Mødedato: 30.08.2007, kl. 17:30

Tryghedsplan II

Tryghedsplan II

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 30. august 2007

 

Nr. 37           BR 329/07. Tryghedsplan II

Indstilling om,

 

1.        at "Tryghedsplan II" implementeres ved etablering af 92 boliger til psykisk syge og 51 boliger til handicappede.

 

Det bemærkes, at der i forbindelse med budgetforliget for 2007 er tilvejebragt varig finansiering til drift af botilbudene i Tryghedsplan II, idet driftsbevillingen på 27,5 mill. kr. fra 2009 er varig.

 

Endvidere bemærkes det, at det er i strid med kommunens bevillingsregler at bemyndige Socialforvaltningen til løbende at overføre midler mellem bevillinger. Socialudvalget opfordres derfor til konkret at anmode om overførsel af midler, eksempelvis i sagerne om bevillingsmæssige ændringer.

 

Det bemærkes desuden, at det er positivt, hvis Socialudvalget opnår effektiviseringer og kvalitetsløft ved hjemtagning af færdigbehandlede patienter fra Skt. Hans Hospital.

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets egen ramme.

(Socialudvalget)

 

 

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top