Indstilling om aktivitetstilpasning af budget 2007 og budget 2008 -2011
Indstilling om aktivitetstilpasning af budget 2007 og budget 2008 -2011
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 30. august 2007
BR 324/07
Indstilling om aktivitetstilpasning af budget 2007 og budget 2008 -2011
Indstilling om aktivitetstilpasning af budget 2007 og budget 2008 -2011
Indstilling om,
1. at Borgerrepræsentationen tager redegørelsen om aktivitetstilpasning af budget 2007 til efterretning. Som følge heraf korrigeres udvalgenes budget 2007 med de beløb som fremgår af tabel 1 og beløbet lægges i kommunens kasse.
(Økonomiudvalget)
Justering af budget 2007 og budgetforslag 2008 -2011 som følge af ny
befolkningsprognose. Justeringen vedrører Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget
samt Sundheds- og Omsorgsudvalget.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1. at Borgerrepræsentationen tager redegørelsen om aktivitetstilpasning af budget 2007 til efterretning. Som følge heraf korrigeres udvalgenes budget 2007 med de beløb som fremgår af tabel 1 og beløbet lægges i kommunens kasse. (Økonomiudvalget) |
Problemstilling
I kommunens budgetmodel bliver en del af budgettet, svarende til det efterspørgselsstyrede serviceområde, reguleret på baggrund af i den demografisk betingede efterspørgsel efter de pågældende serviceydelser. Efterspørgslen opgøres som udviklingen i befolkningen kombineret med dækningsgraderne (dvs. andelen inden for de enkelte befolkningsgrupper, som anvender ydelserne). Reguleringen skal sikre, at der sker en omflytning af midler fra områder, hvor befolkningen er faldende til områder, hvor den er stigende. På den måde sikres det, at der ikke sker en glidning i serviceniveauet pr. indbygger, uden at der er en særskilt politisk beslutning herom.
Udgifterne i budgettet for 2007 er for den efterspørgselsstyrede del opgjort på baggrund af befolkningsprognosen fra april 2006. Aktivitetsniveauet afspejler derfor en mere end 1 år gammel forventning til befolkningsudviklingen. Det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2007 foreligger nu sammen med en ny befolkningsprognose for 2008 og frem.
De nyeste befolkningstal viser, at der er væsentligt færre indbyggere i børnehave- og skolealderen samt af de ældre end oprindeligt forudsat i VB2007, mens indbyggertallet i vuggestuealderen og i den erhvervsaktive alder er stigende. Dette mønster går igen i den nye befolkningsprognose for 2008-2011 med vekslende variation. Afvigelserne skyldes primært, at fraflytningsforudsætningerne i prognosen fra april 2006 har vist sig ikke at holde stik. Forskellen på de to befolkningsprognoser er uddybet i bilag 1.
Budgettet for 2007 skal derfor endeligt tilpasses det nye befolkningstal. Tilsvarende gælder for de foreløbige budgetrammer for 2008-2011, at disse vil blive tilpasset den nye forventning til befolkningsudviklingen i de pågældende år. I 2007 bliver budgettet som udgangspunkt tilpasset med en 5/12 virkning, idet det halvvejs igennem året ikke vil være realistisk at tilpasse budgettet ift. en helårseffekt.
Det skal bemærkes, at der i foråret 2008 vil ske en endelig tilpasning af budgettet for 2008, som der i denne indstilling sker en tilpasning af niveauet for budget 2007.
Løsning
De nyeste befolkningstal, jf. bilag 1, medfører at udgifterne på ældreområdet (+65 årige), skoleområdet (6-16 årige) og børnehaveområdet (3-5 årige) vil blive reduceret i henhold til et nyt og lavere aktivitetsniveau, mens udgifterne på vuggestueområdet (0-2 årige) vil blive forøget. Det sociale område vil ligeledes blive tilført ekstra midler. Udvalgenes budgetrammer korrigeres på følgende måde i 2007:
Tabel 1. Budgetkorrektioner i 2007
Budget-tilpasning |
|
Børne- og Ungdomsudvalget |
-25.414 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
-12.015 |
Socialudvalget |
2.074 |
I alt |
-35.355 |
Note: I 2007 korrigeres kun 5/12-dele af
helårsvirkningen, idet forvaltningerne
ikke kan nå at tilpasse aktiviteterne til
helårsvirkningen.
Under Børne- og Ungdomsudvalget er tilpasningen vedr. dagpasningsområdet udeladt, idet pladserne og dermed udgifterne i 2007 har været politisk fastsatte af Borgerrepræsentationen med vedtagelsen af Børneplanen. Fra 2008 og frem vil området blive omfattet af den løbende tilpasning ift. udviklingen i befolkningstallet på lige fod med de øvrige efterspørgselsstyrede områder. I foråret 2
008 vil der således ske en efterregulering af budget 2008, hvis der kommer flere eller færre børn end forudsat ved vedtagelsen af budgettet.
I forbindelse med den fremtidige efterregulering af budgettet på dagpasningsområdet vil der kun være en begrænset mulighed for at reducere udgifterne i budgetåret pga. Børne- og Ungeforvaltningens budgettildelingsmodel på området. Tildelingsmodellen vil i det aktuelle budgetår alene kunne hjemtage 2 pct. af en evt. besparelse i forbindelse med tomme pladser som følge af færre børn end forudsat i budgettet. Det er således først muligt at ændre normeringerne på de enkelte institutioner og dermed indhente den fulde besparelse som følge af færre børn på området i det efterfølgende budgetår. Tildelingsmodellen er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Såfremt Børne- og Ungdomsudvalgets også skulle tilpasse 2007 budgettet på dagpasningsområdet ville udvalgets budget samlet blive justeret med -39,603 mill. kr.
For så vidt angår korrektionen af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2007 har Økonomiforvaltningen indregnet halv virkning på plejehjemsområdet som følge af at det umiddelbart vil være vanskeligt at tilpasse aktivitetsniveauet i 2007 med den fulde 5/12 virkning.
I Forslag til finansiering af Børne- og Ungdomsudvalgets underskud i 2007, der ligeledes behandles af Økonomiudvalget den 12. juni foreslås det, at provenuet fra budgettilpasningen i 2007 bl.a. anvendes som finansiering til den resterende del af underskuddet i Børne- og Ungdomsudvalgets budget i 2007. Dermed reduceres finansieringsbehovet på tværs af kommunens forvaltninger.
Tilsvarende vil der i budgetforslaget for 2008 ske en korrektion af de berørte udvalgs budgetrammer i 2008-2011 i forhold til de rammer, der blev meldt ud i IC2008, jf. tabel 2 og 3.
Tabel 2. Budgetkorrektioner i 2008 sfa. ny befolkningsprognose
2007 p/l, 1.000 kr. |
Tilført i IC2008 pba. 2006 prognose |
Skal tilføres i juni-indstilling pba. 2007 prognose |
Forskel = Budget-tilpasning 2008 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
-74.530 |
-141.376 |
|
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
-40.787 |
-100.595 |
-59.808 |
Socialudvalget |
6.318 |
15.462 |
9.144 |
I alt |
32.378 |
-159.663 |
-192.040 |
Tabel 3. Budgetkorrektioner i 2009-2011 sfa. ny befolkningsprognose
2007 p/l, 1.000 kr. |
2009 |
2010 |
2011 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
-49.939 |
-47.903 |
-23.329 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
-8.493 |
-17.612 |
-27.831 |
Socialudvalget |
197 |
-1.677 |
1.564 |
I alt |
-58.235 |
-67.192 |
-49.596 |
Det demografiske mønster i de nærmeste år betyder budgetmæssigt, at udgifterne på ældreområdet, skoleområdet og børnehaveområdet reduceres, mens udgifterne til de yngste børn på vuggestueområdet hæves. På det sociale område er mønsteret mere afvekslende. Isoleret set falder udgifterne i Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget således pga. forventningen om færre børn og ældre.
Koncernservice har udarbejdet den anvendte befolkningsprognose i lighed med tidligere år. I prognosen indgår data om landsflytninger. Fremkommer der nye flyttedata fra Danmarks Statistik indenfor hovedstadsområdet senest p rimo august vil Koncernservice efter en konkret vurdering tage nærmere stilling til, hvorvidt det giver anledning til ændringer af befolkningsprognosen. Såfremt Koncernservice ændrer befolkningsprognosen, vil det samtidig kunne give anledning til en ændring af aktivitetstilpasningen. En ændring af aktivitetstilpasningen vil indgå i budgetforslaget for 2008 i august.
Tilpasning ift. Børneplanen
Som en udløber af Børneplanen er udgifterne på dagpasningsområdet i 2008 hævet med 17,185 mill. kr. (2007 p/l) til dækning af driftsudgifter med helårsvirkning afledt af udbygningen af pladser i løbet af 2007, jf. Indkaldelsescirkulæret for 2008 (ØU 41/2007). Sammenhængen mellem den almindelige aktivitetstilpasning og dette beløb, som er tildelt udvalget forlods og uafhængigt af aktivitetstilpasningen, vil blive søgt afklaret mellem Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungeforvaltningen frem mod fremlæggelsen af budgetforslaget for Økonomiudvalget i august.
Økonomi
Den samlede negative korrektion af udvalgenes budgetrammer lægges i kommunens kasse på bevillingen Økonomiudvalget finansposter, funktion 8.22.05.5.
Videre proces
Økonomiforvaltningen har med forbehold for denne indstillings godkendelse indarbejdet de beskrevne korrektioner i udvalgenes budgetrammer, således at de kan indgå i det endelige budgetforslag i august. Udvalgenes korrigerede budgetrammer beskrives i Redegørelse for udvalgenes budgetbidrag til budgetforslag 2008 som ligeledes forelægges for Økonomiudvalget d. 12. juni 2007.
Borgerrepræsentationen skal tage endelig stilling til budgetkorrektionerne for 2007 den 30. august 2007. Som følge heraf skal Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen påbegynde tilpasningen af forvaltningernes aktiviteter.
Høring:
Forvaltningerne har været inddraget i beregningerne af de bagvedliggende enhedspriser og dækningsgrader og har efterfølgende haft Økonomiforvaltningens beregninger i administrativ høring. Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen har været enige i beregningerne. Det skal bemærkes, at hverken Børne- og Ungeforvaltningen eller Sundhedsforvaltningen mener, at befolkningsprognosen er retvisende.
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1. Forskel på hidtidig og ny befolkningsprognose
2. Notat om befolkningsprognosen i budget 2008
/