Mødedato: 30.04.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Enghaveparken, fondsmidler til restaurering

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) kan modtages og frigives, så restaureringen af tre bygninger og indgangspartier i Enghaveparken kan realiseres.

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 

  1. at midlerne fra A. P. Møller Fonden til restaurering af musiktribunen, to læskure/toiletbygninger og indgangspartierne i Enghaveparken modtages, og der på den baggrund gives en indtægtsbevilling på 10,99 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 9,06 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg samt en udgiftsbevilling på 1,93 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter til betaling af fondsmoms. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af økonomiafsnittet,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 9,06 mio. kr. til restaurering af musiktribunen, to læskure/toiletbygninger og indgangspartierne i Enghaveparken. Midlerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg fordelt med 6,80 mio. kr. i 2015 og 2,26 mio. kr. i 2016, se også Økonomiafsnittet.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Områdefornyelsen Centrale Vesterbro har den 26. marts 2014 søgt A.P. Møller Fonden om støtte til restaurering af musiktribunen, de to små læskure/toiletbygninger og indgangspartierne i Enghaveparken.

A.P. Møller Fonden har den 11. juni 2014 givet tilsagn om 10,99 mio. kr. til restaureringen. Borgerrepræsentationen skal godkende, at midlerne modtages og frigives til restaureringen.

Løsning

Områdefornyelsen Centrale Vesterbro har gennem de seneste tre år i samarbejde med københavnerne på Vesterbro, arbejdet på en fornyelse af Enghaveparken kombineret med skybrudssikring i parken. I den forbindelse har der været et stort lokalt ønske om, at få restaureret musiktribunen, de to små læskure/toiletbygninger samt indgangspartierne i parken, der er med til at skabe rammerne for kulturliv og ophold i parken.

Bygningerne er i meget dårlig stand. Musiktribunen har vand i kælderen, og frontbeklædningen i Faxe marmor er skallet af. Det ene læskur/toilet er stærkt forfaldent, mens det andet læskur/toilet er renoveret - desværre uden hensyntagen til bevarelse af den oprindelige arkitektur. Indgangspartierne til Enghaveparken er forvitrede og rustne. Bilag 1 viser billeder af bygningernes og indgangspartiernes nuværende tilstand.

Bygningerne har stor kulturhistorisk værdi, da de er blandt arkitekt Arne Jacobsens første arbejder, som han udførte, da han i perioden 1928–29 var ansat hos Stadsarkitekten i Københavns Kommune. De omtalte bygninger bliver med restaureringen tilbageført til deres oprindelige udseende.

For at kunne modtage støtten fra A.P. Møller Fonden på 10,99 mio. kr. stiller fonden som en betingelse, at projektet gennemføres i sin helhed. Det er samtidig en forudsætning for modtagelse af fondsmidlerne, at projektet er påbegyndt inden et år fra den dato tilsagnet er afgivet, det vil sige inden den 11. juni 2015. Forvaltningen har i perioden fra juni 2014, hvor A.P. Møller Fonden gav tilsagn om støtte, og frem til nu, gennemført indledende arbejder vedr. projektafklaring og tilrettelæggelse.

Restaureringen af bygningerne indgår som en del af den samlede fornyelse af Enghaveparken. Der skal tillige ske en fornyelse af boldspilsområdet, rosenhaven, den mørkeste del af parken og hovedaksen mellem musiktribunen og hovedindgangen ved Enghavevej med forskellige vandelementer. Fornyelsen omfatter også skybrudssikring og en genopførelse af boderne ved hovedindgangen. I overførselssagen fremlægges et budgetønske om fornyelse og skybrudssikring i Enghaveparken, hvor de estimerede anlægsudgifter udgør 36,7 mio. kr. HOFOR dækker derudover gennem takstmidler etablering af de skybrudstekniske anlæg.

Økonomi

Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker med denne indstilling at modtage 10,99 mio. kr. i støtte fra A.P. Møller Fonden samt frigive 9,06 mio. kr. af midlerne til restaurering af musiktribunen, to små læskure/toiletbygninger og indgangspartierne i Enghaveparken. De resterende 1,93 mio. kr. går til betaling af fondsmoms. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af nedenstående tabel (Tabel 1):


Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Ind-tægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2015 p/l)

Varig?
ja/nej

År 2015

År 2016

1.

TMU

3400 Ordinær anlæg

0.28.20.3

I

-8.240

-2.746

Nej

1.

TMU

3400 Ordinær anlæg

0.28.20.3

U

6.798

2.266

Nej

1.

ØU

Finansposter

7.65.85.7

U

1.442

480

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

De 9,06 mio. kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg jf. nedenstående tabel (Tabel 2):

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2015 p/l)

År 2015

År 2016

TMU

Restaurering af musiktribunen,to læskure/toiletbygninger og indgangspartier i Enghaveparken

3400 Ordinær anlæg

0.28.20.3

6.798

2.266

I alt

6.798

2.266

Desuden skal der betales fondsmoms på 1,93 mio. kr. Fondsmomsen udgiftsføres på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 7.65.87.7 fordelt med 1,44 mio. kr. i 2015 og 0,48 mio. kr. i 2016.

De forventede udgifter til ekstern rådgivning, interne udgifter og anlæg af projektet fremgår af nedenstående tabel (Tabel 3)

Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler

1.000 kr. (2015 p/l) 

2015

2016

I alt

Ekstern rådgivning

337

112

  449

Interne udgifter

580

193

  773

Anlæg af projektet

          5.881

1.961

7.842

I alt

6.798

2.266

9.064

Der er ikke nye afledte driftsomkostninger, da det forventes, at restaureringen vil påvirke forvaltningens driftsøkonomi marginalt.

De betontekniske forhold i forbindelse med restaureringen er særligt komplicerede. Derfor har Områdefornyelsen Centrale Vesterbro afsat 500.000 kr. til ingeniørteknisk bistand, der omfatter både forundersøgelser, projektering samt fagtilsyn, når byggearbejdet pågår.

Videre proces

Restaureringen af musiktribunen, to læskure/toiletbygninger og indgangspartierne i Enghaveparken forventes påbegyndt i foråret 2015.
 

Pernille Andersen                                       /Anders Møller

Oversigt over politisk behandling

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at midlerne fra A. P. Møller Fonden til restaurering af musiktribunen, to læskure/toiletbygninger og indgangspartierne i Enghaveparken modtages, og der på den baggrund gives en indtægtsbevilling på 10,99 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 9,06 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg samt en udgiftsbevilling på 1,93 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter til betaling af fondsmoms. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af økonomiafsnittet,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 9,06 mio. kr. til restaurering af musiktribunen, to læskure/toiletbygninger og indgangspartierne i Enghaveparken. Midlerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg fordelt med 6,80 mio. kr. i 2015 og 2,26 mio. kr. i 2016, se også Økonomiafsnittet.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 16. marts 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.


Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. april 2015

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top