU 32/2004, BR 137/04) forhøjet med 13,7 mio. kr.
gennem en omplacering fra drifts- til anlægsbevilling på varme, men uden at
blive øremærket til et særskilt projekt. Ved en omplacering af beløbet fra
funktion 1.03.3 til funktion 1.03.3* sammen med yderligere 16,3 mio. kr. er der
således skabt kassemæssig dækning for tillægsbevillingen på 30,0 mio. kr.
Det skal bemærkes, at det i
regnskabsprognosen pr. 30. juni 2004 allerede var forudsat, at forhøjelsen af
rådighedsbeløbsbevillingen med de 13,7 mio. kr. var indarbejdet som en egentlig
tillægsbevilling til bevillingen til renovering af fjernvarmeledninger.
Tillægsbevilling til renovering af hoved- og
forsyningsvandledninger
I en af de to tunneler for
forsyningsledninger mellem Amager og Sjælland under havnen blev der i
forbindelse med tørlægning med henblik på vedligeholdelsesarbejder konstateret
brud på én af hovedledningerne for vand. For at opretholde forsyningssikkerheden
til Amager har det været nødvendigt at erstatte den havarerede ledning. Samlet har udbedringen af den havarerede ledning
bevirket en ekstraudgift på 7,5 mio. kr., som ikke har været forudset i
planlægningen af renoveringsindsatsen.
For at undgå, at arbejdet med renovering af KE's
øvrige hoved- og forsyningsvandledninger må sættes i stå
sidst på året,
foreslås kapitalbevillingen derfor hævet med 7,5 mio. kr fra 42,0 mio. kr til
49,5 mio. kr.
Tillægsbevilling til rådighedsbeløbsbevillingen for vand
Københavns Energi ønsker at igangsætte en række anlægsarbejder på vandforsyningsområdet, ligesom der vurderes at være behov for en tillægsbevilling til et igangværende arbejde. Da der ikke er dækning inden for den nuværende rådighedsbevilling søges der derfor om en tillægsbevilling til rådighedsbeløbsbevillingen for vand på 12,4 mio. kr.
Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget vil senere få forelagt indstillinger om udmøntning af de enkelte kapitalbevillinger og/eller tillægsbevillinger til renovering af Brønshøj Vandtårn, etablering af forsøgsanlæg med kunstig infiltration ved Regnemark, modernisering af grundvandsanlægget ved Regnemark og fjernaflæsning af vandaftaget fra aftagerkommunerne. De nævnte bevillingsansøgninger vedrører anlægsbevillinger på under 20 mio. kr. og vurderes at være omfattet af delegationen af bevillingskompetencen til Økonomiudvalget (BR 136/04) og vil således ikke kræve Borgerrepræsentationens godkendelse.
Tillægsbevilling til ny- og omkloakering
Aktiviteterne vedrørende ny-
og omkloakeringer bliver berørt af Ekspropriationskommissionens kendelse
vedrørende omlægning af ledningsanlæg i forbindelse med metroens etape 3.
Kommissionen har i en sag om betaling af KE´s ledningsflytninger fundet, at
Københavns Energi skal betale for den største del af omlægningerne.
Kloakforsyningens bidrag bliver derfor væsentlig højere end forventet. KE har
indgivet klage til Taksationskommissionen.
Dette opvejes i nogen grad af færre kloakanlæg end
forventet i specielt Ørestad. I en del af de områder, hvor nye grunde
tilsluttes i 2004, er kloakledningerne således allerede lagt.
Samlet bevirker de ændrede forhold en ekstraudgift på 5
mio. kr. vedrørende udførelse af ny- og
omkloakeringer, således at den samlede udgift bliver 51 mio. kr. Derfor
foreslås bevillingsrammen for ny- og omkloakeringer hævet fra 46 til 51 mio.
kr.
Tillægsbevilling til renovering af kloakker og
pumpestationer
En nylig gennemført undersøgelse af sætningsskader i veje relateret til utætte kloakker har vist, at et stort antal af sætningsskaderne hidrører fra utætte, ubrugte stikledninger. Der vil derfor fremover skulle sættes mere fokus på denne problemstilling, idet rettidigt indgreb vil kunne nedsætte de gener, som sætningsskader i veje medfører væsentligt. Derfor foreslås det at indsatsen på stikledningsrenoveringsområdet intensiveres. Bl.a. foreslås en fremskyndelse af undersøgelse og renovering af:
· stik på større indfaldsveje for at mindske gener ved sætninger i stærkt trafikerede veje, og
· stik i indre by for at begrænse rottegener.
Bevillingsrammen for renovering af kloakker og pumpestationer foreslås derfor hævet med 20 mio. kr. fra 57,5 mio. kr. til 77,5 mio. kr.
Negative tillægsbevillinger
De ovennævnte tillægsbevillinger søges finansieret ved følgende negative tillægsbevillinger:
Negativ tillægsbevilling til varme, drift
Der søges en negativ tillægsbevilling på 14,7 mio. kr. til varmeforsyningens driftsbevilling, 01.03.1., hvor der i 2004 har været ventet et mindreforbrug på 53 mio. kr. som følge af, at varmeafgiftssagen er afsluttet uden yderligere afgiftstilsvar. Der er tidligere – i forbindelse med godkendelsen af projektet til forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten - meddelt en negativ tillægsbevilling på resten af beløbet, 38,3 mio. kr.
Negativ tillægsbevilling til varme, anlæg
Endvidere søges der om negativ tillægsbevilling på rådighedsbeløbsbevillingen for varmeforsyningen med 22,1 mio. kr., idet der forventes mindreudgifter på en række projekter i 2004:
- 5,0 mio. kr. på konto 01.03.3.16 Konvertering af dampsystemet, grundet den sene igangsætning af dampkonverteringsprojektet i Kantorparken,
- 14,9 mio. kr. på konto 01.03.3.71, der skyldes forsinkelse i udbygningen i områderne omfattet af igangværende projekter i Ørestaden, Ørestad Nord, Sundkrogsgade og Dampfærgevej,
- 0,4 mio. kr. på konto 01.03.3.73 som følge af senere igangsætning af renoveringen af SRO-anlæg på spidslastcentralerne end oprindeligt forventet, og
- 1,8 mio. kr. på konto 01.03.3.74 Geotermisk Energi grundet en forskydning i det oprindeligt forventede kassemæssige træk.
KE har vurderet, at der trods disse forskydninger af udgifterne fra 2004 til 2005 og senere år vil være dækning inden for rådighedsbeløbet for bevillingen også i 2005.
Negativ tillægsbevilling til el,
anlæg
Endelig søges der om negativ tillægsbevilling på rådighedsbeløbsbevillingen for el-forsyningen med 24,4 mio. kr., idet der forventes mindreudgifter på en række projekter i 2004:
- 2,0 mio. kr. på konto 01.02.3.98 IT-udstyr mv. til vagtstationen, hvor der ikke forventes udgifter, idet vagtstationen er overgået til KE Partner,
- 5,5 mio. kr. på konto 01.02.3.97 Omlægning af el-målersystemer og udbygning af lysledernettet, hvor der i 2004 forventes mindreudgift pga. forskydning i projektplanen,
- 10,0 mio. kr. på konto 01.02.3.xx 0,4 kV luftledninger til kabler i jord, hvor det har vist sig, at planlægningsarbejdet er så omfattende at igangsætning tidligst vil kunne ske i 2005,
- 4,8 mio. kr. på konto 01.02.3.xx Dokumentationsarkivering og tegningssystem, idet projektet er udskudt til 2005 som følge af forventede organisatoriske ændringer på området og
- 2,1 mio. kr. på konto 01.02.3.94 Fjernmåling nye kunder og protokolinterface, hvor det har vist sig, at der under bevillingen til målere er afsat tilstrækkelige midler i 2004 til at gennemføre de planlagte aktiviteter.
Der er for to af projekterne tale om forskydning af udgifter fra 2004 til 2005 og senere år. Udgiften til dokumentationsarkivering m.v. er indarbejdet i investeringsplanen for 2005. KE forventer, at udgifterne vedrørende omlægning af el-målersystemer og udbygning af lysledernettet, der udskydes til 2005, modsvares af mindreforbrug på andre projekter, således at der vil være dækning for udgifterne inden for rådighedsbeløbet for bevillingen også i 2005.
Konsekvenser for borgerne
Indstillingen indebærer, at enkelte projekter fremrykkes, mens andre udskydes i forhold til den hidtidige planlægning, hvilket kan berøre borgerne i de omfattede gader og kvarterer i byen.
ØKONOMI
Omplaceringerne
indarbejdes i investeringsplanen for 2004 med følgende ændringer af
bevillingerne og rådighedsbeløbene:
El |
-24,4 |
|
1.02.3 |
|
|
|
|
|
|
heraf: |
-4,8 |
|
01.02.3.xx |
Dokumentationsarkivering
og tegningssystem |
|
-10,0 |
|
01.02.3.xx |
0,4 kV luftledninger
til kabler i jord |
|
-5,5 |
|
01.02.3.97 |
O |
|
-2,1 |
|
01.02.3.94 |
Fjernmåling nye
kunder og protokolinterface |
|
-2,0 |
|
01.02.3.98 |
"IT-udstyr mv. til vagtstationen |
|
|
|
|
|
Vand |
12,4 |
|
1.04.3 |
|
|
|
|
|
|
heraf: |
2,7 |
|
01.04.3.45 |
Renovering af
Brønshøj vandtårn (ny) |
|
0,7 |
|
01.04.3.xx |
Fornyelse af målere
til aftagerkommuner (ny) |
|
1,4 |
|
01.04.3.92 |
Etabl. af
forsøgsanlæg f. kunst. infilt., Regnemark |
|
7,6 |
|
01.04.3.36 |
Modernisering af
Regnemark grundvandsanlæg |
|
|
|
|
|
Vand |
7,5 |
|
1.04.3* |
|
|
|
|
|
|
Heraf |
7,5 |
|
01.04.3.33* |
Renovering af hoved-
og forsyningsvandledninger |
|
|
|
|
|
Varme |
30,0 |
|
1.03.3* |
|
|
|
|
|
|
heraf: |
30,0 |
|
01.03.3.81* |
Omlægning af
ledningsnet |
|
|
|
|
|
Varme |
-35,8 |
|
1.03.3 |
|
|
|
|
|
|
|
-13,7 |
|
|
Ikke tidligere
placeret på konto |
|
-5,0 |
|
01.03.3.16 |
Konvertering af
dampsystemet |
|
-4,0 |
|
01.03.3.71 |
Fjernvarmehovedledninger
Ørestaden |
|
-10,9 |
|
01.03.3.71 |
Hovedledning til
forsyning af større nybyggerier |
|
-0,4 |
|
01.03.3.73 |
Spidslastcentraler
LVV, SVC, ØVC, renovering af SRO-anlæg |
|
-1,8 |
|
01.03.3.74 |
Geotermisk Energi |
|
|
|
|
|
Afløb |
25,0 |
|
1.40.3* |
|
|
|
|
|
|
heraf: |
5,0 |
|
01.40.3.11* |
Ny og omkloakeringer |
|
20,0 |
|
01.40.3.1* |
Renovering af
kloakker og pumpestationer |
|
|
|
|
|
Varme, drift |
-14,7 |
|
1.03.1 |
|
MILJØVURDERING
Omplaceringerne
og tillægsbevillingerne vurderes ikke i sig selv at indebære miljømæssige
konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
Tillægsbevillingerne
vil få betydning for den efterregulering af vejafvandingsbidraget vedrørende
2004, der vil blive opkrævet hos Vej & Park i 2005, når regnskabet for 2004
foreligger. I henhold til betalingsvedtægten er vejafvandingsbidraget fastsat
til 4 % af kloakforsyningens anlægsudgifter. Udvidelsen af budgettet på 25,0
mio. kr. kan således påregnes at udløse et yderligere vejafvandingsbidrag på
1,0 mio. kr. i 2005. Bygge- og Teknikforvaltningen er orienteret om denne
merudgift.
HØRING
-
BILAG