Københavns Kommunes regnskab 2001
Københavns Kommunes regnskab 2001
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 30. maj 2002
BR 288/02
Københavns Kommunes regnskab 2001
Københavns Kommunes regnskab 2001
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen afgiver kommunens regnskab og beretning for 2001 til revisionen, samt at Københavns Kommunes grønne regnskab 2001 tages til efterretning.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller:
Økonomiudvalgets beslutning den 14. maj 2002
Anbefalet.
RESUME
Kommunens regnskab fremlægges i Beretning 2001, der indeholder en overordnet beskrivelse af aktiviteten i 2001, og i Regnskab 2001, som indeholder specifikationer og forklaringer til regnskabstallene. Herudover fremlægges et grønt regnskab for Københavns Kommune som virksomhed.
I Regnskab 2001 kan der opgøres en samlet mindreudgift på 881 mill. kr. i forhold til budgettet. Denne forbedring er fordelt med en samlet mindreudgift på 1.079 mill. kr. på de rammebelagte områder og merudgifter på i alt 199 mill. kr. på de lovbundne områder og finansposter.
Kommunen har som forudsat i budgettet afdraget 1,3 mia. kr. på gælden i 2001.
Årets økonomiske resultat indebærer, at kommunen ved udgangen af 2001 har en kassebeholdning på 1.954 mill. kr. Kassebeholdningen skal bl.a. ses i lyset af, at der i 2002 er budgetteret med et kassetræk på 900 mill. kr., hvilket især kan henføres til et afdrag på gælden i forlængelse af en ekstraordinær indtægt i 2001 fra tilbagekøbsrettigheder. Desuden kan der forventes fremsat ønske om overførsel af betydelige uforbrugte midler kr. fra 2001 til 2002. Den reelle kasse – dvs. kassebeholdning ultimo året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene – udgør ca. 550 mill. kr.
SAGSBESKRIVELSE
Årsregnskab 2001
I henhold til styrelsesloven aflægger Økonomiudvalget årsregnskab til Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen afgiver årsregnskabet til revisionen senest den 31. maj 2002.
Kommunens årsregnskab for 2001 fremlægges i følgende publikationer.
Beretning 2001 indeholder en overordnet fremstilling af kommunens aktivitet i 2000. Beretningen er en opfølgning på budget 2001. Ud over en gennemgang af kommunens samlede udgifter og indtægter, indeholder beretningen en beskrivelse af aktiviteter på kommunens serviceområder og i de fire forsøgsbydele i 2001. Endvidere er der en opfølgning på udvalgte mål på serviceområderne. Beskrivelsen af serviceområderne er baseret på indberetninger fra udvalgene.
Endelig indgår der som noget nyt også en resultatopgørelse og en finansieringsoversigt i beretningen
Regnskab 2001 indeholder regnskabets hovedtal samt specifikationer af regnskabstallene for de enkelte konti. Udvalgenes og forsøgsbydelenes forklaringer på afvigelser i forhold til budgettet er indarbejdet i tilknytning til udvalgstabellerne. Desuden har udvalg og bydelsråd forklaret væsentlige direkte posteringer på finansiel status. Endvidere indgår der en opgørelse af mål og opnåede resultater på udvalgte serviceområder i regnskabet.
Endelig er der som noget nyt en statusopgørelse for de fysiske aktiver for forsyningsvirksomhederne i regnskabet. Den er placeret under Miljø- og Forsyningsudvalgets regnskabsforklaringer.
Københavns Kommunes grønne regnskab 2001 indeholder en beskrivelse af kommunens forbrug af el, vand og varme samt af grønne tiltag i udvalg og forsøgsbydele i 2001. Det grønne regnskab er udarbejdet i samarbejde med forvaltningerne.
Ud over det grønne regnskab i denne indstilling udgiver Københavns Kommune Københavnernes grønne regnskab. Københavnernes grønne regnskab er et regnskab for Københavns Kommune som geografisk område. Regnskabet beskriver ressourceforbrug og miljøpåvirkning fra byens brugere.
Nedenfor er hovedresultatet for regnskab 2001 gennemgået.
Umiddelbart efter Borgerrepræsentationens behandling af Beretning 2001, Regnskab 2001 og Københavns Kommunes grønne regnskab trykkes de endelige udgaver af disse publikationer. Der kan således eventuelt foretages mindre redaktionelle ændringer.
Årets resultat
I 2001 var Københavns Kommunes samlede drifts- og anlægsudgifter på 23,6 mia. kr. Driftsudgifterne udgjorde 22,5 mia. kr., og anlægsudgifterne udgjorde 1,1 mia. kr.
I forhold til budgettet for 2001 udviste regnskabet et samlet mindreforbrug på 881 mill. kr., heraf mindreudgifter på drifts- og anlægsbudgettet på 764 mill. kr. På indtægtssiden og på finansforskydninger var der mindreudgifter på 118 mill. kr.
Mindreforbruget på drifts- og anlægsbudgettet på 764 mill. kr. er fordelt, som følger:
- På de rammebelagte drifts- og anlægsområder var der et mindreforbrug på 1.079 mill. kr., heraf mindreudgifter på 302 mill. kr. på de indtægtsdækkede områder.
- På det lovbundne område var udgifterne 316 mill. kr. mere end forventet, hvilket hovedsageligt skyldes, at der i regnskabstallet indgår en ikke-budgetteret udgift på 322 mill. kr. vedrørende refusion af udgifter til boligstøtte i tidligere år. Udgiften modsvares af en tilsvarende merindtægt på finansposterne.
I det korrigerede budget 2001 indgik et kassetræk på 168 mill. kr. I regnskab 2001 var der en kasseopbygning på 714 mill. kr. Ultimo 2001 udgjorde kassebeholdningen 1.954 mill. kr. Kassebeholdningen skal bl.a. ses i lyset af, at der i 2002 er budgetteret med et kassetræk på 900 mill. kr., hvilket især kan henføres til at Borgerrepræsentationen har besluttet et ekstraafdrag på gælden i forlængelse af en ekstraordinær indtægt i 2001 fra tilbagekøbsrettigheder. Desuden kan der forventes fremsat ønske om overførsel af betydelige uforbrugte midler kr. fra 2001 til 2002. Den reelle kasse – dvs. kassebeholdning ultimo året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budget-overslagsårene – udgør 550 mill. kr.
De overordnede målsætninger for 2001
Blandt de væsentligste økonomiske målsætninger for Københavns Kommunes økonomi i 2001 var en fortsat konsolidering af økonomien gennem omstilling og effektivisering samt nedbringelse af gælden.
Regnskabet viste, at disse overordnede målsætninger for 2001 blev indfriet. Budgettet for 2001 blev samlet set overholdt, og der blev netto afdraget 1.347 mill. kr. på kommunens gæld.
De fagspecifikke mål og resultater fremgår af beretningen.
Udvalgenes og bydelenes regnskaber 2001
Udvalgene og forsøgsbydelenes afvigelser i regnskab 2001 er vist i tabel 1.
Tabel 1. Udvalgenes og forsøgsbydelenes afvigelser i regnskab 2001
Mill. kr. |
Rammebelagt drift |
Rammebelagt anlæg |
Lovbundne |
Skatter og udligning |
Finansposter * |
I alt |
|
||||||
BR-kommunen i alt |
-594 |
-502 |
390 |
-28 |
-468 |
-1.202 |
Revisionen |
-1 |
1 |
0 |
|||
Økonomiudvalget |
-9 |
-42 |
-21 |
-29 |
-395 |
-497 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
-13 |
-70 |
107 |
24 |
||
Uddannelses- og Ungdomsudvalget |
-13 |
-2 |
94 |
79 |
||
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
-20 |
-11 |
370 |
-133 |
206 |
|
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget |
-253 |
-45 |
-9 |
0 |
-337 |
-644 |
Bygge- og Teknikudvalget |
-39 |
-242 |
1 |
30 |
-250 |
|
- heraf indtægtsdækket |
12 |
0 |
||||
- heraf rammebelagt |
-50 |
-242 |
||||
Miljø- og Forsyningsudvalget |
-245 |
-91 |
50 |
166 |
-120 |
|
- heraf indtægtsdækket |
-228 |
-87 |
||||
- heraf rammebelagt |
-17 |
-3 |
||||
Forsøgsbydelene i alt |
16 |
-74 |
379 |
321 |
||
Indre Østerbro |
-11 |
-7 |
69 |
51 |
||
Indre Nørrebro |
18 |
-85 |
154 |
87 |
||
Kongens Enghave |
-6 |
0 |
47 |
41 |
||
Valby |
15 |
18 |
109 |
142 |
||
Kassebevægelse i alt |
-577 |
-502 |
316 |
-28 |
-89 |
-881 |
* Finansposter er korrigeret for likviditet.
- angiver en merindtægt/mindreudgift.
Udvalgene og bydelene havde samlet mindreudgifter på de rammebelagte drifts- og anlægsområder på 1.079 mill. kr. I henhold til kommunens bevillingsregler kan op til 852 mill. kr. forventes søgt overført til budget 2002.
Samlet havde udvalgene mindreudgifter på 1.096 mill. kr. på de rammebelagte områder i regnskabet i forhold til budget 2001, og samtlige udvalg havde mindreudgifter på de rammebelagte områder.
Forsøgsbydelenes regnskaber udviser samlet merudgifter på 16 mill. kr. på de rammebelagte områder. I henhold til kommunens bevillingsregler skal merforbruget tilbagebetales i efterfølgende år. 2001 blev det sidste år med bydelsforsøg i Københavns Kommune.
På det lovbundne område havde kommunen samlet merudgifter på 316 mill. kr. Det skyldes hovedsageligt, at der i regnskabstallet indgår en ikke-budgetteret udgift på 322 mill. kr. under Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende refusion af udgifter til boligstøtte i tidligere år. Udgiften modsvares af en tilsvarende merindtægt på finansposterne under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og er således af konteringsteknisk art.
På finansposterne var der samlet mindreudgifter på 89 mill. kr. For de enkelte udvalg og forsøgsbydele skyldes afvigelserne hovedsageligt ændret udbetalingsadfærd og bogføringer mellem årene, herunder i forbindelse med forsøgsbydelenes ophør.
ØKONOMI
MILJØVURDERING
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
Beretning 2001
Regnskab 2001
Københavns Kommunes grønne regnskab 2001
Erik Jacobsen
/
Bjarne Winge