Forespørgsel til børne- og ungdomsborgmesteren om pædagoger og læreres ytringsfrihed

Forespørgsel

Børne- og ungdomsborgmesteren bedes redegøre for,

1. hvordan Børne- og Ungdomsforvaltningen sikrer lærere, pædagoger og andre ansattes ytringsfrihed, herunder hvilke regler og retningslinjer der eksisterer?
2. om Børne- og Ungdomsforvaltningen må pålægge eller opfordre ansatte til ikke at ytre sig i den offentlige debat, tage billeder foran en skole eller udtale sig til pressen som privatperson?
3. om udtalelser i pressen som privatperson fra en ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningen kan berettige indkaldelse til en tjenstlig eller tilrettevisende samtale eller andre konsekvenser?
4. Om det er etisk forsvarligt kollektivt at udspørge elever om hændelser, en rum tid efter det er sket, og videregive børnenes udtalelser til pressen? Herunder om forvaltningen indhenter samtykke fra forældrene?
5. hvordan det fremadrettet kan sikres, at ansatte i Børne- og ungdomsforvaltningen ikke er i tvivl om deres muligheder for at ytre sig, og hvad der kan gøres for at styrke en kultur, hvor brug af sin ytringsfrihed opleves naturligt for alle parter?

(Stillet af Socialistisk Folkeparti og Venstre)

Motivering

Ytringsfriheden er en af vores vigtigste frihedsrettigheder. Den sikrer os retten til at sige fra hvis vi er uenige, eller at råbe højt, hvis vi oplever noget, der ikke er som det skal være. Ytringsfrihed er ikke kun godt, fordi det er en ret, men også fordi det er med til at skabe et bedre samfund. Hvis der er forhold som er kritisable, skal de frem i lyset, så der er mulighed for at rette op. Ikke mindst i Københavns Kommune.

Derfor er det afgørende, at der ikke er nogen ansatte, der er efterladt med en tvivl om, at hvis de siger fra og gør opmærksom på problemer, vil det ikke efterfølgende få ansættelsesmæssige konsekvenser for dem. Det er i særlig grad vigtigt at de personer, vi betror at passe på vores børn - byens mange pædagoger og lærere - oplever psykologisk tryghed når de påpeger udfordringer på deres arbejdsplads.

De er første linje, når det gælder vores børns trivsel, læring og sundhed. Hvis lærere og pædagoger oplever, at der ikke er noget som det skal være, så skal de være 100 pct. sikre på, at de kan udlægge problemerne som de oplever dem. Uden at det kan få konsekvenser for dem selv, deres ansættelsesvilkår eller fremtidige jobmuligheder.

Vi må aldrig nogensinde bringe os selv i en situation, hvor politikere eller embedsværk opfatter offentlige ansattes deltagelse i den offentlige debat som værende udtryk for en ubelejlig sandhed, som helst skal fejes ind under gulvtæppet. Pædagoger og lærere skal ikke opleves som værende illoyale, men som respekteret og fagligt dygtigt personale, der vil vores børn og unge det bedste, hvis de råber højt om problemer. Vi kan ikke løser problemerne, medmindre vi kender til dem.

Derfor vil vi gerne sikre os, at idealerne også bliver efterlevet i den største forvaltning i Københavns Kommune. Vi skal forebygge og konstant arbejde for, at der aldrig opstår en kultur, hvor ansatte mærker et ønske om at de lukker munden - men i stedet en kultur, der ser mulige problemer i øjnene og taler åbent og ærligt om det.