Mødedato: 30.04.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om stop for køb af flere by- og pendlercykler

Indstilling og beslutning

Det foreslås,
  1. at pålægge Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde et forslag til politisk behandling om, at kommunen ikke medvirker til køb af flere by- og pendlercykler, hvis kommunen kontraktsfrit kan stoppe anskaffelsen af yderligere cykler.

(Stillet af Det Konservative Folkeparti og Venstre)

MOTIVERING

Det kan konstateres, at by- og pendlercyklerne kun bruges i yderst begrænset omfang. Kommunen bør derfor ikke bruge flere penge til at anskaffe yderligere by- og pendlercykler.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. april 2015

 

Niels Bjerrum og Jens Kjær Christensen forlod salen under punktets behandling på grund af inhabilitet.

 

 

Et forslag fra Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF om at henvise medlemsforslaget til Teknik- og Miljøudvalget blev vedtaget med 38 stemmer imod 11. Ingen medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: A, B, F, O og Ø.

Imod stemte: C, I og V.

 

 

Til top