Decentralisering - forsøg med udlægning af lønmidler
Decentralisering - forsøg med udlægning af lønmidler
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 30. maj 2002
Nr. 12 BR 282/02. Decentralisering - forsøg med udlægning af lønmidler
Indstilling om:
at der gennemføres forsøg med selvforvaltning af lønbudgetter med henblik på at øge det økonomiske og ledelsesmæssige råderum på skoler og institutioner,
at der gennemføres forsøg med lønsumsstyring efter gennemsnitsløn og med lønsumsstyring efter faktisk løn pr. 1. august 2002 jf. forslag fra Per Bregengaard,
at forsøgene evalueres i efteråret 2004 med henblik på beslutning af den endelige model, der skal træde i kraft fra og med regnskabsåret 2005, samt
at det forudsættes, at forvaltningen og organisationerne indgår i en konstruktiv dialog, som munder ud i en nøjere definition af formål og evalueringsparametre.
(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
(Standsningsret)
1. at blev godkendt med 46 stemmer imod 0.
For stemte A, V, F, B, Ø, O, C og D.
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag til 2. at:
"At forsøget med selvforvaltning af lønbudgettet gennemføres på et antal skoler og institutioner i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2004, idet lønbudgettet til den enkelte skole/institution fastlægges for hele perioden ud fra den faktiske løn på skolen/institutionen 1. august 2002 og 1. august 2003. Lønbudgettet reguleres alene i forbindelse med udmøntning af centrale lønpuljer f.eks. til ny løn eller ekstraordinære overenskomstmæssige lønstigninger samt ved overgang fra tjenestemandsansættelse til overenskomstansættelse".
Ændringsforslaget blev forkastet med 34 stemmer imod 12.
For stemte F og Ø.
Imod stemte A, V, B, O, C og D.
2. at blev herefter godkendt med 40 stemmer imod 6.
For stemte A, V, F, B, C og D.
Imod stemte Ø og O.
3. at blev godkendt med 45 stemmer imod 0.
For stemte A med undtagelse af 1 medlem (Mona Heiberg), V, F, B, Ø, O, C og D.
Mona Heiberg (A) undlod.
4. at blev godkendt med 46 stemmer imod 0.
For stemte A, V, F, B, Ø, O, C og D.
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
"At der gennemføres et særskilt forsøg med udlægning af ansvaret for skolebetjent/-medhjælp samt gårdmænd på Indre Østerbro".
Ændringsforslaget blev forkastet med 42 stemmer imod 4.
For stemte Ø.
Imod stemte A, V, F, B, O, C og D.
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
"At løn til rengøring på de skoler, der indgår i projektet "Fornuftig Rengøring" ikke omfattes af forsøget".
Ændringsforslaget blev forkastet med 42 stemmer imod 4.
For stemte Ø.
Imod stemte A, V, F, B, O, C og D.
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
"At der efter aftale med bestyrelserne udvælges et repræsentativt antal skoler/institutioner, hvori indgår skoler/institutioner
hvor lønnen for samtlige personalegrupper indgår i forsøget
hvor skolebetjent/-medhjælp amt gårdmænd ikke indgår idet det er omfattet af særskilte forsøg
hvor lønnen til rengøring ikke indgår idet skolerne indgår i projektet 'Fornuftig Rengøring'".
Ændringsforslaget blev forkastet med 42 stemmer imod 4.
For stemte Ø.
Imod stemte A, V, F, B, O, C og D.
Indstillingen – som indstillet af Uddannelses- og Ungdomsudvalget – var herefter godkendt.