Mødedato: 30.04.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Bevilling til folketingsvalg 2015

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til bevilling til afholdelse af folketingsvalg i 2015.

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 

  1. at Borgerrepræsentationen i 2015 tildeler Kultur- og Fritidsforvaltningen en bevilling på 17,1 mio. kr. (2015 p/l) til dækning af udgifter til afholdelse af folketingsvalg i 2015,
  2. at Borgerrepræsentationen angiver kassemæssig dækning for beløbet på 17,1 mio. kr. på Økonomiudvalgets budget for 2015 (Puljen for uforudsete udgifter),
  3. at Borgerrepræsentationen beslutter, at eventuelt uforbrugte midler vedrørende afholdelse af valget tilbageføres til Puljen til uforudsete udgifter.

Det bemærkes, at folketingsvalg, i overensstemmelse med hidtidigt anvendt praksis, finansieres af midler fra Puljen til uforudsete udgifter.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.


(Kultur- og Fritidsudvalget)

Problemstilling

Der skal afholdes valg til folketinget i 2015. Da datoen for et folketingvalg ikke ligger fast, er der ikke afsat et fast budget til dækning af udgifterne forbundet med afholdelse af valget. Derfor skal udgifterne forbundet med afholdelse af valget dækkes af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter. 

Løsning

Budgettet til folketingsvalget i 2011 udgjorde 17 mio. kr. - herunder tillægsbevilling på 2 mio. kr. til uforudsete udgifter som følge af skybrud. Ved valget i 2011 var der kun digitale valglister på ca. 25 % af alle valgsteder.

Senest har der været afholdt Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemning i foråret 2014. Budgettet hertil var på 23 mio. kr. inklusiv digitale valglister på alle steder.

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder løbende med at effektivisere afviklingen af valget. Som eksempler kan nævnes tiltag som central bespisning, central levering af drikkevarer, ny organisering af fintællingen, øget brug af digitale løsninger i forbindelse med organisering af valget, centralt brev og afholdelse af centralt brevstemmemøde, hvor der bruges elektroniske brevåbnere.

Med digitale valglister på alle steder forventes udgifterne til folketingsvalget i 2015 at kunne reduceres til 17,1 mio. kr.

Udgifterne til afholdelse af valg skønnes at ville fordele sig således:

Digitale valglister, valgkort, udtræk mm. + porto (KMD)

4.054.000 kr.

 

 

Diæter og lønudgifter

5.478.000 kr.

 

 

Valgsteder, etablering og drift, herunder afvikling af brevstemmeafgivningen (BUF, KFF)

3.339.000 kr.

 

 

Valgsteder, etablering og drift (Koncernservice)

1.400.000 kr.

 

 

Bespisning på valgsteder mm.

1.100.000 kr.

 

 

Stemmesedler, tryksager, annoncer og hjemmeside

929.000 kr.

 

 

Fintælling (leje og bespisning mm.)

800.000 kr.

 =>

 17.100.000 kr.


Denne opgørelse har været forelagt valgbestyrelsen.

Økonomi

Afholdelse af valg er en særlig opgave, som Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager på vegne af hele Københavns Kommune. Økonomien til valg er separeret i forhold til den øvrige økonomi i forvaltningen.

Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på 17,1 mio.kr. på Økonomiudvalgets budget 2015 (Puljen til uforudsete udgifter), jf. nedenstående tabel 1. Hvis der efter valget er uforbrugte midler, tilbageføres disse til puljen. 

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2015 p/l)

Varig?
ja/nej

2015

2016

2017

2018

1

ØU

1118 - Økonomiforvaltningen

6.45.51.1

U

 -17.100

Nej

1

KFU

1510 - Kultur og Fritid

6.42.43.1

U

17.100

Nej

I alt

0

0

0

0

 


Carsten Haurum                                       /Merete Evers Dewilde

Oversigt over politisk behandling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 

  1. at Borgerrepræsentationen i 2015 tildeler Kultur- og Fritidsforvaltningen en bevilling på 17,1 mio. kr. (2015 p/l) til dækning af udgifter til afholdelse af folketingsvalg i 2015,
  2. at Borgerrepræsentationen angiver kassemæssig dækning for beløbet på 17,1 mio. kr. på Økonomiudvalgets budget for 2015 (Puljen for uforudsete udgifter), samt
  3. at Borgerrepræsentationen beslutter, at eventuelt uforbrugte midler vedrørende afholdelse af valget tilbageføres til Puljen til uforudsete udgifter.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. marts 2015

Indstillingen blev godkendt.


Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: 

Økonomiforvaltningen bemærker, at folketingsvalg, i overensstemmelse med hidtidigt anvendt praksis, finansieres af midler fra Puljen til uforudsete udgifter.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.



Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.


Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. april 2015

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top