Medlemsforslag om afskaffelse af 95 m2-kravet
Medlemsforslag
Det foreslås,
- at Økonomiforvaltningen, op til næste behandling af forslag til kommuneplanen i Økonomiudvalget, forbereder et forslag til afskaffelse af det nuværende krav om, at 50 % af nybyggede boliger skal være minimum 95 kvadratmeter i gennemsnit.
(Stillet af Alternativet)
Motivering
I dag findes et krav om, at 50% af nybyggede boliger skal være minimum 95 kvadratmeter i gennemsnit. Kravet har eksisteret i forskellige former og blev først introduceret i 2005.
For forslagsstillerne er det væsentligt, at Københavns Kommune understøtter en byggekultur, hvor vi udnytter pladsen bedre. Flere boliger i moderat størrelse betyder, at der bruges færre ressourcer på at bygge nyt - til gavn for klimaet. Til gengæld betyder flere store boliger, at klimaudledningen stiger væsentligt mere.
95 kvadratmeter-reglen har været tænkt som et initiativ, der skulle gavne børnefamilierne. Imidlertid viste en Cepos-analyse i 2019, at et flertal af børnefamilierne boede i boliger, der er mindre end 95 kvadratmeter. I særlig grad er det familier på lave indkomster, der bor i de mindste boliger. Da 95-kvadratmeter-kravet betyder, at der bygges færre boliger i moderat til mindre størrelse, medfører kravet, at flere af de boliger, der ellers var lettest at betale for lavindkomst-familier, udsættes for større efterspørgsel og prispres.
Boligredegørelsen 2023 fra Københavns Kommune viser samtidig, at næsten halvdelen af Københavns befolkningsvækst frem mod 2050 skyldes et stigende antal singler. 95-kvadratmeter-kravet betyder, at der er alt for få boliger i lille og moderat størrelse til at imødekomme deres behov.
I kølvandet på boligredegørelsen har Boligøkonomisk Videnscenter kraftigt anbefalet helt at fjerne 95 kvadratmeter-kravet. Samme anbefaling kommer fra direktør for Ejendom Danmark Peter Stenholm, der advarer om, at 95 kvadratmeter-kravet kan svække markedets incitament til at bygge nyt. I 2023 sås i forvejen en dramatisk nedgang i byggeaktiviteten ifølge Boligredegørelse 2023.
I 2018 stillede Københavns Ungeråd ligeledes forslag om at afskaffe det daværende krav om, at 75 % af nybyggede boliger skulle være minimum 95 kvadratmeter i gennemsnit. 95-kvadratmeter-kravet hæmmer således de unges adgang til betalbare boliger i moderat størrelse.
Af hensyn til 1) klimaet og 2) tilgængeligheden på boligmarkedet mener forslagsstillerne således, at forvaltningen i forbindelse med forhandlingerne om kommuneplanen bør lægge op til, at 95 kvadratmeter-reglen helt afskaffes.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. maj 2024
Et forslag fra Enhedslisten om udvalgshenvisning til Økonomiudvalget blev forkastet med 33 stemmer imod 18. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: Ø, Å og I
Imod stemte: A, C, F, B, V og O
Alternativet fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt:
”samt at fjerne formuleringen om, at 20 % af nybyggede boliger skal være mindst 110 kvadratmeter”
Det af Alternativet fremsatte forslag blev forkastet med 47 stemmer imod 4. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: Å og I
Imod stemte: Ø, A, C, F, B, V og O
Medlemsforslaget blev forkastet med 47 stemmer imod 4. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: Å og I
Imod stemte: Ø, A, C, F, B, V og O
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
"Den kommende kommuneplan skal skabe rammerne for en bedre styring af boligbyggeriet i København, så vi også i fremtiden kan sikre at København bliver en blandet by med boliger til mennesker i forskellige aldre og forskellige livssituationer til huslejer, der er til at betale. Der skal bygges boliger til både de unge, de ældre og singlerne med behov for mindre boliger, og der skal være boliger, der egner sig til familier, hvor forældrene bor sammen såvel som til enlige forældre og skilsmisseforældre. Det er afgørende, at der i fremtiden bliver boliger med huslejeomkostninger, som er til at betale for borgere med almindelige indtægter. For at kunne opnå det, er det væsentligt, at vi frem til vedtagelsen af kommuneplanen får diskuteret alle de tænkelige modeller for regulering af boligstørrelser og boligindretning."
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”De seneste år er gennemsnitsstørrelsen på nye boliger i København faldet markant og mængden af nye, større boliger er ligeledes faldet. København skal også være en by for børnefamilier, men desværre kan byen ikke imødekomme deres behov. Derfor er de aktuelle greb vigtige for at ændre udviklingen og sikre en by, hvor børnefamilier også kan bo. Partierne ser frem til, i tiden frem mod kommuneplan 2024 skal vedtages at diskutere forskellige modeller som skal sikre en by med blandede boligstørrelser.”