Mødedato: 30.04.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om nedsættelse af grundskylden (ejendomsskatterne)

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen beslutter at pålægge Økonomiforvaltningen at fremkomme med et forslag, der kan indgå i forhandlingerne om Budget 2016 og som går ud på, at Københavns Kommune over de kommende fire år nedsætter grundskylden med en milliard kroner fra og med 2016.

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

MOTIVERING

Efter udløbet af skattestoppet stiger den kommunale grundskyld (ejendomsskat) i København. Stigningerne er enorme, idet grundværdierne stiger meget. Det betyder, at kommunen opnår et meget stort ekstra provenu som følge af grundpriser.

Økonomiforvaltningen har tidligere oplyst, at hvis kommunens provenu fra grundskyld ikke må overstige niveauet i 2010 medfører det dermed et finansieringsbehov i 2014 i størrelsesordenen 714 mio. kr. 

For at holde grundejerne skadesløse for de seneste års stigende udgifter til grundskyld, finder vi det nødvendigt at nedsætte grundskylden med mindst en milliard kroner.

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. april 2015

 

Medlemsforslaget blev forkastet med 37 stemmer imod 11. Ingen medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: C, I og V.

Imod stemte: A, B, F, O og Ø.

 

 

 

Til top