Mødedato: 30.03.2017, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Indstilling om prioritering af søskendehensyn ved optagelse til Europaskolen

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal på baggrund af et medlemsforslag vedtaget i Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 15. marts 2017 tage stilling til, om der skal dispenseres fra de nugældende optagelseskriterier på Europaskolen København for skoleåret 2017/2018.

Indstilling om, 

1. at der dispenseres fra de nugældende optagelseskriterier på Europaskolen København for skoleåret 2017/2018, jf. medlemsforslagets 1. at punkt, litra b, jf. oversigt over politisk behandling og bilag 1 (Børne- og Ungdomsforvaltningens notat om medlemsforslag om optagelseskriterier til Europaskolen).

(Børne- og Ungdomsudvalget)

Oversigt over politisk behandling

Medlemsforslag om prioritering af søskendehensyn ved optagelse til Europaskolen

Det foreslås, 

1. at Børne- og Ungdomsudvalget pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen,

a)  at fremlægge en indstilling til BUU om ændring af optagelseskriterierne til Europaskolen København, så der fremover i højere grad end i dag tages søskendehensyn

b)  at arbejde for at dispensere for optagelseskriterierne til Europaskolen København for familier, der på nuværende tidspunkt har børn på skolen, men som på grund af optagelseskriterierne ikke kan få deres yngre børn optaget på skolen fra skoleåret 2017/2018. Det er en forudsætning for dispensationen til det enkelte barn, at barnet kan klare screening for egnethed til optag. Processen skal igangsættes hurtigst muligt for at sikre, at børnene hurtigst muligt kan optages til det kommende skoleår, og deres forældre kan få klar besked om, hvor deres børn skal gå i skole.

(Stillet af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti)

 

Motivering

I København ønsker vi at give børnefamilier de bedst mulige rammer for deres hverdag – særligt i en tid, hvor mange forældre oplever udfordringer med at få deres hverdag til at hænge sammen og have nok tid sammen med deres børn. Og vi ønsker, at forældre i så høj grad som muligt kan engagere sig i forældresamarbejdet i både daginstitutioner og på skoler. Det er to centrale principper, og de betyder, at vi så vidt det er muligt skal sørge for, at der tages søskendehensyn i både daginstitutioner og skoler.

Da vi oprettede Europaskolen som et tilbud til danske og udenlandske familier, havde vi ikke det fornødne fokus på søskendehensynet, og vi forudså ikke de udfordringer, der er i mellemtiden er opstået, hvor flere familier desværre er kommet i klemme som en følge af optagelseskriterierne på skolen.

Der er et meget stort ønske blandt alle skolens forældre om at sikre et stærkere søskendehensyn, som blandt andet er kommet til udtryk ved en underskriftsindsamling tidligere på skoleåret. Ønsket er bredt forankret og går på tværs af alle nationaliteter og baggrunde.

Derfor ønsker vi med dette forslag både at løse den konkrete udfordring for de familier, der er i klemme i forbindelse med dette års skolestart, men også at løse udfordringen fremadrettet.

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. marts 2017

Medlemsforslaget blev godkendt, idet udvalget anbefalede over for BR, at der dispenseres fra de nugældende optagelseskriterier på Europaskolen København for skoleåret 2017/2018, jf. medlemsforslagets ”punkt B” og det til medlemsforslaget knyttede bilag.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. marts 2017

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top