Mødedato: 30.05.2024, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til socialborgmesteren om unges forhold på opholdsstedet Fensmark

Forespørgsel

Socialborgmesteren bedes redegøre for,

  1. hvad forvaltningen og borgmesteren har foretaget sig på baggrund af de forhold, som er beskrevet i pressen, om at man som ung har kunnet medbringe stoffer på institutionen, samt at nogle mindreårige har fået udført kosmetiske indgreb uden at dette har fået konsekvenser, før sagen blev omtalt i pressen? 
  2. hvad borgmesteren - som øverste politiske ansvarlige for området – oplyste overfor offentligheden og overfor udvalget angående kommunens nye genopretningsplaner og forholdende på institutionen, samt om dette indebærer, at udvalget er blevet tilstrækkeligt oplyst?
  3. om borgmesteren, på baggrund af erfaringerne fra bl.a. Fensmarksgade, ønsker at udarbejde en tydelig handlingsplan ift. strategi og kommunikation ved lignende tilfælde, så de relevante parter hurtigt får sat en proces i gang?

(Stillet af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti)

Motivering

I den seneste tid har der været en del omtale i pressen angående institutionen på Fensmarksgade. En omtale, der også har været drøftet og endnu ikke er afsluttet i socialudvalget.

Derudover har der været henvendelser fra medarbejdere vedrørende de unges forhold, henvendelser som havde karakter af, at der var noget galt med arbejdsmiljøet. Der er iværksat en handleplan, der skal genoprette forholdende, hvilket vi mener er nødvendigt/positivt. Men vi ønsker at borgmesteren forholder sig til ovenstående spørgsmål, fordi vi mener, at forløbet kan opfattes som lukket, især i lyset af mediernes omfattende dækning og den manglende orientering til udvalget.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. maj 2024

Forespørgslen blev besvaret.

Til top