Udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning
Udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 30. august 2007
BR 337/07
Udviklingsplan for brugerdemokrati og selvfo rvaltning
Udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning
Indstilling om,
1.
at
"Udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning, Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen 2006 –
Det forudsættes, at eventuelle udgifter forbundet med sagen afholdes inden for udvalgets ramme.
(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Indstilling og BESLUTNING
Indstilling om, 1.
at
"Udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning, Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen 2006 – Det forudsættes, at eventuelle udgifter forbundet med sagen afholdes inden for udvalgets ramme. (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget) |
Problemstilling
I dag stiller borgere i
stigende grad krav om indflydelse på det offentliges ydelser, ligesom den
enkelte borger/bruger stiller krav om indflydelse på egen situation, herunder
inddragelse i den beskæftigelsesmæssige og integrationsmæssige indsats.
Generelt ønsker
Borgerrepræsentationen at styrke brugerdemokrati og selvforvaltning i kommunen,
og har således på møde den 13. oktober 2005 (BR 526/05) vedtaget, at alle
udvalg skal udarbejde en udviklingsplan for styrkelse af brugerdemokrati og
selvforvaltning gældende for valgperioden.
Udviklingsplanen skal bl.a.
indeholde en beskrivelse af, hvilke initiativer, der igangsættes på
udvalgsområdet.
Løsning
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har således indarbejdet ovennævnte BR beslutning (BR
337/06) i forvaltningens udviklingsplan med henblik på at styrke
brugerdemokrati og selvforvaltning.
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har via de overordnede styringsprincipper
(kontraktstyring, rammeaftaler mv.) valgt at give de decentrale enheder øget
frihed til at tilpasse aktiviteterne efter egne lokale behov og forhold. Derved
kan der opnås en bedre ressourceudnyttelse og større tilfredshed, hvilket i
sidste ende leverer en bedre kvalitet i servicen overfor brugerne.
På Beskæftigelses- og
Integrationsområdet er der en god tradition for at inddrage brugerne i f.eks.
udarbejdelsen af sektorplaner og ved at fortage brugerundersøgelser. Der er
også i et vist omfang nedsat brugerråd,
der bidrager til at sikre brugerindflydelse på den generelle indsats på området
eks. Det Lokale Beskæftigelsesråd, Integrationsrådet, Handicapråd og
Lokaludvalg.
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har i 2007 besluttet at arbejde mere målrettet med
brugertilfredshedsundersøgelser som et blandt flere fokusområder i forhold til
brugerinddragelse.
Udarbejdelse af et koncept
for brugerundersøgelse og gennemførelse af brugerundersøgelser er bl.a.
formuleret som et mål i resultatkontrakterne med de kommunale beskæftigelsescentre
i 2007. Fokus er her på bl.a. brugernes oplevelse af aktiveringstilbudene samt
beskæftigelsescentrenes samarbejde med virksomhederne.
Derudover har Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen udviklet en Serviceguide,
som er et koncept til forventningsafstemning mellem borgeren og forvaltningen.
Borgeren vil få udleveret Serviceguiden og ud fra denne kan borgeren direkte
måle om den "aftalte" indsats bliver leveret. Serviceguiden skal implementeres
i alle de decentrale enheder dvs. jobcentre, beskæftigelsescentre og
ydelsesservice.
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har i 2007 iværksat et kvalitetsledelsesprojekt. Der skal udvikles kvalitetsmål for de
væsentligste borgerrettede aktiviteter, eks. modtagelse, afvikling af kontaktforløb,
udarbejdelse af jobplan. Formålet er at skabe en samlet ramme med henblik på en
stærkere og direkte sammenhæng mellem den politiske styring og den service, som
borgerne modtager i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Derudover skal der i udviklingsplanens
periode iværksættes en række nye
initiativer
som f.eks. videreudvikling af koncept for brugerundersøgelser,
fokusgrupper med brugere samt udvikling af IT- selvbetjeningsværktøjer. Der
skal ligeledes formuleres klare målsætninger og resultatmål for brugerdemokrati
og selvforvaltning.
Der vil i udviklingsplanens
planperiode løbende ske opfølgning med henblik på at sikre implementering og
videreudvikling af brugerdemokrati og selvforvaltning i Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningens organisation.
Videre proces
-
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1. Udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2006 – 2009.
Morten Binder /
Torben Brøgger