Mødedato: 29.11.2007, kl. 17:30

Strukturtilpasning i distrikt Vesterbro/Kongens Enghave

Strukturtilpasning i distrikt Vesterbro/Kongens Enghave

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 29. november 2007

 

Nr. 5             BR 554/07. Strukturtilpasning i distrikt Vesterbro/Kongens Enghave

Indstilling om,

 

1.                  at institutionerne Børnehaven Buegården (Oehlenschlægergade 21A) og vuggestuen Buegården (Oehlenschlægergade 21B) sammenlægges pr. 1. april 2008,

 

2.                  at institutionerne Enghave Sogns Integrerede Institution (Slien 2) og Enghave Kirkes Børnehave (Sønder Boulevard 120) sammenlægges pr. 1 april 2008,

 

3.                  at driftsoverenskomsterne med Enghave Sogns Integrerede Institution (Slien 2) og Enghave Kirkes Børnehave (Sønder Boulevard 120) opsiges snarest muligt efter gældende regler og om muligt erstattes af én ny overenskomst,

 

4.                  at institutionerne Hudegrunden (Absalonsgade 10) og Skydebanehaven (Absalonsgade 10) sammenlægges pr. 1. april 2008,

 

5.                  at institutionerne Kbh. Integrerede Institution (Wiinbladsgade 1) og Frederiksholm Børnegård (Hørdumsgade 51) sammenlægges pr. 1. april 2008,

 

6.                  at institutionerne Småfolket (Estlandsgade 4) og Æsken (Estlandsgade 4) sammenlægges pr. 1. april 2008.

 

7.                  at institutionerne Sommerfuglen (Oehlenschlægergade 33) og Deltidsbørnehaven (Oehlenschlægergade 35) sammenlægges pr. 1. april 2008.

 

8.                  at driftsoverenskomsterne med Sommerfuglen (Oehlenschlægergade 33) og Deltidsbørnehaven (Oehlenschlægergade 35) opsiges snarest muligt efter gældende regler og om muligt erstattes af én ny overenskomst.

 

9.                  at der etableres samdrift af institutionerne Scandiagades integrerede institution (Scandiagade 100) og Sluseholmen (Dexter Gordonsvej 1, st.) når Sluseholmen åbner ca. 1. maj. 2008.

 

10.             at Enghave Plads Skole og Matthæusgades Skole lægges sammen til en skole beliggende på to adresser pr. 1. august 2008.

 

11.             at forslag om flytning af distriktscenteret i Matthæusgade bortfalder som følge af, at Enghave Plads Skole og Matthæusgade Skole lægges sammen på to adresser,

 

12.             at betingelserne for sammenlægningen mellem Enghave Plads Skole og Matthæusgades Skole gennemgås sammen med skolerne og imødekommes videst muligt inden for de budgetmæssige rammer, samt

 

13.             at der indstilles kapitalbevilling til Børne-og Ungdomsudvalget, når der foreligger en plan for bygningsmæssige tilpasninger af skolebygninger og institutioner i de forslag der vedtages.

 

(Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

Et forslag fra Enhedslisten om at tilbagevise sagen til Børne- og Ungdomsudvalget blev forkastet med 34 stemmer imod 12.

 

For stemte: C, D, O, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: A, B, F og V.

 

 

Der ønskedes delt afstemning om indstillingen.

 

 

Indstillingens 5. at-punkt blev godkendt med 31 stemmer imod 15.

 

For stemte: A, B, F og Wallait Khan (løsgænger).

Imod stemte: C, D, O, V og Ø.

 

 

Indstillingens 10. at-punkt blev godkendt med 31 stemmer imod 15.

 

For stemte: A, B, F og Wallait Khan (løsgænger).

Imod stemte: C, D, O, V og Ø.

 

 

Indstillingens 11. at-punkt blev godkendt med 31 stemmer imod 15.

 

For stemte: A, B, F og Wallait Khan (løsgænger).

Imod stemte: C, D, O, V og Ø.

 

 

Indstillingens 12. at-punkt blev godkendt med 37 stemmer imod 9.

 

For stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: C, D, O og V.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt med 31 stemmer imod 15.

 

For stemte: A, B, F og Wallait Khan (løsgænger).

Imod stemte: C, D, O, V og Ø.

 

 

 

Til top