Mødedato: 29.11.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Revisionsudvalgets budget 2013-2016

Indstilling

Indstilling om,

1.      at sagen om tilførsel af tillægsbevilling til Revisionsudvalgets budget 2013 - 2016 ikke nyder fremme.

Det bemærkes, at Budget 2013 blev besluttet d. 4. oktober uden ovenstående rammeløft til Revisionsudvalget i 2013 og frem. Borgerrepræsentationen har dermed besluttet de økonomiske rammer for 2013, som de enkelte udvalg skal agere inden for.

Det bemærkes endvidere, at ændringer til Revisionsudvalgets budget kan indgå i budgetforhandlingerne til budget 2014.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter håndteres inden for Revisionsudvalgets budgetramme.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

I overensstemmelse med Intern Revisions funktionsbeskrivelse udarbejder Revisionschefen et årligt budgetforslag og budgetbidrag for Intern Revision i henhold til de for Københavns Kommune fastsatte budgetteringsprincipper og frister.

Det oprindelige grundbudget for Intern Revision, der er vedtaget i 2008, før Intern Revisions etablering pr. 01.01.2009, var ikke i overensstemmelse med det økonomiske behov/faktiske udgifter. Således har Intern Revision siden etableringen i 2009 kun gennem ekstraordinære tiltag kunnet overholde de fastlagte budgetter.

Intern Revisions samlede bevilling består af de tre delbevillinger ”Intern Revision”, ”Pulje til udvidet revision” og ”Ekstern Revision”. Som led i kommunens budgetproces 2013 er det foreløbige endnu ikke vedtagne budget 2013 – 2016 opgjort pr. 18. juni 2012 jf. tabel 1,

 

Bevilling

(1.000 kr.)

Budget 2013

Budget 2014

Budget 2015

Budget 2016

Intern Revision

8.273

8.430

8.584

8.739

Pulje til udvidet revision

1.559

1.581

1.609

1.638

Ekstern Revision

8.369

8.499

8.652

8.807

I alt

18.201

       18.510

        18.845

       19.184

 Tabel 1: Driftsbudget for Intern Revision i løbende priser


Det eksisterende budget for driften af Intern Revision er baseret på et notat udarbejdet tilbage i foråret 2008. På daværende tidspunkt havde man ikke kendskab til de faktiske husleje- og personaleudgifter. Endvidere var etableringsudgifter ikke medtaget i de oprindelige budgetforudsætninger. Det var således nødvendigt i 2009 at overføre 1,5 mio. kr. fra puljen til udvidet revision til afholdelse af Intern Revisions etableringsudgifter.

 

Konsekvensen af de mangelfulde budgetforudsætninger har været et større underskud på Intern Revisions drift, der kun har kunnet undgås gennem ekstraordinære indtægter kombineret med brug af puljen til udvidet revision. Endvidere har Intern Revision løbende gennemført væsentlige besparelser ved at flytte adresse for at reducere huslejeudgifter, etablere nye rengøringsaftaler, opsige vagt og posttjenester m.v.

 

Mulighederne for ekstraordinære indtægter m.v. er dog ikke til stede for de kommende år.

Løsning

Skal Intern Revision således fortsætte sin opgaveløsning på det nuværende niveau, herunder bevare den af Borgerrepræsentationen fastsatte normering på 12 medarbejdere, vil det være nødvendigt at tilføre ekstra bevillinger til enheden.

Tabellen nedenfor viser de forventede udgifter baseret på det faktisk, ansatte personale og de aktuelle huslejeudgifter m.v. Alle beløb er fremskrevet til 2013 ved anvendelse af samme fremskrivningsprocenter som anvendes i kommunens igangværende budgetproces.

Bevilling

Intern Revision (1.000 kr.)

Budget 2013

Budget 2014

Budget 2015

Budget 2016

Lønudgifter

8.425

8.576

8.731

8.888

Øvrige personaleudgifter

527

536

546

556

Husleje og kontordrift

865

880

896

912

Samlede forventede udgifter

9.816

9.993

10.173

10.356

Aktuelt budget

jf. tabel 1 ovenfor

8.273

8.430

8.584

8.739

Bevillingsbehov ekskl. pulje til udvidet forvaltningsrevision

1.543

1.563

1.589

1.617

Tabel 2: De forventede udgifter til drift af Intern Revision for perioden 2013 – 2016

Der er i tabel 2 alene tale om de løbende driftsudgifter for Intern Revision. Lønudgifter er baseret på de nuværende 12 fuldtidsstillinger inkl. revisionschefen som forudsat i Intern Revisions normering. Det skal understreges, at de forventede udgifter i tabel 2 ikke indeholder udgifter til udvidet forvaltningsrevision, herunder nødvendig ekstern konsulentbistand.

Det indstilles derfor, at Intern Revisions driftsbudget ajourføres i overensstemmelse med de reelle udgifter.

Økonomi

Indstillingen har konsekvens for budget 2013 - 2016.

Videre proces

Baseret på den af Revisionsudvalgets godkendte indstilling vil Intern Revision på vegne af Revisionsudvalget indstille overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at Intern Revision tilføres de anførte tillægsbevillinger fra budget 2013 til 2016.




Kurt Wagner
                      / Lone Forsberg

Oversigt over politisk behandling

Revisionsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at der til Intern Revisions budget tilføres en tillægsbevilling på 1,543 mio. kr. i budget 2013 hhv. 1,563 mio. kr. i 2014 hhv. 1,589 mio. kr. i 2015 og 1,617 mio. kr. i 2016.

Revisionsudvalgets beslutning i mødet den den 24. september 2012

Indstillingen blev godkendt.


 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget bemærker, at Budget 2013 blev besluttet d. 4. Oktober uden ovenstående rammeløft til Revisionsudvalget i 2013 og frem. Borgerrepræsentationen har dermed besluttet de økonomiske rammer for 2013, som de enkelte udvalg skal agere inden for, og Økonomiudvalget anbefaler dermed, at sagen ikke skal nyde fremme.

Økonomiudvalget bemærker afslutningsvis, at ændringer til Revisionsudvalgets budget kan indgå i budgetforhandlingerne til budget 2014.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter håndteres inden for Revisionsudvalgets budgetramme.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2012
Indstillingen blev anbefalet.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 29. november 2012


 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top