41 anlægsregnskaber for 50 anlægsbevillinger fra Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Indstilling om,

1. at 41 anlægsregnskaber for 50 anlægsbevillinger godkendes, jf. bilag 5,
2. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. økonomiafsnittet og de bevillingsmæssige konsekvenser i bilag 6.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. 

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Med denne indstilling aflægger Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) 41 anlægsregnskaber for 50 anlægsbevillinger, inkl. de bevillingsmæssige konsekvenser, for Teknik- og Miljøudvalget.

Anlægsprojekterne er ibrugtaget i perioden fra 2016 til 2023. Herudover er der flere anlægsprojekter, som er blevet annulleret af Borgerrepræsentationen den 14. marts 2024, og som med nærværende indstilling regnskabsaflægges. Set i lyset af nogle af projekternes alder, har det ikke været uden udfordringer at fremskaffe den nødvendige dokumentation, men forvaltningen er kommet så langt, som det er muligt.

Efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling forelægges anlægsregnskaberne for Økonomiudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Løsning

Med denne indstilling er der, som nævnt, udarbejdet 41 anlægsregnskaber for 50 anlægsbevillinger, da flere anlægsbevillinger regnskabsaflægges samlet.

• Af de 41 anlægsregnskaber afregnes ni anlægsregnskaber på ordinær anlæg med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (O/U-model).
• 11 anlægsregnskaber på ordinær anlæg afregnes med forvaltningens genopretningsramme.
• 20 anlægsregnskaber på byfornyelse anlæg afregnes med forvaltningens byfornyelsesramme.
• Ét anlægsregnskab på ordinær anlæg afregnes med kommunekassen, fordi anlægsprojektet kun er delvist opfyldt, da flere delprojekter er blevet udført, eller udføres, i regi af andre anlægsprojekter og et enkelt delprojekt ikke viste sig muligt at udføre.

Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel på ordinær anlæg fremgår af Københavns Kommunes bevillingsregler og er politisk besluttet af Borgerrepræsentationen. Formålet med modellen er at samle mindreforbrug fra regnskabsafsluttede anlægsprojekter på ordinær anlæg til dækning af merforbrug i andre anlægsprojekter og dermed muliggøre en hurtigere gennemførelse af projekter med økonomiske udfordringer.

Mindreforbrug på genopretningsprojekter, der tilbageføres til Teknik- og Miljøforvaltningens genopretningsramme, kan tilsvarende anvendes til at dække merforbrug på genopretningsprojekter med økonomiske udfordringer, og herudover kan mindreforbrug også anvendes til kommende nye genopretningsprojekter.

Mindreforbrug på byfornyelse anlæg, der tilbageføres til Teknik- og Miljøforvaltningens byfornyelsesramme, kan tilsvarende anvendes til at dække merforbrug på byfornyelsesprojekter med økonomiske udfordringer, og herudover kan mindreforbrug også anvendes til kommende nye byfornyelsesprojekter.

I overensstemmelse med bevillingsregler og sædvanlig praksis afregnes delvist opfyldte (delvist annullerede) og annullerede projekter på ordinær anlæg med kommunekassen.

Overblik over den politiske behandling fremgår af bilag 1. Forklaringer af ord og begreber i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 2. Retningslinjer for mer- og mindreforbrug fremgår af bilag 3. Et overblik over rådighedsbeløb, forbrug og afvigelse i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 4. Selve anlægsregnskaberne fremgår af bilag 5 og de bevillingsmæssige konsekvenser af bilag 6.

Der resterer fortsat at blive regnskabsaflagt ca. 100 anlægsprojekter – der er ibrugtaget i 2022 og tidligere – som vil blive forelagt udvalget frem mod medio 2024. Når dette efterslæb er håndteret, vil der løbende blive forelagt ca. 100 – 175 anlægsregnskaber for udvalget årligt, idet der løbende vil tilgå nye ibrugtagne anlægsprojekter, som skal regnskabsaflægges.

Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (ordinær anlæg)
Forvaltningen har udarbejdet ni anlægsregnskaber for ni anlægsbevillinger (ni anlægsprojekter) på ordinær anlæg, som afregnes med overskuds-/underskudsmodellen. Anlægsprojekterne har en samlet udgiftsbevilling på 55,2 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på 0,7 mio. kr., og projekterne er gennemført med et samlet netto-mindreforbrug på 5,1 mio. kr., som overføres til Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel, jf. tabel 1.

Tabel 1. Anlægsprojekter, som afregnes med overskuds-/underskudsmodellen (1.000 kr.)

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekter på genopretning (ordinær anlæg), som afregnes med forvaltningens genopretningsramme.
Forvaltningen har udarbejdet 11 anlægsregnskaber på genopretning (ordinær anlæg) for 13 anlægsbevillinger (13 anlægsprojekter), der afregnes med forvaltningens genopretningsramme. Anlægsprojekterne har en samlet udgiftsbevilling på 133,8 mio. kr. (og ingen indtægtsbevilling), og projekterne er gennemført med et samlet mindreforbrug på 18,4 mio. kr., som overføres til Teknik- og Miljøforvaltningens genopretningsramme, jf. tabel 2.

De 11 anlægsregnskaber på genopretning omfatter økonomisk afsluttede og ibrugtagne delprojekter i hhv. ’genopretningspakke 2020’, ’genopretningspakke 2021’ og ’genopretningspakke 2022’. I forbindelse med, at det sidste delprojekt i en projektpakke regnskabsforklares, vil forvaltningen udarbejde et overblik over den samlede projektpakke, som ligeledes forelægges for udvalget.

Inden for genopretning er det ikke ualmindeligt med mer- og mindreforbrug. Det pågældende års genopretningsramme gives som en samlet bevilling (’pose penge’), hvor eventuelle uforbrugte midler fra fx én vejstrækning kan anvendes på en anden vejstrækning, hvis midlerne her viser sig utilstrækkelige. Det hænger sammen med, at de indledende beregninger, som ligger til grund for budgetteringen, er baseret på gennemsnitsbetragtninger for en standard-genopretning. Der kan således vise sig variationer i de enkelte delprojekter, som først kan konstateres ved selve projekteringen. Det kan fx være vedrørende bærelagenes tilstand. Én samlet bevilling giver økonomisk fleksibilitet og effektivitet i genopretningsarbejdet, fordi man undgår unødvendige stop i arbejdet, hvis et delprojekt får økonomiske udfordringer. Flyt af budget mellem delprojekter godkendes af Borgerrepræsentation.

Tabel 2. Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens genopretningsramme (1.000 kr.)

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter

Mindreforbruget vil blive overført til genopretningsrammen og herefter anvendt til kommende nye genopretningsprojekter eller til at dække merforbrug på genopretningsprojekter med økonomiske udfordringer. Sådanne dispositioner vil blive behandlet af Teknik- og Miljøudvalget og endelig godkendt af Borgerrepræsentationen.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaring på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens byfornyelsesramme (byfornyelse anlæg)

Forvaltningen har udarbejdet 20 anlægsregnskaber for 26 anlægsbevillinger (26 anlægsprojekter) på byfornyelse anlæg. Anlægsprojekterne har en samlet udgiftsbevilling på 173,0 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på 47,6 mio. kr. Projekterne har et samlet netto-mindreforbrug på 32,0 mio. kr. – som for en stor dels vedkommende vedrører annulleringer – som overføres til Teknik- og Miljøforvaltningens byfornyelsesramme, jf. tabel 3.

Af de 20 anlægsregnskaber på byfornyelse anlæg vedrører ti anlægsregnskaber annulleringer af delprojekter (møde i Borgerrepræsentationen den 14. marts 2024) i hhv. ’bygningsfornyelse 2020’, ’bygningsfornyelse 2021’ og ’bygningsfornyelse 2022’. Delprojekterne kunne ikke gennemføres, da bygningsejerne alligevel ikke ønskede at gennemføre dem, og dermed kunne Københavns Kommune heller ikke yde tilskud til bygningsejerne.

Erfaringsmæssigt vil der altid være annulleringer inden for bygningsfornyelse på grund af forhold, som kommunen ikke har indflydelse på. Annulleringerne hænger ofte sammen med forskellige økonomiske hensyn hos bygningsejer, herunder udviklingen i renteniveau, materialepriser o.l. (ejerens finansieringsandel), og hvad det i sidste ende betyder for huslejeniveauet i den pågældende ejendom – forhold, som kan have ændret sig siden, at ejeren oprindeligt ansøgte om byfornyelsesstøtte. Det er således ikke usædvanligt med annulleringer inden for bygningsfornyelse, men der er dog relativt mange annulleringer vedr. ’bygningsfornyelse 2022’, som formentlig kan tilskrives den generelle økonomiske situation.

I forbindelse med, at de sidste delprojekter i hhv. ’bygningsfornyelse 2020’, ’bygningsfornyelse 2021’ og ’bygningsfornyelse 2022’ er regnskabsforklaret, vil forvaltningen udarbejde et overblik over de samlede projektpakker, som ligeledes forelægges for udvalget.

Tabel 3. Anlægsprojekter, som afregnes med byfornyelsesrammen (1.000 kr.)

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter

Mindreforbruget vil blive overført til byfornyelsesrammen og herefter anvendt til kommende nye byfornyelsesprojekter eller til at dække merforbrug på byfornyelsesprojekter med økonomiske udfordringer. Sådanne dispositioner vil blive behandlet af Teknik- og Miljøudvalget og endelig godkendt af Borgerrepræsentationen.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekt, som afregnes med kommunekassen (ordinær anlæg)
Forvaltningen har udarbejdet ét anlægsregnskab på ordinær anlæg for to anlægsbevillinger (to anlægsprojekter), der afregnes med kommunekassen, da projektet er delvist opfyldt. Dette skyldes, at fire ud af ti delprojekter enten er blevet udført, eller udføres, i regi af andre anlægsprojekter, og at et enkelt delprojekt ikke viste sig muligt at udføre. Anlægsprojektet omfatter ’Trafiksikkerhedsprojekter 2015 – ombygning af farlige kryds og strækninger’ (TMF10227 og TMF10190) og har en udgiftsbevilling på 14,8 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 0,0 mio. kr. Anlægsprojektet er gennemført med et samlet netto-mindreforbrug på 8,4 mio. kr., der afregnes med kommunekassen, jf. tabel 4.

Tabel 4. Anlægsprojekter, som afregnes med Kommunekassen (1.000 kr.)

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter

Det konkrete anlægsregnskab med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Politisk handlerum

Anlægsprojekterne i indstillingen er ibrugtaget og lukkede og mangler blot aflæggelse af anlægsregnskab.

• Udvalget kan vælge ikke at godkende enkelte regnskaber, og i så fald vil forvaltningen gennemgå det pågældende regnskab igen.

Økonomi

De 41 anlægsregnskaber har en samlet nettobevilling på 329,9 mio. kr. (løbende priser) og udviser et samlet netto-mindreforbrug på 63,9 mio. kr., hvoraf overskuds-/underskudsmodellen tilføres 5,1 mio. kr. (mindreforbrug), genopretningsrammen tilføres 18,4 mio. kr. (mindreforbrug), byfornyelsesrammen tilføres 32,0 mio. kr. (mindreforbrug) og kommunekassen tilføres 8,4 mio. kr. (mindreforbrug).

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 6.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil de regnskabsaflagte anlægsprojekter blive taget ud af Teknik- og Miljøudvalgets samlede anlægsportefølje.

Forvaltningen forventer at forelægge yderligere anlægsregnskaber for Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret/sommeren 2024.

 Søren Wille       /        Marie-Louise Kudsk Hædersdal