Københavns Kommunes udbudsstrategi

Indstilling

Problemstilling

Den 31. maj 2012 henviste Borgerrepræsentationen medlemsforslaget stillet af Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vedr. revision af kommunens udbudsstrategi til Økonomiudvalget.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foreslog, at Borgerrepræsentationen pålagde Økonomiforvaltningen senest med udgangen af 2012 at præsentere forslag til politisk behandling til tillæg til kommunens nuværende udbudsstrategi, hvor parametrene i pkt. 1a-c indarbejdes.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stiller forslag om, at:

a)      at større udbud og når nye områder sendes i udbud forelægges til politisk behandling i de involverede udvalg samt i BR,

b)      at udbudsstrategien sikrer, at udbud ikke medfører dårligere løn- og arbejdsvilkår,

c) at udbudsstrategien justeres, så der tages større hensyn til virksomheders sociale ansvar (herunder særligt socioøkonomiske virksomheder så vidt muligt), således at virksomheder der tager et socialt ansvar lettere kan deltage i udbudsrunder, og at det sociale ansvar vægtes i udbuddet.

Siden 1. behandlingen på Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2012, hvor indstillingen blev udsat med henblik på koordinering med sag omkring medlemsforslag vedrørende praktikpladser (2012-58914), har Økonomiforvaltningen udvidet indstillingens pkt. c) med afsnit om reserverede kontrakter, og om Københavns Erhvervsservices arbejde med at fremme socialøkonomiske virksomheder i kommunen.

Løsning

Ad. a) at større udbud og når nye områder sendes i udbud forelægges til politisk behandling i de involverede udvalg samt i Borgerrepræsentationen

Kommunens indkøb og udbud reguleres overordnet af:

• Den vedtagne indkøbspolitik for Københavns Kommune 2011-2014
• Københavns Kommunes udbudsstrategi 2010-2013.
• Den årlige effektiviseringsstrategi som vedtages ifm. budgettet.

Heraf fremgår de væsentligste områder, som forvaltningerne sender i udbud, samt de udbud som gennemføres centralt i Økonomiforvaltningen.

Hidtil har forvaltningerne skulle sikre, at fagudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen får forelagt en indstilling såfremt forvaltningerne, som led i en udbudsproces, ønsker at inddrage opgaveområder, hvor kommunens eget personale står for opgaveløsningen.

For at sikre en smidig behandling af sagerne og en effektiv udbudsproces, foreslås det, at der vedtages en bagatelgrænse således, at der alene sker politisk forelæggelse i de sager, hvor der er tale om potentiel virksomhedsoverdragelse af over 10 årsværk. Økonomiforvaltningen har været i dialog med de øvrige forvaltninger, og der er enighed om, at en bagatelgrænse på 10 årsværk er et passende niveau, således at mindre udbudsprocesser kan igangsættes uden unødig forsinkelse.

Den politiske forelæggelse kan ske forud ved fremlæggelse af kommunens indkøbspolitik eller udbudsstrategi eller i forbindelse med behandling af det konkrete udbud. Når indstillingen forelægges første gang tager fagudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen stilling til, om sagen ønskes fremlagt igen.

Fagudvalgene/fagforvaltningerne er ikke forpligtet til at forelægge udbud under bagatelgrænsen til politisk behandling, men foretager i forbindelse med det enkelte udbud en konkret vurdering af behovet for forelæggelse.

I forbindelse med udbud under bagatelgrænsen koordinerer Indkøbskredsen og Økonomikredsen udbudsprocesserne på tværs af forvaltningerne.

Ad. b) at udbudsstrategien sikrer, at udbud ikke medfører dårligere løn- og arbejdsvilkår.

En generel regel om, at der altid stilles krav om, at en privat leverandør i hele kontraktperioden skal følge de kommunale løn- og ansættelsesvilkår for de medarbejdere, der overføres til leverandøren, er ikke lovlig, jf. bilag 1. Lovligheden og sagligheden af et sådant krav skal vurderes og begrundes i den konkrete sag. Særlige hensyn kan være personalepolitiske hensyn og muligvis også hensyn til driftssikkerhed, kontinuitet og stabilitet i opgaveløsningen i forbindelse med førstegangsudbud.

Økonomiforvaltningen har udarbejdet udbuds- og kontraktparadigmer, som forvaltningerne kan benytte i forbindelse med udbud. Der vil i disse paradigmer tilføjes et afsnit, hvori der står, at der i forbindelse med udbud, hvor der sker virksomhedsoverdragelse af medarbejdere skal foretages en konkret vurdering af, om det er sagligt og velbegrundet at stille krav om, at leverandøren skal følge de individuelle løn- og ansættelsesvilkår i en nærmere periode ud over Virksomhedsoverdragelseslovens beskyttelsesperiode. Paradigmerne findes på Økonomiforvaltningens udbudsguide, som kan findes på:

http://kknet/Sites/oe/Oekonomiforvaltningen/Opgavelosning/Indkob/Udbud+forside.htm.

Ad c) at udbudsstrategien justeres, så der tages større hensyn til virksomheders sociale ansvar (herunder særligt socioøkonomiske virksomheders så vidt muligt), således at virksomheder der tager et socialt ansvar lettere kan deltage i udbudsrunder, og at det sociale ansvar vægtes i udbuddet.

Advokatfirmaet Horten har i 2011 på vegne af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen bl.a. undersøgt, hvilke muligheder en kommune har for at tage hensyn til socialøkonomiske virksomheder i forbindelse med kommunens udbud, jf. bilag 3.

Hovedkonklusionerne i notatet ift. de socialøkonomiske virksomheder er følgende:

·         At en ordregiver i forbindelse med en udbudsprocedure ikke lovligt kan forbeholde kontrakter til socialøkonomiske virksomheder medmindre, der er særlovgivning på området, der giver adgang til at tilbyde særlige tjenesteydelser til nonprofit virksomheder.

Økonomiforvaltningen har ikke kendskab til, at der findes dansk lovgivning, der tillader ordregivere at tilgodese nonprofit virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder. Udbudsdirektivets artikel 19 giver dog mulighed for, at ordregiver kan forbeholde kontrakter til beskyttede værksteder, hvor flertallet af de berørte arbejdstagere er handicappede, såkaldte reserverede kontrakter. I dansk sammenhæng er reglerne om beskyttet beskæftigelse integreret i lov om social service. Det er Socialforvaltningen, der administrerer reglerne om beskyttet beskæftigelse i Københavns Kommune. Socialforvaltningen vurderer, at anvendelse af artikel 19 ikke har den store indflydelse på kommunens mulighed for at støtte socialøkonomiske virksomheder, da bestemmelsen i lov og social service § 103 har en afgrænset målgruppe og at samme lovs § 106 fastslår, at en sådan produktion ikke må påføre andre virksomheder ubillig konkurrence. Socialforvaltningen har endvidere oplyst, at det var denne særlige bestemmelse i artikel 19, der var bragt i anvendelse i forhold til den virksomhed som Socialudvalget besøgte i England.

Økonomiforvaltningen vurderer, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at gennemføre udbud, hvor det alene er socialøkonomiske virksomheder, der kan deltage, jf. ovenstående konklusion fra Advokatfirmaet Horten. Københavns Kommune har tidligere bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en vejledende udtalelse om at tilgodese socialøkonomiske virksomheder ved offentlige udbud. Af udtalelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremgår, at "ordregivende myndigheder i forbindelse med en udbudsprocedure ikke kan reservere kontrakten til bestemte grupper af virksomheder, fx. socialøkonomiske virksomheder. Det skyldes, at udbudsdirektivet er baseret på det princip, at alle økonomiske aktører skal behandles lige og ikke-forskelsbehandles, jf. udbudsdirektivets artikel 2."

·         At det er lovligt, at en kommune i forbindelse med udbud anvender sociale tildelingskriterier, når nogle særlige betingelser er opfyldt, herunder at kriterierne er knyttet til kontraktens genstand eller gennemførelse, og at kriterierne giver mulighed for objektivt at vurdere ydelsens egenskaber. ”Kriteriet skal således bidrage til en merværdi for kommunen”. Kommunen skal foretage en nøje vurdering af de sociale kriterier, som ønskes anvendt for at sikre, at den fornødne proportionalitet og saglighed er til stede, og at kriteriet ikke strider mod ligebehandlingsprincippet.

Økonomiforvaltningen vurderer ud fra ovenstående, at kommunen i forbindelse med udbud har mulighed for at inddrage sociale hensyn i tilbudsvurderingen. Lovligheden heraf skal dog afgøres ud fra en konkret vurdering i forhold til det enkelte udbud. På nuværende tidspunkt vurderer Økonomiforvaltningen, at det ikke er muligt at formulere yderligere obligatoriske krav for hele kommunen vedrørende principper for inddragelse af sociale hensyn i udbud.

Vedtagelse af udkast til nyt udbudsdirektiv kan dog ændre på denne vurdering, da der i udkastet lægges dog op til, at det tillades udbydere at gøre bedre brug af offentlige udbud til støtte for fælles samfundsmål, såsom f.eks. miljøbeskyttelse og social inddragelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke oplyse, hvornår direktivet forventes vedtaget, da det afhænger af de forhandlinger, som foregår bl.a. i Europa Parlamentet. Et forsigtigt skøn på, hvornår vedtagelsen forventes at ske er første halvår af 2013.

Initiativer som allerede er igangsat er bl.a.:

At der i dag er pligt til at vedlægge kommunens sociale og etiske kontraktbilag, når der indgås kontrakter via EU-udbud og/eller når kontraktværdien overstiger 2 mio. kr. (ved gentagne kontrakter gælder sidstnævnte alene, når aftaleperioden er minimum af 3 måneders varighed). Bilaget stiller krav om, at leverandørerne skal overholde menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption, som de er opstillet i FN’s Global Compact.

At Københavns Erhvervsservice har fået afsat midler i aftale om budget 2012 til fremme af socialøkonomiske virksomheder, herunder synliggøre barrierer og muligheder for et tættere samarbejde med kommunen, herunder i forbindelse med indkøb og udbud. Afrapportering forventes at ske medio 2013 til Borgerrepræsentationen.

At der på http://kknet/Sites/oe/Oekonomiforvaltningen/Opgavelosning/Indkob/Social… er endvidere offentliggjort en liste over socialøkonomiske virksomheder i Københavnsområdet med henblik på, at disse kan anvendes ved indkøb under tærskelværdierne – og hvis sagligt begrundet. Listen er et dynamisk dokument, som opdateres løbende af Københavns Erhvervsservice. Offentliggørelsen af listen blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes indkøbspolitik.

Økonomi

Videre proces

Proces for politisk behandling implementeres.

Økonomiforvaltningen videreformidler krav til forvaltningerne om vurdering af sagligheden og lovligheden i at stille krav om videreførelse af kommunale løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med førstegangsudbud med virksomhedsoverdragelse af medarbejdere.

Claus Juhl                           /Bjarne Winge