Medlemsforslag om en lighedsudredning for Københavns Kommune

Det foreslås,

1. at Økonomiforvaltningen med evt. inddragelse af øvrige relevante forvaltninger pålægges at udarbejde en udredning af udviklingen i den økonomiske ulighed i Københavns Kommune indeholdende de i motiveringen beskrevne fokuspunkter samt
2. at forvaltningen i udredningen kommer med konkrete forslag til tiltag, der kan mindske den økonomiske ulighed i København på både kort og mellemlang sigt,
3. at udredningen og forslag til tiltag indgår i budgetforhandlingerne for 2016.

(Stillet af Socialistisk Folkeparti)

MOTIVERING

Nyere undersøgelser fra bl.a. Cepos og Danmarks Statistik viser, at København er i top 10 blandt de af landets kommuner, hvor uligheden målt ud fra gini-koefficienten er størst (Cepos, 2014). København ligger således på en 6. plads over de mest økonomisk ulige kommuner i landet.

Vi ønsker med dette medlemsforslag en undersøgelse med udgangspunkt i følgende fokuspunkter:

- Er den økonomiske ulighed i Københavns Kommune stigende, og afviger den fra udviklingen i hele landet? Her menes udviklingen i ulighed med hensyn til indkomst, formue og boligforhold set i forhold til den tilsvarende udvikling i Danmark som helhed (eventuelt også sammenlignet med udviklingen i hovedstadsområdet). Forslagsstillerne ønsker både, at der ses på udviklingen i ulighed målt ud fra gini-koefficienten og på andre opgørelser af økonomisk ulighed (herunder en vurdering af udviklingen i forskellige indkomstklasser). 

- Hvad er mulige forklaringer på udviklingen i ulighed i Københavns Kommune (og hvorfor den eventuelt afviger fra udviklingen i resten af Danmark)? Herunder ulighed set i forhold til for eksempel alder, udviklingen i par i forhold til enlige, forsørgere i forhold til ikke-forsørgere, betydning af udviklingen i antal studerende og sammensætningen af boligmassen på ejer/lejer og boligpris/leje.

- Hvordan ser den kommunale lønudvikling ud i et lighedsperspektiv? Herunder eventuelle forskelle i udviklingen på tværs af fag, indkomstklasser og mellemledernes løn sammenholdt med ikke-lederes lønudvikling.

- Hvordan ser den geografiske ulighed ud i København? Herunder hvor de ”rige” hhv. de ”fattige” er bosat samt udviklingen over tid.

- Hvad betyder de stigende boligpriser for uligheden? Herunder eventuelt sammenlignet med andre storbyer, især der hvor ejendomspriserne er endnu højere – hvad kan det føre til (øget segregering)?

Formålet med undersøgelsen er selvsagt at belyse udviklingen i den økonomiske ulighed.  Lige så væsentligt er det dog, at undersøgelsen også indeholder et konstruktivt og fremadrettet element, idet vi er interesserede i at se nærmere på, hvilke tiltag vi fremadrettet kan anvende i fald vi ønsker at mindske den økonomiske ulighed. Det kan både være i relation til differentieret brugerbetaling, fripladser, lønninger, barsel, kommunal grundskyld og afgifter.

Forslagsstillerne er bevidste om, at der er en lang række tiltag på uddannelsesområdet, sundhedsområdet m.v. der også kan modvirke ulighed. Med dette forslag har vi imidlertid kun fokus på de økonomiske tiltag.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. april 2015

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) om, at følgende spørgsmål bliver tilføjet forslaget:

”Hvad betyder det for den relative velstand mellem middelklassen (de midterste 50 % i indkomstfordelingen) og de rigeste (top 1 %), at grundskylden stiger?”

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2):

”Alle mål bedes gennemregnet for en estimeret livstidsindkomst.”

Et forslag fra Socialdemokraterne, Enhedslisten og Radikale Venstre om at henvise medlemsforslaget til Økonomiudvalget blev vedtaget uden afstemning.